Empowerment

Empowerment betyder, at den enkelte eller samfundsgrupper får større kontrol over og handleevne i eget liv, hvilket kræver, at magt både tages, udvikles og afgives. Empowermentprocesser kan foregå på både individ-, gruppe- og samfundsniveau.

Empowerment handler om at gå fra afmagt og manglende kontrol til at opnå øget kontrol, handleevne og ejerskab over beslutninger, der påvirker egne levevilkår og hverdag [1].

Empowerment sigter således mod en tilstand, hvor man oplever kontrol og meningsfuldhed, og er både den proces, der fører derhen, og det produkt som processen kan give [2].

Empowerment kan både forekomme på individ-, gruppe- og samfundsniveau, og tankegangen er, at empowerment på et niveau kan smitte af på de øvrige niveauer [3]. Ideelt indtænkes alle tre niveauer i arbejdet, men ofte vil man kun have mulighed for at arbejde på et eller to af niveauerne ad gangen.

Empowerment på de tre niveauer:

– Individ: At styrke individets kontrol over eget liv, tro på sig selv og handlekraft samt evne til at reflektere kritisk, tage og påvirke beslutninger.
– Gruppe: At skabe og styrke gensidigt støttende netværk og mulighed for aktiv deltagelse i fællesskaber.
– Samfund: Indflydelse på strukturelle forhold som opretholder ulighed og manglende mulighed for kontrol over eget liv [2,4].

Magtbegrebet er centralt i empowerment. Det er centralt både at afgive magt og tage magt. De professionelle skal afgive magt, og borgerne skal tage og udvikle deres egen magt [2].

Når sagsbehandlere, lærere, pædagoger eller andre professionelle og organisationer arbejder empowermentorienteret, er det borgerne selv, der har retten til at definere problemet og opstille egne mål. Den professionelles opgave bliver at sætte den enkelte eller gruppen i stand til at udøve kontrol over sin hverdag fx ved at spejle, dele viden og facilitere de processer, borgerne skal igennem for at kunne definere problemer, ønsker og handlemuligheder samt ved at invitere til gruppeprocesser. Det gælder både i undervisningen, på jobcentret, i det frivillige arbejde mv. Udgangspunktet for arbejdet er ressourceorienteret og handlingsrettet [5].

Det betyder bl.a., at borgerenes egne fortolkninger og beskrivelser af problemstillinger bliver bestemmende for, hvor en analyse eller indsats tager sit afsæt, hvilke elementer, der indgår, og hvordan den gennemføres [5].

Referencer

1. Komiteen for Sundhedsoplysninger. (2022). Empowerment.dk. Empowerment. https://empowerment.dk/

2. Andersen, M. L., Brok, P., & Mathiasen, H. (2000). Empowerment på dansk. Dafolo.

3. Andersen, P. T. (2010). Empowerment som frigørelse? I P. T. Andersen & H. Timm (Red.), Sundhedssociologi – En grundbog. Hans Reitzels Forlag.

4. Askheim, O. P. (2003). Fra normalisering til empowerment: Ideologier og praksis i arbeid med funksjonshemmede . Gyldendal Akademisk.

5. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. (2014). Empowerment i den beskæftigelsesrettede indsats.

6. Andersen, M. L., & Brok, P. N. (2022). Empowerment i socialt arbejde. Samfundslitteratur.