
GRUPPEDANNELSE / Evalueringsformer
Evalueringsformer
Evaluering skal give mulighed for at vise, hvad man kan – ikke stå i vejen for det. Når evalueringsformer varierer og tilrettelægges med blik for forskellige studerende, kan det styrke læring, motivation og deltagelse og samtidig mindske unødigt pres.
I temaet her finder du værktøjer til at arbejde med evaluering på en mere inkluderende måde. Temaet rummer 3 fokusområder om fleksible evalueringsformer, brug af karakterer og vidensdeling på tværs.
Læs mere her
Evaluering kan både skabe motivation og opleves som et stort pres. For at give studerende mulighed for at præsentere deres viden og kompetencer bedst muligt og mindske pres, er det en god idé at overveje brugen af karakterer og hvordan evalueringsformerne kan varieres og tilpasses til studerende.
Herudover er det vigtigt med en løbende vidensdeling, udvikling og understøttelse af arbejdet med inkluderende gruppearbejder på uddannelserne. Dette kan sikre, at indsatsen kvalificeres, og at den enkelte underviser kan få sparring og organisatorisk støtte. Fælles videndeling og drøftelse af retning, metoder og erfaringer kan styrke både den enkelte undervisers og uddannelsens samlede arbejde med inkluderende gruppearbejde.

Hvilket fokusområde vil du se nærmere på?
1 Fleksible evalueringsformer
Der er vigtigt, at der findes flere måder at vise, hvad man kan.
Læs mere her
Studerende har forskellige præferencer for evalueringsformer, ligesom deres muligheder og evner for at udtrykke sig varierer. Fleksible evalueringsformer giver bedre mulighed for, at de studerende kan vise deres viden og kompetencer. Underviseren kan variere evalueringsformerne og give de studerende valgmuligheder med mulighed for at vise færdigheder ift. læringsmålene på alternative måder. Det er vigtigt at være tydelig om bedømmelse og feedback på gruppearbejde omfatter produkt, processen eller begge dele.
Reflektionsspørgsmål
Se alle reflektionsspørgsmål
- – Kan der udbydes alternative evalueringsformer?
Fx fremlæggelse kun for underviser, optagelse af fremlæggelsen o.l. - – I hvilken form gives feedback? Og kan studerende vælge i hvilken form, de får feedbacken?
Fx mundtligt, skriftligt eller i form af en lydfil. Se fx ressourcerne til højre. - – Indgår samarbejdsevner som en del af læringsmålene, der evalueres? Hvis ja, hvordan evalueres de?
Studerende kan fx udarbejde refleksionsøvelser over gruppearbejdet. På denne måde sættes fokus på processen og ikke kun slutproduktet. Når de studerende ved, at samarbejdet evalueres eller bedømmes, kan det fremme deres motivation til at samarbejde og inkludere alle i gruppearbejdet. - – Er der mulighed for at evaluere processen af gruppearbejdet som supplement til det endelige gruppeprodukt?
Undervisere kan med fordel tilrettelægge en evaluering, der, udover fokus på slutresultater, også lægger vægt på proces, indsats og læring. Kombinationen af formativ og summativ evaluering fremmer læring og udvikling undervejs og mindsker pres i slutningen af forløbet. Se fx ressourcerne til højre. - – Se også fokuspunkt Klare mål og forventninger om bl.a. tydelighed ift., hvad der bedømmes.
Ressourcer
Se alle ressourcer til underviser
Fordele og brug af feedback og peerfeedback
Få inspiration til, hvordan feedback og peerfeedback kan anvendes som en del af undervisningen og de studerendes læringsproces. Ressourcen sætter fokus på forskellige former for feedback og på, hvordan feedback kan understøtte refleksion, læring og udvikling undervejs.
AARHUS UNIVERSITETAflevering af medieprodukt og feedback via lydfil
Få inspiration til, hvordan studerende kan understøttes i at aflevere et medieprodukt, og hvordan underviseren kan give feedback via lydfil. Ressourcen giver et eksempel på variation i både afleverings- og feedbackform.
