Podcast: Pårørende i klemme

Tredje afsnit af podcast-serien ‘Job på trods’ undersøger, hvordan man som pårørende håndterer jobbet, når man går igennem en krise i privatlivet. Berit fortæller, hvad der skete, da hendes 18-årige søn fik voldsom angst og depression, og blev selvmordstruet.

Berits søn fik som 18-årig voldsom angst og depression. I podcasten fortæller hun om, hvordan hun på daværende tidspunkt var leder i en organisation, som i forvejen var i en presset situation.

Efterfølgende har Berit erkendt, at det ikke var nok, at hun et par gange fortalte, at hendes søn var stærkt depressiv og selvmordstruet, og hun derfor var udfordret – og tog telefonen, når som helst han ringede. Også i arbejdstiden. Også i et bestyrelsesmøde. Det endte med en fratrædelsesaftale.

Hør hele Berits historie, og hør virksomhedslederen og arbejdslivsforskerens bud på, hvordan man bedst muligt håndterer situationen.

Podcasten er optaget og redigeret af Ida Sass i samarbejde med Ulrik Gensby og Hannah Maimin Weil. Speak: Flemming Enevold.