Mennesker med handicap vil gerne være med – men deltager mindre i fritidsaktiviteter end andre

Mennesker med handicap deltager mindre i fritidsaktiviteter end andre, selvom interessen i at være med er til stede. Notat fra Videnscenter om handicap viser, at med de rette tilgange kan problemstillingen imødegås. I notatet er der samlet en række anbefalinger til forenings- og fritidsfællesskaber, frivillige, fagprofessionelle, forældre og beslutningstagere.

De hobbyer og fritidsaktiviteter vi dyrker i vores fritid, har stor betydning for de fleste. Men når basketholdet tropper op til træning i hallen eller musikskolens elever mødes til samspil, er der oftest ganske få mennesker med handicap iblandt. Dette er et problem, da fritidsaktiviteter bidrager til vores selvtillid, livskvalitet og sundhed samt evnen til at indgå i fællesskaber såsom skole, uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Selv når der tages højde for, at denne gruppen af mennesker med handicap er en minoritet i samfundet, er mennesker med handicap stærkt underrepræsenterede i både organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter. Det skyldes ikke, at det står lavere på ønskelisten for mennesker med handicap. Både dansk og international forskning viser, at det har mindst lige så stor betydning for denne gruppe at tage del i de mange glæder og udfordringer, som det danske fritidsliv tilbyder. Kort sagt er motivationen til stede, men det ser ud til at være sværere at blive en del af fritidslivet, når man har et handicap.

Stort potentiale i bedre vejledning og håndholdte indsatser

Notatet fremhæver, at der findes en række løsninger, der har stort potentiale for at fremme mennesker med handicaps deltagelse. Der er et gennemgående behov for bedre vejledning, der sikrer at gruppen med handicap guides mod fritidsaktiviteter, der matcher ønsker og tilpasningsbehov.

Vejledning vil være med til at understøtte det rette valg for den enkelte. Herudover peges der bl.a. i notatet på, at et bedre tværsektorielt samarbejde mellem rehabiliteringsinstanser, handicaporienterede og almene fritidstilbud kan være med til at styrke rekruttering og fastholdelse. Desuden kan en håndholdt indsats, hvor en vejleder følger den, der ønsker at indgå i en fritidsaktivitet i høj grad sikre, at mennesker med f.eks. udviklingshandicap eller sværere funktionsnedsættelser får mulighed for at indgå i fritidsaktiviteter.

Afslutningsvis i notatet opsummerer nedenstående model de anbefalinger om, hvad der vurderes som afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være deltagende i fritidsaktiviteter. 

Tag kontakt

Portrætbillede af Mie Maar Andersen

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

Et højt tempo i uddannelsessystemet er én af årsagerne til unges stigende mistrivsel

’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’ er titlen på en ny bog fra Center for Ungdomsforskning, der præsenterer resultater fra et forskningsprojekt om unges mistrivsel.

Center for Ungdomsforsknings undersøgelser om mistrivsel tegner et billede af et ungdomsliv, der er præget af højt præstations- og accellerationspres og nye udsatshedsformer. Især peges på tre faktorer, der rammesætter ungdomslivet:

  • Højt tempo i alle arenaer og særligt i uddannelsessystemet (acceleration)
  • Ensidigt fokus på præstation
  • Pres vendes indad, og løsninger søges i tilpasning af psyken.

Tendenserne drives frem af både eksplicitte forhold som fx lovgivning og digitale forhold, og implicitte strukturer og kulturer, som uskrevne normer og forventninger. Tilsammen skubber tendenserne desuden til en frygt hos de unge for at blive slynget af de sammenhænge, de indgår i, og ikke kunne hægte sig på igen.

Klassisk og ny udsathed
Der skelnes mellem klassisk udsathed, der handler om fx misbrug, fattigdom mv., og ny udsathed, der især handler om ovennævnte rammer for ungdomslivet. Den nye udsathed rammer en bredere gruppe af unge på tværs af sociale lag, og kommer til udtryk bl.a. som oplevelse af pres, stres og angst.

Forskningen viser, at mistrivsel rammer bredt blandt de unge, og at der er elementer af ny udsathed på tværs af ungegruppen. Forskningen peger dog også på en fortsat social ulighed i, hvem der rammes af mistrivsel, hvor den nye udsathed særligt rammer dem, der i forvejen er udsat.

En pointe er, at mistrivsel har forskelligt udspring og former hos forskellige grupper af unge. På baggrund af undersøgelsen identificeres fire typer mistrivselsforløb: forbigående, tilbagevendende, afgrænsede og tilbagevendende forløb, og det understreges, at det er vigtigt at være opmærksom på disse forskelle i forhold til, hvordan man skal sætte ind.

