Mennesker med handicap står uden for idrætsfællesskaber

Især mennesker med psykisk sårbarhed oplever eksklusion fra idrætsfællesskaber. Bedre vejledning og brobygning til foreningslivet kan gøre en kæmpe forskel, viser undersøgelse.

Mennesker med handicap dyrker markant mindre motion og idræt end den øvrige befolkning. Det viste undersøgelsen ’Danmark i bevægelse’, der er lavet af Syddansk Universitet. Her fremgår det, at mennesker med forskellige handicap er mindre motions- og idrætsaktive uanset idrætsformen. Udregninger som Videnscenter om handicap har fået lavet på baggrund af undersøgelsen viser, at 31,7% af befolkningen er aktive i foreningsidrætten, mens det kun gælder 24,9% af mennesker med handicap.

Blandt mennesker med psykisk sårbarhed er tallene opsigtsvækkende. Det er nemlig kun 18,8%, der deltager i foreningsidrætsaktiviteter, og fem gange flere med et psykisk sårbarhed, bekymrer sig om, hvorvidt de passer ind, når de dyrker motion og idræt. Desuden mangler langt flere fra denne gruppe nogen at dyrke idræt sammen med set i forhold til den øvrige befolkning. Det er paradoksalt, at færre med denne handicaptype er en del af foreningsidrætten, mens flere efterspørger det sociale element ved idræt og motion.

 

 

Vejledning og brobygning skal få mennesker med handicap på banen

Det er ærgerligt, at så få med psykisk sårbarhed deltager i motions- og idrætsaktiviteter, for det kan nemlig styrke mennesker med handicap og har potentialet til at fungere som et frirum, viser en undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har lavet for bl.a. Parasport Danmark og Videnscenter om handicap.

Her beskrives deltagelse i motion og idræt som en mulighed for at frigøre sig fra bekymringer og tankemylder, hvilket giver større ro og overskud i hverdagen. Det kræver dog, at nogle af de indre barrierer, som mange med psykisk sårbarhed, ifølge undersøgelsen, oplever. Det gælder f.eks. usikkerheden, der for mange følger ved at skulle finde, og møde op i, en ny forening, at føle sig pinligt berørt under aktiviteter eller ved frygten for ikke at passe ind.

I undersøgelsen konkluderes det at bedre vejledning er afgørende for, at mennesker med handicap, kan finde sig bedre til rette i særligt foreningslivet. Bedre vejledning kan også nedbryde ydre barrierer såsom fordomme eller misforståelser i foreningslivet, der udgør en stor del af udfordringen. Fritidspas-ordningen fremhæves som et godt eksempel på, at håndholdte indsatser og vejledning bør afprøves for mennesker med handicap. I øjeblikket gælder den alene børn og unge i socialt og økonomisk udsatte positioner, men potentialet synes at være meget stort for mennesker med psykisk sårbarhed – og som en mulighed for at sikre at flere kommer på banen og bliver en del af motions- og idrætsfællesskaberne.

Læs undersøgelsen her.