2 Brug af karakterer
Feedback kan give plads til læring, før karakteren kommer i spil.
Læs mere her
Karaktergivning kan øge pres på den enkelte og samarbejdsrelationerne og mindske rummeligheden for forskelligheder. Særligt i starten af studiet, hvor de studerende ikke kender hinanden og studiet så godt , kan det være en god idé at bruge andre former for feedback end karakterer for at mindske presset og give mulighed for at øve sig og lære hinandens måder at arbejde på.
Herudover er fælles eller individuel bedømmelse af arbejdet betydningsfuldt. Det kan mindske presset på gruppen, at der ikke er nogle, der oplever, at andre trækker gruppens karakter ned, eller er bekymrede for selv at gøre det.
Reflektionsspørgsmål
Se alle reflektionsspørgsmål
- – Hvilken type evaluering og feedback kan bedst understøtte grupperne i at udvikle deres faglige og samarbejdsmæssige læring?
- – Er karakter et krav på studiet?I så fald kan det være en god idé, at grupperne starter med at lave små gruppeøvelser, som underviseren giver mundtlig eller skriftlig feedback på, inden de studerende får karakter for deres arbejde. På denne måde får gruppen mulighed for at øve sig først.
- – Gives der mulighed for, at de studerende kan genaflevere en opgave efter feedback, inden de får en karakter?
- – Kan gruppen gå sammen til gruppeeksamen, selv om de bedømmes individuelt?Dette kan mindske eksamensangst og skabe tryghed hos nogle studerende.
- – Er der mulighed for, at de studerende får en individuel feedback, fx ved at aflevere et sideprodukt i kombination med det fælles produkt?Det kan mindske frustration hos de gruppemedlemmer, der gerne vil kende deres individuelle niveau, eller som oplever at have bidraget mere end andre gruppemedlemmer.
- – Hvordan forberedes studerende på eksamen?Fx prøveeksamen. Derudover kan man vise en video med eksempel på en gruppeeksamen. Se fx ressourcerne til højre.
Ressourcer
3 Vidensdeling på tværs
Når erfaringer deles, bliver det lettere at udvikle praksis sammen.
Læs mere her
Videndeling og fælles drøftelser af, hvordan man på uddannelsen kan udvikle og understøtte inkluderende gruppearbejde, bidrager til at skabe en fælles retning samt at kvalificere og koordinere arbejdet med at tilrettelægge og støtte gruppearbejder på tværs af uddannelsen. Studerendes feedback og feedback vil være centrale input til denne proces. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at inddrage studievejledningen, da de fx kan bidrage med særlig viden ift. studerende med særlige behov og erfaring med at hjælpe grupper med samarbejdsvanskeligheder. Det er desuden væsentligt at undersøge, hvordan videndeling og undervisernes arbejde med inkluderende gruppearbejde kan understøttes. Fx kan det være relevant at anvende en vejlederfunktion eller en digital platform til videndeling.
Reflektionsspørgsmål
Se alle reflektionsspørgsmål
- – Hvordan understøttes en fælles drøftelse af mål og didaktik ift. gruppearbejde? Hvordan deles erfaringer og viden på tværs? Er der mulighed for at afholde løbende møder og erfaringsudveksle? Hvem vil det være hensigtsmæssigt at invitere?Tænk gerne studievejledningen ind, da de både har viden om studerende med særlige behov og erfaring med at hjælpe grupper med samarbejdsvanskeligheder. Det kan også være, at der i forvejen afholdes møder, hvor inkluderende gruppearbejde kan indgå som et fast tema.
- – Hvordan kan input og feedback fra studerende indgå i videndelingen?
- – Hvordan understøttes undervisernes arbejde med at tilrettelægge, facilitere, følge op på og evaluere gruppearbejde?Er det fx relevant med en vejlederfunktion for medarbejdere med fokus på understøttelse af gruppearbejde? Se fx ressourcen til højre. Er det relevant med en fælles digital platform, hvor ressourcer kan deles?