Læs mere om bogen her

 

Læs også Videnscenter om handicaps artikel, der giver et overblik over, hvilken stigning, der er sket i antallet af unge, som trives dårligt og unge med psykiatriske diagnoser.

Find artiklen ‘Flere og flere unge trives dårlig’ her

Bedre SPS: Nye udgivelser giver input til arbejdet med specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser

Praksisnær håndbog og erfaringer fra udviklingsarbejde på otte skoler giver inspiration til den lokale SPS-indsats ift. opsporing, kobling til undervisning og praktik.

Med udgangspunkt i hovedudfordringer, der fremgår af EVAs evaluering af SPS på ungdomsuddannelser fra 2021, har otte skoler udviklet indsatser og redskaber, der kan styrke:

  • Opsporing og afdækning af støttebehov med henblik på at skabe den gode overgang for SPS-elever og få dem hurtigt i gang med den rette støtte på deres ungdomsuddannelse.
  • Kobling mellem individuel støtte og almen undervisning med henblik på at sikre, at SPS-elever får størst muligt udbytte af støtten i kobling til den almene undervisning.
  • SPS i forbindelse med praktik på erhvervsuddannelserne med henblik på understøtte, at flere SPS-elever med psykiske funktionsnedsættelser kommer i ordinær praktik og får relevant støtte, mens de er i praktik.

I det nedenstående beskrives kort de tre fokusområder på baggrund af Danmarks Evalueringsinstituts erfaringsopsamling samt inspiration til konkrete indsatser, der kan styrke indsatsen på hver af områder, fra Rådgivnings- og støttecenteret håndbog:

Opsporing og afdækning af støttebehov
Skolerne har arbejdet med at styrke opsporing og afdækning af støttebehov gennem udvikling af klare procedurer for SPS-arbejdet, der kan tydeliggøre rammer, roller og ansvarsfordeling, og gennem information om SPS til alle relevante medarbejdere og særligt undervisere samt ved at informere samtlige elever om muligheden for SPS inden de starter på skolen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Håndbogen beskriver følgende konkrete indsatser:

  • Overleveringsmøde
  • Introsamtaler
  • Afdækning af støttebehov
  • Varetagelse af den specialpædagogiske støtte (Rådgivnings- og støttecenteret, 2022).

Kobling mellem individuel støtte og almen undervisning
Skolernes arbejde med at skabe en god kobling mellem støtte og undervisning har fokus på at systematisere og formaliserer samarbejdet mellem støttegiver og undervisere og klæde underviserne på til at understøtte SPS-elever i den almene undervisning (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Håndbogen beskriver følgende konkrete indsatser:

  • Studiestøtte givet i den almene undervisning
  • Sparring støttegivere imellem
  • SPS på hold
  • Åbenhed om studiestøtteforløb
  • Opkvalificering af undervisere (Rådgivnings- og støttecenteret, 2022).

SPS i forbindelse med praktik på erhvervsuddannelserne
Fælles for skolernes arbejde med at styrke SPS i praktikker er fokus på at klæde relevante målgrupper bedre på til at understøtte praktikken og på at etablere samarbejder, der kan kvalificere skolens arbejde med SPS (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Håndbogen beskriver følgende konkrete indsatser:

  • Opmærksomhed på systematik, herunder procedurer og modeller for udmøntning
  • Informationssamtale med oplæringssted
  • Drøftelse om individuelle tilrettelagte oplæringsforløb
  • Opstartsmøde med elev, støttegiver og virksomhed
  • Etablering af møder ml. virksomhed, lærling og støttegiver fra skolen
  • Afsluttende møde med elev, virksomhed og støttegiver på skolen
  • Forløbsbeskrivelse som en aktiv evalueringsmodel (Rådgivnings- og støttecenteret, 2022).

Udbytte og professionalisering af SPS-arbejdet
Erfaringsopsamlingen viser samlet set, at skolerne generelt oplever at have fået udbytte af deltagelse i forløbene, men at det endnu er for tidligt at samle op på, om aktiviteterne har ført til de ønskede forandringer. Det kan dog ses, at deltagelsen har bidraget til en styrket professionalisering af SPS-arbejdet, hvor skolerne bl.a. har anvendt følgende tiltag:

  • Faste møder fx med fokus på overlevering af viden om elever (fx blandt støttegivere eller mellem støttegivere og undervisere)
  • Fælles redskaber (fx til afdækning af støttebehov eller i forbindelse med overlevering af elever fra afgivende til modtagende institutioner)
  • Interne procesdokumenter (fx drejebøger, der beskriver rollefordeling ifm. praktikken)
  • Kompetenceudvikling (fx af støttegivere, undervisere eller praktikansvarlige)
  • Oprettelse af netværk (fx mellem aktører i skole og kommune med henblik på at styrke kendskab og koordinering af de støttemuligheder, der findes til de unge i målgruppen)
  • Eksternt rettet informationsmateriale (fx foldere til relevante aktører vedr. SPS i praktikken)
  • Nye praksisser (fx udvidet hjælp til at skrive praktikansøgninger eller besøg på praktiksteder) (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022).

