Danmarkskort: Lønnede timer for kontanthjælpsmodtagere
For mange borgere i kanten af arbejdsmarkedet kan selv få ordinære lønnede timer være et vigtigt skridt mod job. Lønnede timer giver mulighed for at afprøve arbejdsevnen i praksis, opbygge erfaring og skabe kontakt til en arbejdsplads.
En betydelig del af de borgere, der modtager kontanthjælp eller deltager i ressourceforløb, lever med helbredsproblemer eller funktionsnedsættelser. Derfor kan kommunernes evne til at skabe ordinære løntimer også sige noget om, hvordan beskæftigelsesindsatsen lykkes med at bringe mennesker med handicap tættere på arbejdsmarkedet.
På denne side kan du se, hvordan kommunerne arbejder med lønnede timer, og hvordan resultaterne varierer på tværs af landet. Data giver et indblik i, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagere der opnår ordinære løntimer, og kan dermed pege på forskelle i kommunernes jobrettede indsats.
Se kommunernes resultater ift. lønnede timer
Klik rundt i Danmarkskortet, hvor du kan finde kommunernes resultater ift. lønnede timer, varighed af kontanthjælpforløb mv.
Hvad viser Danmarkskortet os?
Data viser betydelige forskelle mellem kommunerne i andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer. På landsplan har 8,8 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ordinære løntimer.
Flere kommuner ligger markant over gennemsnittet. Eksempelvis ligger Fanø (14,3 pct.), Allerød (13,4 pct.) og Ringkøbing-Skjern (13,1 pct.) blandt de kommuner med den højeste andel. Samtidig ligger andre kommuner betydeligt lavere, fx Hørsholm (4,9 pct.), Samsø (5,6 pct.) og Skive (5,7 pct.).
Kortet viser dermed, at der er store kommunale variationer i, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne der opnår ordinære løntimer.
Visualiseringen peger også på en sammenhæng mellem lønnede timer og progression i forløb. Diagrammet over varigheden af afsluttede forløb viser, hvordan kommuner med forskellige niveauer af lønnede timer placerer sig i forhold til varighed. Det giver mulighed for at undersøge, om lønnede timer indgår som en del af en mere jobrettet indsats.
Hvad forklarer forskellene?
Danmarkskortet viser, at der er betydelige forskelle mellem kommunerne i andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer. Forskellene kan have flere forklaringer.
- For det første kan kommunerne have forskellige strategier i beskæftigelsesindsatsen. Nogle kommuner arbejder målrettet med at skabe småjobs eller få ordinære løntimer som et skridt på vejen mod job, mens andre i højere grad anvender virksomhedspraktik eller andre tilbud som første skridt.
- For det andet kan samarbejdet med lokale virksomheder spille en vigtig rolle. Kommuner med et tæt og systematisk virksomhedssamarbejde kan have bedre muligheder for at identificere konkrete arbejdsopgaver, som borgere kan løse i få timer om ugen.
- Endelig kan forskelle i målgrupper og lokale arbejdsmarkedsforhold have betydning. Sammensætningen af kontanthjælpsmodtagere samt efterspørgslen efter arbejdskraft lokalt kan påvirke mulighederne for at etablere ordinære løntimer.
Læring og inspiration
Danmarkskortet viser, at der er betydelige forskelle mellem kommunerne i andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer. På landsplan har 8,8 pct. af kontanthjælpsmodtagerne lønnede timer, men andelen varierer markant fra kommune til kommune – fra omkring 5 pct. til over 14 pct.
Forskellene kan give anledning til refleksion over, hvordan kommunerne arbejder med at skabe lønnede timer som en del af beskæftigelsesindsatsen.
Her er nogle spørgsmål, der kan bruges til refleksion og dialog i jobcentret:
Hvordan placerer vi os i forhold til andre kommuner?
Ligger vores kommune over eller under landsgennemsnittet på 8,8 pct.?
Hvad kan forklare forskellen mellem kommuner med en høj og en lav andel af borgere med lønnede timer?
