Ny evaluering viser at særligt tilrettelagte gymnasieklasser har god effekt

I Danmark er der i dag i alt 14 ASF-klasser for elever med autisme og 21 særligt tilrettelagte klasser for elever med andre udfordringer og diagnoser. En netop offentliggjort undersøgelse fra EVA viser, at eleverne i disse klasser klarer sig godt.

Elever i ASF-klasser gennemfører i højere grad deres ungdomsuddannelse og starter oftere på en videregående uddannelse sammenlignet med elever med tilsvarende udfordringer, der går i ordinære gymnasieklasser.

Det viser denne nye evaluering af ASF-klasser og særligte tilrettelagte klasser, som EVA har foretaget.

Det er bemærkelsesværdigt, da et fællesstræk blandt eleverne er, at de ofte har svære og afbrudte skoleforløb bag sig – både på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. Og desuden ses det, at særligt de fagligt svageste har en markant positiv udvikling i deres karaktergennemsnit.

Få elever i klassen har en positiv betydning

Uddannelsen er vigtig for eleverne, der gennemgår en stor personlig og social udvikling og bliver del af et fællesskab. Også i et længere perspektiv er det betydningsfuldt. Tidligere i denne uge udkom VIVE med en ny undersøgelse, der slår fast, at uddannelse øger sandsynligheden for at få komme i arbejde, og at dette er særligt udtalt for mennesker med handicap (Handicap og beskæftigelse 2021, VIVE 2022).

Vil du vide mere om uddannelse og handicap?

Kontakt videns- og analysekonsulent i Videnscenter om handicap Janina Gaarde Rasmussen på jgr@handivid.dk. 

Hent vidensopsamling om unge med handicap og uddannelse her

ASF-klasser har max 12 elever i klassen, og de øvrige særligt tilrettelagte klasser har typisk også et betydeligt lavere antal elever end ordinære klasser. Netop den lave klassenorm påpeges som væsentligt for elevernes udbytte, trivsel og fastholdelse. I dag er det kun ASF-klasserne, der modtager særlige midler til drift af klasserne. De øvrige særligt tilrettelagte klasser finansierer skolerne selv, da de oplever et stor behov for disse klasser. EVA peger på, at det kan være ”godt givet ud at se nærmere på et supplerende tilskud til de andre særligt tilrettelagte klasser, så det i højere grad kan blive økonomisk bæredygtigt for de gymnasier og VUC’er, der udbyder klasserne, at have en klassenorm, der tilgodeser elevernes støttebehov”.

Udover klassenormen peger evalueringen på fem forhold, som især har betydning for elevernes udbytte:

  1. Særlige og tydelige rammer om undervisning og skolegang
  2. Mulighed for faglig og personlig støtte til den enkelte elev
  3. Faste og kvalificerede lærere og mentorer
  4. Trygge relationer til og rammesat samvær med andre elever
  5. Differentieret undervisning (i de særligt tilrettelagte klasser med elever med forskellige typer diagnoser).

Evalueringens resultater peger samlet på, at særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser i høj grad lykkes med at skabe bedre muligheder for en gruppe af elever, der ellers kan have det svært i uddannelsessystemet, og at der er et stort behov for disse klasser.

På baggrund af dialog med aktører på området, er det desuden videnscentrets erfaring, at udover at have betydning for eleverne i de særligt tilrettelagt klasse, så kan erfaring med disse klasser også ’smitte af’ på tilgangen til generelt at skabe et inkluderende studiemiljø i og udenfor undervisningen - også i de ordinære klasser.