Download udgivelserne her:

Bedre SPS til elever med psykiske funktionsnedsættelser – Erfaringsopsamling fra systematiske forløb på otte ungdomsuddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut 2022

Inspirationsmateriale til fagprofessionelles arbejde med specialpædagogisk støtte – en praksisnær håndbog til arbejdet med SPS til elever med psykiske funktionsnedsættelser i ungdomsuddannelserne. Rådgivnings- og støttecentret 2022

Mere viden:

Se i øvrigt også den omfattende evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne, der udkom i 2021 og er udarbejdet af Dansk Evalueringsinstitut

Få konkrete redskaber til at skabe inkluderende studiemiljøer og sammenhængende uddannelsesforløb på videregående uddannelser

Læs om praksisrettede redskaber til undervisere, vejledere og studerende med inspiration til, hvordan man konkret kan skabe et inkluderende studiemiljø og understøtte trivsel samt give overblik over uddannelsesforløbet.

Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet har udarbejdet en webside med inspiration til, hvordan undervisere konkret kan styrke trivsel og læring. Det gennemgående princip er ’nødvendigt for nogle, godt for alle’.

Herudover har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udarbejdet en vejledning, der bl.a. beskriver 47 forskellige funktionsnedsættelser, og målet er at bidrage til forudsætningerne for at arbejde med tilpasninger på de videregående uddannelser.

Læs også om DCUMs planlægningsværktøj minstudieplan.dk, som studerende med en funktionsnedsættelse kan bruge til at skabe overblik og sammenhæng i deres uddannelsesforløb.

Redskaber til at styrke trivsel, fællesskaber og inkluderende undervisning
Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet har udarbejdet websiden ’Studietrivsel’, der er rettet mod undervisere og vejledere. Websiden giver inspiration til, hvad man helt konkret kan gøre både i og uden for undervisning for at understøtte trivsel og læring blandt de studerende. Læs om, hvordan man kan styrke den faglige tilgængelighed til sin undervisning, styrke de studerende faglige fællesskaber, håndtere mistrivsel i undervisningen og vejledningen samt gribe den svære samtale an. Materialet inspirerer bl.a. til, hvordan man ved få greb kan supplere sin undervisning og gøre den mere tilgængelig for studerende med handicap og samtidig også for andre studerende.

Vejledning med viden om forskellige funktionsnedsættelser
Vejledningsmaterialet om studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser beskriver 47 forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og deres betydning i en uddannelsesmæssigsammenhæng, samt hvordan man kan støtte de studerende. Der er fokus på både undervisning, gruppearbejde, selvstudie, eksamen, praktik og sociale aktiviteter. Materialet indeholder også generelle råd til, hvordan uddannelsesstederne kan skabe gode rammer for studerende med funktionsnedsættelser. Vejledningen er udgivet som publikation, og er desuden også indarbejdet på websiden minstudieplan.dk (se nedenfor).

Minstudieplan.dk
Websiden minstudieplan.dk er et online planlægningsværktøj, som studerende med funktionsnedsættelser kan bruge som et visuelt værktøj, der kan hjælpe med at skabe overblik og sammenhæng i deres uddannelsesforløb. Som vejleder eller støtteperson kan man bruge værktøjet til at facilitere samtaler om den studerendes videre studieforløb, udfordringer og støttebehov. Værktøjet giver bl.a. mulighed for at samle praktiske oplysninger og aftaler et sted, notere ændringer i studieforløbet, få notifikationer om vigtige datoer mv. Man kan på websiden også læse om støttemuligheder og beskrivelser af en lang række funktionsnedsættelser og deres betydning i en uddannelsesmæssig sammenhæng.

Websiden Studietrivsel udarbejdet af Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet

Studerende med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser – vejledning til videregående uddannelser. Dansk Center for Undervisningsmiljø 2022

Websiden minstudieplan.dk udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø

Mere viden
Afrapportering Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser fra arbejdsgruppen om studerende med funktionsnedsættelser under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Afrapporteringen, der er fra 2022, bidrager med et vidensgrundlag om vilkårene for studerende med funktionsnedsættelser på videregående uddannelser

Evaluering viser opbakning til FGU, men også en række udfordringer

Andel delrapport af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU sætter fokus på implementeringen af FGU.

Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af FGU viser, at det er meget forskelligt, hvordan skolerne har grebet implementeringen af FGU an, og hvad status på implementeringen er. De 15 didaktiske principper for FGU opleves grundlæggende som meningsfulde, men evalueringen viser dog også, at der fortsat ligger udviklingsarbejde i at udfolde og konkretisere principperne.

Rammer og ressourcer opleves i vid udstrækning som utilstrækkelige, og der peges bl.a. på finansieringsmodellen, som i vid udtrækning er baseret på et elevtaxameter, og på om midlerne opvejer de omkostninger, der er forbundet med at skabe et inkluderende læringsmiljø.

Hovedparten (69%) af eleverne er dog enige i eller meget enige i, at de er glade for at gå på FGU, og på mange skoler arbejdes, der strategisk med trivsel. Det er dog lagt fra alle. Der arbejdes også målrettet med fravær på mange skoler, men fravær opleves stadig som en stor udfordring. Faste procedure for håndtering af fravær kan være med til at forebygge fravær.

Rammevilkår
59 % af medarbejderne oplever, at der er uoverensstemmelse mellem krav og rammer og ressourcer, og 60 % af lederne oplever, at de ikke har haft de nødvendige betingelser for at lede arbejdet med at etablere FGU. Særligt organisering, ledelse og medarbejdernes kompetencer ser ud til at have betydning for skolernes implementering af de  didaktiske principper for FGU. Desuden er elevgruppen på FGU meget heterogen og i nogle henseender er mere udfordret end forventet. Der peges på, at et spørgsmål om, hvorvidt den aktuelle elevgruppe på FGU ikke matcher tilbuddet, eller om tilbuddet ikke matcher elevgruppen, står centralt.

Inkluderende læringsmiljø
Størstedelen af lederne vurderer, at de er i nogen grad (73%) eller i høj grad (12 %) er lykkes med at implementere principperne om et inkluderende læringsmiljø. 23 % af medarbejderne oplever dog, at man i mindre grad eller slet ikke er lykkes med at implementerer et inkluderende læringsmiljø, og 36 % af medarbejderne angiver, at deres tilbud i mindre grad eller slet ikke kan rumme alle elevtyper på FGU. Der peges på, at det er en udbredt oplevelse, at elevgruppens sammensætning og behov sammenholdt med medarbejdernes kompetencer og strukturelle aspekter ved FGU-konstruktionen vanskeliggør at skabe et inkluderende læringsmiljø. Samtidig er der et stykke vej ift. en tilstrækkelig understøttelse af elever med ordblindhed. 32 % af medarbejderne angiver, at ressourcerne til at skabe et ordblindevenligt miljø i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelige.

Desuden udtrykker medarbejdere og elever frustration over manglende mulighed for at få SPS (specialpædagogisk støtte) for FGU-elever, da der opleves et stort behov for dette ift. elever med diagnoser.

Læring i praksis
Hovedparten af lederne oplever, at det i høj (23%) eller nogen grad (65 %) er lykkedes at implementere principperne om læring i praksis. Manglende forberedelsestid og at være overladt til sig selv er nogle af de udfordringer, der opleves på skolerne, mens udarbejdelse af redskaber og strukturer ift. planlægning opleves som værdifulde. Overordnet set opleves læring i praksis at understøtte elevernes motivation og udbytte.

Struktur og progression
Arbejdet med principper om struktur og progression ser ud til i højere grad at være et stykke vej fra målet. Mere end en tredjedel af lederne oplever, at de i mindre grad eller slet ikke lykkedes med at opstille synlige læringsmål (36 %) og evaluere progression og læringsudbytte (35%). Der er dog en oplevelse af, at det er positivt at sætte fokus på elevernes progression, men også at de faglige mål ikke altid harmonere med elevgruppen og i mange tilfælde skyder over mål ift. elevens forudsætninger samtidig med, at det kan være en udfordring at balancere hensynet til faglige mål og arbejdet med sociale og personlige kompetencer.

Overgange
Der er fokus på kædeansvar ved udslusning, viser evaluering, men  samarbejdet med aftagerinstitutioner er endnu under opbygning. Der er gode erfaringer med kombinationsforløb i EUD i udslusningsperioden.

