Kom til netværksmøde om inklusion i foreningslivet

Kom til temamøde i Fritidsnetværket og bliv klogere på, hvordan man kan styrke inklusionen i foreningslivet – og ikke mindst hvad potentialet er for både mennesker med handicap og foreninger.

Onsdag d. 12. oktober 2022 sætter Videnscenter om handicap fokus på, hvordan vi styrker inklusionen i foreningslivet, når vi holder temamøde i Fritidsnetværket. På temamødet kan du få ny viden, diskutere og erfaringsudveksle med andre aktører på området. Dagen vil bl.a. give et indblik i forskellige tilgange og metoder til øget inklusion, perspektiver fra foreningslivet samt barrierer for, og potentialer ved, en styrket inklusion.

På programmet er bl.a.:

  • Trine Ravn, Specialsport.dk; der skaber individuelle løsninger for børn og unge med særlige behov
  • Rising Stars, Parasport Danmark; et program der sikrer inklusion for børn og unge med handicap i idrætsforeninger
  • Tage Schmidt, formand for Vejle Parasportsråd; som bl.a. arbejder for at skabe idrætsmuligheder for mennesker med handicap i parasports- og almenidrætsforeninger

 
Netværksmødet afholdes i regi af VM i kørestolsrugby, og som en del af programmet skal vi derfor se, og lade os inspirere af, hvad vellykket foreningsliv i yderste potens kan føre til.

Som noget helt særligt har vi fået mulighed for at se en af Danmarks kampe, hvilket dagens møde vil starte med. Arenaen ligger ved siden af, og få minutters gang fra hotellet, hvor mødet afholdes. Billetter medfølger gratis ved tilmelding. Da vi har fået stillet ca. 30 billetter til rådighed, uddeles de dog efter først til mølle-princippet. I den forbindelse er det meget vigtigt, at du kontakter os, på mb@remove-this.handivid.remove-this.dk, såfremt du ikke har mulighed for at gøre brug af billetten, så den kan videregives til en anden.

Se det fulde program og tilmeld dig her.