Simon har flere diagnoser og lever sin drøm om at køre lastbil: ”Hvis man vil og er stædig nok, så kan man altså godt have et arbejde”
Siden han var barn, har Simon Hansen elsket lastbiler og andre store køretøjer. Igennem sit liv har han mødt meget modstand, så drømmejobbet som lastbilchauffør har aldrig ligget lige for. Forskellige diagnoser har heller ikke gjort livet nemmere. Et møde med konsulent Peter Due fra Videnscenter om handicap har gjort en stor forskel.
”Man må sige, at Frede Andersen & Søn er rummelige, så længe man bare vil det,” fortæller Simon Hansen om det vognmandsfirma, hvor han er ansat som lastbilchauffør. Simon er ordblind og har autisme og ADHD. Han har været ”i systemet” hele sit liv, som han siger. Han har været i mange situationer, hvor omgivelserne ikke kunne rumme ham.
Frede Andersen & Søn har en anden tilgang. Det kan godt være, at mange af de ansatte ligesom Simon har forskellige udfordringer. Dem kan de få støtte til at håndtere. Det vigtigste er, at chaufførerne kan køre lastbil, og det kan Simon.
Fakta om Simon Hansen
– Født i 1986.
– Har diagnoserne ordblindhed, autisme og ADHD.
– Kom i skole i 1993-94.
– Mødte Peter Due fra Videnscenter om handicap i 2013 i forbindelse med et ressourceforløb i Slagelse Kommune.
– Fik sit første kørekort i 2017.
– Arbejder i dag som lastbilchauffør hos vognmandsfirmaet Frede Andersen & Søn.
Mødet med Peter Due
Simon mødte Peter Due første gang tilbage i 2013 i forbindelse med et ressourceforløb. Den daværende regering indførte ressourceforløb for at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Ressourceforløbene mødte hård kritik, og mange oplevede, at kommunerne gjorde, som de plejede. Mange fra målgruppen oplevede det ikke som en hjælp, når de fik tilkendt et ressourceforløb. Et ressourceforløb kan vare i op til fem år, hvor det kortlægges om ens arbejdsevne kan forbedres med henblik på at opnå beskæftigelse eller uddannelse. Hvis dette ikke er tilfældet, indstilles man til førtidspension. Det var også Simons fremtidsudsigter, da han mødte Peter i 2013. Peter er ansat hos Videnscenter om handicap, som sammen med en række andre organisationer var kritiske over for ressourceforløbene. De fik derfor lov at følge ressourceforløbene i Odense og Slagelse Kommune.
”Jeg ville ønske, at alle de andre kontaktpersoner og mentorer, jeg har haft, gjorde det samme som Peter,” siger Simon.
Dengang prøvede Videnscenter om handicap at gøre målgruppen aktiv igennem fysisk aktivitet og fritidsliv og spurgte også, hvad den enkelte gerne ville med sit liv i stedet for at begrænse sig til, hvad en bestemt kommune kunne tilbyde. Simon følte sig set og hørt, og langsomt opbyggede han et tillidsforhold til Peter. Siden han var barn, har Simon været fascineret af lastbiler og store køretøjer, fordi mange af hans forbilleder kørte lastbil. Han havde bare ikke noget kørekort. Simon havde ellers forsøgt at tage kørekort flere gange, men holdundervisning fungerede ikke for ham. Med Peters hjælp lykkedes det ham at finde en kørelærer, som var villig til at undervise Simon alene. Han var forhenværende specialskolelærer, så han kendte til Simons udfordringer og vidste, hvordan han skulle undervises bedst muligt.
”Hans undervisning var faktisk hyggelig, fortæller Simon. ”Han forklarede teorien på en måde, så jeg forstod den.”
Simon husker også, da han skulle i kravlegård og prøve at køre skolevognen. Han forstod egentlig ikke, hvorfor han skulle, for han kunne jo sagtens køre bil. Kørelæreren sagde, at kravlegården var et krav. Simon gjorde, som han fik besked på, for han kunne godt lide sin nye kørelærer. Kravlegården var overstået på fem minutter, for det var ikke det praktiske, men det teoretiske, som Simon havde svært ved.
Simon fik ikke hjælp og støtte, da han gik i skole
Det var også det teoretiske og boglige, som Simon havde svært ved op igennem folkeskolen i 1990erne. Han mindes ikke at han fik hjælp fra lærerne til at håndtere sine udfordringer med koncentrationsbesvær som følge af sin ADHD. Hjælpemidler i skolen kom først et par år senere. Simon blev kastebold i systemet. Han gik først i en almenskole, så kom han på specialskole og så tilbage igen. Han passede ikke rigtig ind nogen steder. ”Jeg har aldrig gået rigtig i skole. De har prøvet at lære mig at læse, men jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for,” forklarer han og fortsætter: ”Nogle gange så har jeg bare følt, at mit liv var en lang børnehave, fordi det har bare været sådan en leg.” Simon kan godt læse lidt, men det er hans egen fortjeneste. Han har lært det på egen hånd. Små beskeder kan han også skrive på den tablet, som han bruger i sit daglige arbejde med at køre grus og andre materialer rundt til forskellige byggepladser.
Et godt liv trods udfordringer
I dag lever Simon sin drøm om at køre lastbil. Det store kørekort, som Peter anbefalede, at Simon tog, da deres forløb sluttede, har han taget. Kommunen ville egentlig ikke give ham det, men det lykkedes at få dem overtalt til sidst. ”Det har gjort noget, at jeg har noget at stå op til hver dag og ikke bare sidder og banker i min PlayStation eller computer, fra jeg står op, til jeg går i seng, og at jeg også har en hverdag,” siger Simon, da han forklarer, hvad det betyder for ham at være ansat hos Frede Andersen & Søn. Han er ikke problemfri. Hans forskellige diagnoser giver ham stadig udfordringer i hverdagen, men jobbet som lastbilchauffør udfylder det tomrum, som han tidligere fyldte ud med at spille forskellige computerspil. Han har en kæreste, bil og egen lejlighed, og han tjener sine egne penge, og han har ingen gæld. Bilen fik han betalt ud på bare syv måneder.
Hvad fremtiden bringer, ved Simon ikke. Han håber, at han stadig kører lastbil, og så kunne han godt tænke sig måske at få et certifikat, så han må køre kran.
Han ved bare, at han er et godt sted i sit liv. ”Jeg laver jo faktisk det i dag, som jeg egentlig ikke havde lyst til – noget med menneskekontakt. Det har jeg altid troet, at jeg ville hade,” forklarer han. ”Men jeg har fundet ud af, at jeg egentlig godt kan lide det.”