Hvordan arbejder vi med lønnede timer som en del af indsatsen?
Har vi et systematisk fokus på at skabe lønnede timer for borgere, der kan arbejde få timer om ugen?
Hvordan tænkes lønnede timer ind i borgerens plan og progression mod job?
Hvordan samarbejder vi med virksomheder om småjobs?
Arbejder vi aktivt med at identificere konkrete arbejdsopgaver hos virksomheder, der kan samles i småjobs?
Hvordan understøtter vi virksomhederne i at tage borgere ind i lønnede timer?
Hvordan følger vi progression mod job?
Udvikler lønnede timer sig over tid til flere arbejdstimer eller mere stabile ansættelser?
Hvad viser vores data om sammenhængen mellem lønnede timer og varigheden af borgernes forløb?
Danmarkskortet kan dermed bruges som et redskab til at undersøge nærmere, hvordan forskellige kommuner arbejder med lønnede timer – og hvilke tilgange der kan være med til at bringe flere borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Andel i lønnede timer
Hvad ser vi?
- Nogle kommuner har en meget lav andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, mens andre har en høj andel.
- Forskellen kan indikere, at arbejdsmarkedet er mere åbent i nogle kommuner, at virksomhedsindsatsen er stærkere, eller at der er bedre match mellem borgere og virksomheder.
Praksisrefleksioner:
- Hvis kommunen ligger højt i ledighed, kan det give anledning til at undersøge: Hvordan er vores samarbejde med virksomheder? Er der barrierer i sagsbehandlingen, som forsinker vejen i job?
Hvis kommunen ligger lavt i ledighed, kan man spørge: Hvad er det for konkrete redskaber, virksomhedsstrategier eller partnerskaber, der har givet resultater – og hvordan kan de fastholdes og deles med andre?
Varighed af ledighedsforløb
Hvad ser vi?
- Der er kommuner, hvor ledighedsforløb afsluttes relativt hurtigt, mens andre har mange borgere, der er ledige i meget lang tid.
- Lange forløb kan indikere barrierer i matchprocessen, eller at borgerne får for lidt individuel støtte og tilpasning. Korte forløb kan omvendt pege på en proaktiv indsats, der hurtigt bringer borgere i job.
Praksisrefleksioner:
- Hvis kommunen har lange ledighedsforløb, kan man overveje: Er vi tidligt nok ude med at bruge udviklingsfleksjob som bro til arbejdsmarkedet? Er vi gode nok til at arbejde med midlertidige løsninger og småtimejob, mens vi afklarer muligheder?
Hvis kommunen har korte forløb, bør man fastholde læringen i at skabe tidlige indsatser, styrke virksomhedssamarbejdet og arbejde med tæt opfølgning.
Fordeling af fleksjob efter timetal
Hvad ser vi?
- Fordelingen af fleksjob varierer fra kommune til kommune – nogle steder har en relativt stor andel af borgere i fleksjob med få arbejdstimer, andre steder er det hyppigere, at fleksjob ligger på 15–20 timer eller endda mere.
- En høj andel meget små fleksjob kan indikere, at borgerne har store funktionsnedsættelser. Det kan også indikere, at man arbejder fokuseret og bevidst med at skabe disse ’småjobs’ frem for fx førtidspension. Omvendt kan flere større fleksjob tyde på bedre match til borgernes ressourcer, fokus på progression i timer, udvikling af fleksjob mv.
Praksisrefleksioner:
- Hvis kommunen har stor andel af småjobs, kan man reflektere: Er der tilstrækkeligt fokus på udvikling af arbejdsevnen og/eller arbejdsopgaver over tid? Er virksomhederne klædt på til at øge timetallet gradvist?
- Hvis kommunen har flere fleksjob med højere timetal, kan man undersøge: Hvordan er dialogen med virksomhederne blevet ført? Hvordan understøtter kommunen borgerne i at afprøve og udvide timetallet?
