Jeg skulle overtales, men nu er jeg glad for, at jeg tog med
Et netværk hos en a-kasse lød ikke umiddelbart lokkende for Anna:
– Jeg følte jo, jeg kendte mine egne behov og grænser – jeg havde ikke brug for at sidde med styrkekort eller en følepind…
Hun valgte alligevel at give det en chance – om ikke andet for at kunne få afløb for alle de frustrationer, der var opstået under studiet og jobsøgningen som neurodivergent.
I dag er Anna glad for beslutningen. Netværket har givet mere end forventet: klarhed over egne styrker og behov i en arbejdskontekst, en måde at oversætte netop det til en arbejdsgiver og sidst, men ikke mindst, et fællesskab, hvor deltagerne støtter hinanden i jobsøgningen.
Klarhed over styrker og behov
Efter et studieforløb med forskellige former for støtte oplevede Anna at kende sine behov og grænser ret godt. Netværket åbnede dog hurtigt hendes øjne for, at der var mere at lære, når det hele skulle oversættes ind i en arbejdskontekst:
– Gennem netværket har jeg lært at beskrive for en arbejdsgiver, hvad jeg kan give på en arbejdsplads.
Gennem forløbet blev hun skarpere på egne kompetencer, og på hvad der giver energi, og hvad der tager energi i en arbejdshverdag.
Det betyder et langt stærkere fundament: en større bevidsthed om, hvad hun kan bidrage med, hvor grænserne går, og hvilke rammer der gør en reel forskel for arbejdsindsatsen. Netværket har med andre ord ikke bare givet mere selvindsigt, men også en mere konkret retning i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv.
Spejling
»Uden for verden«, sådan beskriver Anna oplevelsen af at stå på den anden side af studietiden.
Derfor var det forløsende at finde en følelse af at høre til blandt de andre deltagere i netværket:
– Det har været dejligt at møde flere virkeligheder, der er tættere på min. Det betyder, at jeg ikke behøver at lyve om mine evner eller føle mig skuffet over mig selv.
Det er et fællesskab, hvor omdrejningspunktet er at støtte hinanden i jobsøgningen – og fordi folk er i nogenlunde samme situation, er det nemmere at relatere til hinanden. Som Anna siger det:
– Folk, der er uden for det, glemmer, hvor nedern det er. De andre i netværket forstår det bare.
Et eksempel på lige præcis det er, at deltagerne har oprettet en beskedgruppe, hvor de deler op- og nedture med jobsøgningen i hverdagen: nervøsiteten inden en jobsamtale, det fremtidige drømmejob. Alt det, der rører sig, når man står lige midt i overgangen fra studie til job.
Svaret kommer derfor prompte på spørgsmålet om, hvad Anna gerne vil sige til både studerende, dimittender og a-kasser derude:
– Sådan et netværk burde være lovpligtigt – det skal virkelig bare tilbydes – for alle burde få et fundament at stå på i overgangen til arbejdsmarkedet.
Anna er et dæknavn. Hun er anonymiseret i artiklen, og redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.