GRUPPEDANNELSE
Forventningsafstemning i gruppearbejdet
Find inspiration og værktøjer til at skabe tydelige rammer og fælles forventninger i gruppearbejdet.
Klare mål og afstemte forventninger kan styrke motivation, tryghed og engagement i samarbejdet. Tydelig kommunikation om opgave, roller og arbejdsformer kan skabe et godt grundlag for et velfungerende gruppearbejde.
Læs mere her
Tydelighed om mål, rammer og forventninger er med til at skabe motivation samt større tryghed, overblik og forståelse. Klare mål, der afspejler opgavens læringsudbytte og relevans, og tydelige rammer for gruppearbejdet er vigtigt, både for at studerende ved, hvad der forventes af dem, og for at understøtte engagement i gruppearbejdet. Gruppearbejde kan ofte kræve ekstra ressourcer, og det er derfor særligt vigtigt, at studerende kan se, hvad gruppearbejdet bidrager med, og at de er forberedte på det. Det er også centralt, at der blandt gruppens medlemmer er afstemt forventninger til, hvordan samarbejdet skal foregå. Det kan bidrage til, at der skabes en fælles drøftelse af og forståelse for arbejdsformer og til at forebygge misforståelser.
Vælg et af værktøjerne nedenfor
“Nogle undervisere er dårlige til at planlægge og kommunikere ud i god tid, hvad man skal og hvornår. Det er svært for alle og særligt for dem, som har svært ved at strukturere deres tid.”
– Studerende med fysisk funktionsnedsættelse
Klare mål og forventninger
Klare mål og forventninger kan skabe tryghed og give studerende et tydeligt grundlag for at engagere sig i gruppearbejdet.
Læs mere her
Det er centralt ved tilrettelæggelse af et gruppearbejde at gøre sig klart, hvad formålet med gruppearbejdet er, da dette er afgørende for designet af gruppearbejdet. Det er desuden vigtig, at studerende tydeligt kan se formålet med gruppearbejdet, forstå dets relevans for deres uddannelse og få præcise oplysninger om, hvad der forventes af dem. For nogle studerende kan gruppearbejde være særligt udfordrende, og det er her ekstra vigtigt, at den studerende kender til udbyttet for at prioritere de kræfter, det kræver, og at forventningerne til dem er eksplicitte. Klare mål og forventninger kan bidrage til øget engagement og motivation, fremme forståelse for og arbejdet med samarbejdskompetencer, styrke fokus på læringsmål samt skabe større tryghed.
Refleksionsspørgsmål
- – Er det tydeligt for de studerende, hvad (lærings)målene med gruppearbejdet er? Om det fx er det faglige læringsudbytte eller samarbejdskompetencer, der lægges vægt på.
- – Er det klart for de studerende, hvorfor gruppearbejde er hensigtsmæssigt ift. at opnå læringsmålene? Og hvorfor målene er vigtige og relevante ift. det arbejde, som uddannelsen kvalificerer til? Og hvad de studerende får ud af gruppearbejdet? Fx at gruppearbejde bidrager til at opbygge samarbejds- og kommunikationsfærdigheder, samt at man tilsammen får en større viden og både kan hjælpe og udfordre hinanden mv. (Se ressource 4.2.D).
- – Er det klart, hvad der forventes af den enkelte og af gruppen? Og hvad grupperne skal gøre for at leve op til forventningerne?
- – Hvordan tilrettelægges gruppearbejdet bedst for at opnå læringsmålene?
- – Er der minimumskrav for deltagelse i gruppearbejdet? Er de i så fald tydelige for de studerende, og kan der være undtagelser?
- – Hvis gruppearbejdet bedømmes eller evalueres, er det så tydeligt for de studerende, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen af det? Bliver kun det faglige bedømt, eller både det faglige og samarbejdet i gruppen? Og er der skabt sammenhæng mellem mål og det, der bedømmes? Der kan fx udarbejdes en rubric til de studerende. En rubric er et redskab, underviseren kan bruge til at tydeliggøre de faglige mål og forventninger, og den kan også bruges af studerende ifm. feedback. (Se ressource 3.1.A). Se mere i 5. Evaluering.
- – Er der mulighed for, at gruppen kan øve sig løbende og få øget viden om, hvor langt de er i deres læringsproces, og hvad der forventes, at de skal kunne? Du kan fx give dem selvtests/øvelser undervejs, så forventninger og mål bliver tydelige.
