""

Litteratur

Vores informationsspecialist har her samlet noget af den allerbedste, aktuelle litteratur om natur og udeliv for mennesker med handicap. Du kan altid henvende dig til os for mere viden om litteratur.

(Senest opdateret 23/12 2020).

Rehabilitering ude: Nye ressourcer og perspektiver i rehabiliteringen
Redigeret af Anette Bishoff, Anne-Merete Kissow, Jan Johansen m.fl. Videnscenter om handicap, Universitet i Sørøst-Norge, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret, 2019.
Bogen kommer med konkrete eksempler på, hvordan naturen kan bruges til at understøtte det faglige aspekt af rehabiliteringsindsatser og ikke mindst bidrage til sociale fællesskaber.
Læs mere og bestil bogen.

Skjoldungeklubben: en naturoplevelsesklub for børn med handicap og deres familier
Videnscenter om handicap, 2018.
Denne rapport formidler viden om naturoplevelsesklubben og pilotprojektet Skjoldungeklubben. Baggrunden og de første erfaringer med projektet beskrives i rapporten.
Læs mere og bestil eller download rapporten.

Inddragelse af naturen i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner: Med naturaktiviteter som en integreret del af indsatsen. Kortlægning og eksempler på god praksis
Niels Ejbye-Ernst, Poul Hjulmann Seidler og Vibe Sørensen, Københavns Universitet, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, 2018.
Rapporten er resultatet af en undersøgelse, som tager første skridt i retning af at etablere et nationalt overblik over indsatser, der har naturen som ramme for pædagogisk arbejde med børn og unge i udsatte positioner, f.eks. børn og unge med ADHD. Undersøgelsen giver desuden detaljeret viden om udvalgte eksempler.
Læs hele rapporten.

Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap. Arbejdsrapport fra et tværvidenskabeligt forskningsprojekt med fokus på design og brug af naturen
Ulrika Stigsdotter, Marie C. Gramkow  og Victoria Lygum et al., Københavns Universitet, Institut for geovidenskab og naturforvaltning, 2017.
Rapporten sammenfatter en undersøgelse af, hvad der forhindrer mennesker med bevægelseshandicap i at komme ud i naturen og få gavn af den. Rapporten viser bl.a., at mennesker med bevægelseshandicap bruger naturen mindre, selv om de bor meget tæt på den, og dermed risikerer at blive ufrivillige ’indemennesker’.
Læs hele rapporten.

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelse  - en antologi om rehabilitering, habilitering, specialpædagogik, socialpædagogik og fritid
Redigeret afTine Soulié og Bo Therkildsen, Handicapidrættens Videnscenter, 2011.
Antologien består af 16 artikler med både teoretiske og praktiske vinkler på friluftsliv for mennesker med forskellige typer af funktionsnedsættelser. Forfatterne til bogen er forskere og praktikere med et indgående kendskab til friluftsliv på hver deres specialiserede områder.
Læs mere og bestil bogen.

Spørg os

Vil du vide mere om natur og udeliv for mennesker med handicap? Så er du meget velkommen til at skrive til os her.