CASE: Roskilde Kommune – fleksjobindsats med fokus på relationer og fastholdelse
Roskilde er en af de kommuner, som i Danmarkskortet fremstår som en kommune med relativt lav fleksjobledighed, korte ledighedsforløb mv. Derfor har vi interviewet Roskilde Jobcenter i september 2025 med fokus på at blive klogere på, hvordan de arbejder med området. I interviewet peger kommunen på, at Roskilde har skabt stærke resultater på fleksjobområdet gennem et særligt mindset og en tæt kobling mellem borgere, virksomheder og jobcenter.
Kerneelementer i indsatsen:
- Job fra start: Fokus er på muligheder frem for begrænsninger. Borgerne mødes med et klart jobperspektiv allerede fra første kontakt.
- Relationelt fokus: Tæt og vedvarende kontakt til virksomheder via fleksjobkonsulenter samt relationel dialog mellem virksomhedspartnere og virksomheder gør det muligt at finde fleksible løsninger, udfordre rekrutteringsønsker og matche flere borgere.
- Fastholdelse i centrum: Kommunen arbejder systematisk med at understøtte progression i timer og opgaver samt sikre hurtig overgang fra ét fleksjob til det næste, så vandring mod førtidspension undgås.
- Tværgående organisering: Socialrådgivere, jobformidlere og virksomhedspartnere arbejder tæt sammen – både i forhold til at støtte borgere og virksomheder.
- Digitale redskaber: Et rekrutteringsdashboard og tæt samarbejde med øvrige kommuner og en sikker forum-app gør det nemt at justere timer, kommunikere med borgere og fastholde fleksjob.
- Sociale klausuler: Kommunens udbudsmateriale indeholder en blød klausul, der forpligter leverandører til en uforpligtende dialog med jobcenteret – en måde at åbne døren til nye samarbejder og jobs.
“På fleksjobområdet har vi erfaringer, som andre måske kan tage ind i deres tilrettelæggelse af indsatsen – så vi hilser denne best practice-undersøgelse meget velkommen. Vi er som kommune altid meget nysgerrige på også at lære fra andre kommuner – fx kan vi måske blive endnu bedre til at skabe minifleksjobs for den del af målgruppen, hvor det giver bedre mening at fastholde forbindelsen til det ordinære arbejdsmarked end at tilkende førtidspension”
– Flemming Lyhne Nielsen, Leder af Virksomhedspartnerne og Dagpenge & Job, Roskilde Kommune
Om fleksjobordningen
Fleksjobordningen i Danmark er et tilbud til personer med varig nedsat arbejdsevne, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår. Fleksjob giver mulighed for, at disse personer kan arbejde på nedsat tid og med tilpassede arbejdsopgaver, mens arbejdsgiveren kompenseres af det offentlige for den nedsatte arbejdsevne. Ordningen blev reformeret i 2013 med det formål at øge fleksibiliteten og øge mulighederne for, at personer med nedsat arbejdsevne kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Med udsigten til en kommende reform på området er der behov for at evaluere ordningens udvikling samt identificere de vigtigste barrierer og potentialer for yderligere forbedring.
Siden reformen 2013 er der også sket en stigning i antallet af fleksjobbere. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er antallet af personer i fleksjob steget markant siden 2013. Ifølge jobindsats.dk var der i juni 2025 115.99 personer i ordningen (16.262 ledige og 99.737 beskæftigede fleksjobbere). Ved udgangen af 2013 var der i alt cirka 71.000 personer i ordningen. (www.jobindsats.dk)
Anvendelsen af fleksjobordningen er øget i både private og offentlige virksomheder. Fleksjobbere ansættes ofte i funktioner, der er tilpasset individuelle behov og muligheder. Der er dog ny forskning på vej, hvor foreløbige tal viser, at 58 procent af de private virksomheder aktuelt ikke har en eneste i fleksjob ansat. Det samme gælder for 28 procent af de offentlige virksomheder.
Kontakt os
Tag fat i os, hvis du vil vide mere eller har input til analysen