Tydelige rammer og information
Læs mere her
Ved at give klar information om rammerne for gruppearbejdet og give den i god tid, giver det mulighed for at studerende kan planlægge, og det mindsker usikkerhed og bekymringer om, hvad der skal ske. For nogle studerende, fx hvor gruppearbejde kræver ekstra ressourcer, kan dette være særligt vigtigt, ligesom gruppedannelsesprocesser, arbejdsbelastning mv. kan være vigtige informationer.
Refleksionsspørgsmål
- – Kan studerende hente information om, hvor meget gruppearbejde fylder på kurset/holdet og hvilke former for gruppearbejde, man kan forvente?
- – Har studerende fået besked i god tid om hvor og hvornår, der vil finde gruppearbejde sted, og hvor lang tid de forventes at bruge på gruppearbejdet?
- – Er der information om, hvordan gruppedannelsen vil foregå?
- – Ved studerende, hvilken støtte grupperne kan forvente undervejs?
- – Ved studerende, hvilke muligheder der er for fx lokaler, kommunikationsplatforme ol.?
- – Er gruppeopgaverne tydeligt formuleret, så studerende ved, hvad de skal? Det er en god idé at udlevere opgaveformuleringen på skrift eller som optagelse, så gruppen kan vende tilbage til opgaveformuleringen, hvis der opstår tvivl.
- – Er pensumlisten overskuelig og tydelig? Og er det relevant, at det fremgår, hvad gruppen skal prioritere og fokusere på læsning af pensum?
Samarbejdskort
Faciliterede samtaler om ønsker og behov kan styrke forståelsen og samarbejdet i gruppen.
Læs mere her
Samtaler om, hvad man har brug for i gruppearbejdet, er ikke noget, alle grupper kommer omkring. Derfor kan det være en god idé at rammesætte nogle faciliterede samtaler. Samarbejdskortene er et redskab til at facilitere en samtale blandt studerende omkring egne og andres ønsker og behov i en gruppesammenhæng og dermed give en forståelse for hinanden i gruppen. Dette kan være gavnligt for alle studerende, og særligt hvis man har brug for noget ift. gruppearbejdet, som kan være svært at få gjort opmærksom på i gruppen. Samtidig kan redskabet bruges til at drøfte, hvordan gruppen bedst kan samarbejde og imødekomme de behov, der er i gruppen.
Refleksionsspørgsmål
- – Er det tydeligt for de studerende, hvad (lærings)målene med gruppearbejdet er? Om det fx er det faglige læringsudbytte eller samarbejdskompetencer, der lægges vægt på.
- – Er det klart for de studerende, hvorfor gruppearbejde er hensigtsmæssigt ift. at opnå læringsmålene? Og hvorfor målene er vigtige og relevante ift. det arbejde, som uddannelsen kvalificerer til? Og hvad de studerende får ud af gruppearbejdet? Fx at gruppearbejde bidrager til at opbygge samarbejds- og kommunikationsfærdigheder, samt at man tilsammen får en større viden og både kan hjælpe og udfordre hinanden mv. (Se ressource 4.2.D).
- – Er det klart, hvad der forventes af den enkelte og af gruppen? Og hvad grupperne skal gøre for at leve op til forventningerne?
- – Hvordan tilrettelægges gruppearbejdet bedst for at opnå læringsmålene?
- – Er der minimumskrav for deltagelse i gruppearbejdet? Er de i så fald tydelige for de studerende, og kan der være undtagelser?
- – Hvis gruppearbejdet bedømmes eller evalueres, er det så tydeligt for de studerende, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen af det? Bliver kun det faglige bedømt, eller både det faglige og samarbejdet i gruppen? Og er der skabt sammenhæng mellem mål og det, der bedømmes? Der kan fx udarbejdes en rubric til de studerende. En rubric er et redskab, underviseren kan bruge til at tydeliggøre de faglige mål og forventninger, og den kan også bruges af studerende ifm. feedback. (Se ressource 3.1.A). Se mere i 5. Evaluering.
- – Er der mulighed for, at gruppen kan øve sig løbende og få øget viden om, hvor langt de er i deres læringsproces, og hvad der forventes, at de skal kunne? Du kan fx give dem selvtests/øvelser undervejs, så forventninger og mål bliver tydelige.
Dilemmakort
Læs mere her
Det kan være svært at tale om egne behov overfor andre, særligt overfor en gruppe, man ikke kender så godt. Derfor kan det være en fordel at starte drøftelser i gruppen ud fra fiktive scenarier, der omhandler nogle typiske dilemmaer, som grupper kan stå i.
Dilemmakortene kan bruges til at facilitere samtaler om, hvordan gruppen vil håndtere forskellige forudsætninger, forventninger og præferencer og indeholder en række korte dilemmaer indenfor områder, der er væsentlige for, at gruppearbejde er tilpasset, så alle kan deltage.
Redskab
Dilemmakortene indeholder en række dilemmaer indenfor områder, der er væsentlige for, at alle kan deltage og lægger op til drøftelse af, hvordan gruppen vil håndtere disse situationer. I vejledningen (find link nedenfor) fremgår, hvordan grupperne kan bruge kortene og en rammesætning af processen.
Dilemmakorterne er særligt anvendelige ved opstart af gruppearbejdet, hvor gruppemedlemmerne ikke kender hinanden så godt. Underviser rammesætter brugen af dilemmakortene og sætter tid af til, at grupperne kan arbejde med dem. Kortene kan bruges sammen med 3.3 Samarbejdskort, sådan at samtaler om eksempler på udfordringer fra dilemmakortene bliver et springbræt til at tale videre om gruppemedlemmernes behov og ønsker og tilrettelæggelse af gruppens arbejde via spørgsmålene fra samarbejdskortene.
Styrkekort
Læs mere her
I gruppearbejdet er det oftest visse styrker, der er i fokus og bedømmes, fx skriveevne og produktivitet. Men der er mange andre styrker, der udgør et vellykket samarbejde, og gruppemedlemmer bidrager med forskellige styrker. Styrkekortene beskriver forskellige former for styrker og guider til en samtale i gruppen, der kan bidrage til at identificere og anerkende styrker i gruppen samlet og individuelle styrker. Øje for styrkerne kan også understøtte engagement. Med et positivt blik på det, der lykkes, kan gruppemedlemmer få øget tro på egne evner og bidrage til at styrke samarbejdet i gruppen. Kortene giver også mulighed for at reflektere over, hvordan styrkerne bedst kan anvendes i arbejdet, og hvilke styrker gruppen eller den enkelte gerne vil udvikle.
Redskab
Styrkekortene indeholder korte beskrivelser af forskellige styrker. I vejledningen (find link nedenfor) fremgår, hvordan grupperne kan bruge kortene, og en rammesætning af processen.
Kortene bruges både ved opstart og undervejs i gruppearbejdet. De kan både give anledning til at identificere og anerkende de kollektive styrker, der samlet er i gruppen og individuelle (egne) styrker, og til at drøfte, hvilke kollektive styrker og individuelle styrker, der kan udvikles på for at styrke samarbejdet. Rammesætningen er vigtig for at opnå en god proces, fx ved at fremhæve styrker som dynamiske og kontekstafhængige og ikke iboende karakterer.
Gruppekontrakt
Læs mere her
Gruppekontrakt er et udbredt redskab til at understøtte forventningsafstemning og centrale drøftelser blandt studerende i en gruppe. Særligt drøftelserne i gruppen ifm. udarbejdelse af gruppekontrakten kan bidrage til at etablere en fælles forståelse af forventninger til, hvordan samarbejdet skal foregå. Ved at gruppen drøfter og aftaler ift. ambitioner, behov, rammer, kommunikation, konflikthåndtering, opfølgning mv., kan det øge forståelsen og skabe tydelighed om forventninger og ansvar. Fx kan samarbejdskontrakten give mulighed for at drøfte mødelængde, vigtigheden af pauser, brug af kommunikationskanaler, der er tilgængelige, struktur og planlægning, behov for forberedelse mv.
Redskab
Udarbejdelse af gruppekontrakter faciliteres ved, at underviser:
- – Informerer grundigt om formålet med at udarbejde en gruppekontrakt for hele holdet og viser et eksempel på en udformet kontrakt.
- – Rammesætter gruppesamtaler om forventninger, fx ved brug af 3.3 Samarbejdskort, 3.4 Dilemmakort eller 3.5 Styrkekort, der sætter fokus på behov, ønsker, styrker og værdier i gruppearbejdet.
- – Opfordrer grupper til at udarbejde en gruppekontrakt ved opstart af gruppearbejdet. Der er udarbejdet flere skabeloner til gruppekontrakter, som studerende kan bruge. Bl.a. har Studenterrådgivningen udarbejdet en skabelon til kontrakt for studie-/projektgrupper: 3.6.A Skabelon til gruppekontrakt – Studenterrådgivningen.
- – Afsætter tid til at de studerende kan drøfte deres forventninger og udarbejde kontrakten.
- – Det er en god idé, at underviseren følger op på grupperne, efter de har udarbejdet en kontrakt, for at kunne have indsigt i gruppearbejdet.
- – Opfordrer grupper til at genbesøge kontrakten løbende og bruge kontrakten, når der opstår udfordringer i samarbejdet.