Download evalueringen her:
Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. Anden delrapport: Implementering af FGU. Danmarks Evalueringsinstitut, 2022

Mere viden
Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. Første delrapport: Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats. Danmarks Evalueringsinstitut, 2021

Nyeste tal om deltagelse 2022

I forlængelse af den internationale handicapdag har Videncenter om handicap samlet de nyeste tal omkring mennesker med handicaps deltagelse i centrale områder i samfundet. I publikationen ‘Deltagelse i tal 2022’ finder du information om deltagelse på skole- og uddannelsesområdet, beskæftigelse, fritid, natur og udeliv.

Deltagelse i samfundets små og store fællesskaber er det, der for alvor betyder noget for os alle i hverdagen. At være en del af noget større, at bidrage, at være sammen med andre mennesker og gøre en forskel er vigtigt for alle.  Det gælder både for børn, der vil være med i idrætstimen, unge i studiegruppen og voksne i bridgeklubben, for den nyuddannede og de der gerne vil med familien i skoven. Desværre er vi som samfund endnu ikke lykkes med at skabe lige deltagelse for alle i samfundet. Mennesker med handicap møder på mange områder barrierer, der betyder, at de ikke har mulighed for at deltage i lige så høj grad som andre.

Videnscenter om handicap arbejder for at skabe inkluderende fællesskaber og styrkede muligheder for deltagelse for børn, unge og voksne med handicap. Vi arbejder for at nedbryde barrierer for deltagelse for mennesker med handicap. Publikationen ‘Deltagelse i tal’ giver et hurtigt og forståeligt overblik over status for mennesker med handicaps deltagelse i helt centrale samfundsarenaer. Du kan her få indsigt i, hvordan hverdagen ser ud for op til den tredjedel af den danske befolkning, som har et handicap.

Vi måler på netop deltagelse, fordi det fortæller noget om i hvor høj grad det lykkes os som samfund at sikre muligheder for, at mennesker med handicap kan være med i skolen, arbejdspladser og i fritiden. Med tallene kan vi på centrale områder følge op på, hvor langt vi reelt er med til at skabe deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap. Dertil tegner tallene et billede af, hvordan de rettigheds- og lovmæssige rammer faktisk fungerer i dagligdagens praksis – og altså om de virker som tilsigtet. Med ‘Deltagelse i tal’ ønsker vi at lægge byggestenene for et sammenligningsgrundlag baseret på nyeste tal fra forskning og undersøger, så vi kan følge udviklingen i de kommende år.

ADHD på arbejde – Brugererfaringer fra voksenlivet med ADHD

Videnscenter om handicap har udgivet ny rapport, der giver stemme til mennesker med ADHD, som oplever store udfordringer i forhold til trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet. Rapporten er et resultat af en intensiv og grundig vidensudvikling i samarbejde med 25 voksne med ADHD i løbet af 2022.

Mennesker med ADHD er en udsat gruppe på det danske arbejdsmarked med høj ledighed og hyppige jobskifter. Da der mangler systematisk, kvalitativ viden om gruppens egne perspektiver på udfordringerne og løsninger, iværksatte Videnscenter om handicap i foråret 2022 et forløb med indsamling af erfaringer fra dem, det handler om, og hvis stemme ofte ikke høres.

Bliv klogere på voksne med ADHD

Læs mere om gruppens perspektiver på udfordringer og potentialer knyttet til arbejdslivet for mennesker med ADHD.

Download rapporten her

I forløbet har 25 voksne med ADHD og deres erfaringer været omdrejningspunkt for udvikling af viden om hæmmende og fremmende faktorer for et godt arbejdsliv. Deltagerne, eller ’erfaringseksperterne’, har arbejdet i et workshopforløb med fokus på fortællinger og analyse. På baggrund af workshopforløbet har erfaringseksperterne sammen med Videnscenter om handicap gennemført online dialogmøder med en række relevante praksisaktører herunder jobcentermedarbejdere, virksomheder, sundhedsprofessionelle, fagforeninger mv.

Portrætbillede af Christina Kronborg

Christina er med i nyt ADHD-projekt: ”Jeg håber mine erfaringer kan hjælpe andre”

Læs historien om en af deltagerne

Resultaterne fra undersøgelsen peger på tre hovedudfordringer, som erfaringseksperterne oplever, og som er blevet udforsket og kvalificeret i dialogen med praksisaktører. De peger både på forløbet frem mod mødet med arbejdsmarkedet i uddannelsessystemet, behovet for støtte og vejledning samt behovet for at blive mødt og forstået af både kollegaer og ikke mindst ledere.

Hovedudfordringer

  • Uddannelsessystemet
    For mange er uddannelsessystemet starten på en nedadgående spiral, men opsøgende kontakt og dialog om trivsel og mental sundhed samt konkrete støttemuligheder kan være med til at gøre en forskel.
  • Støtte til et bæredygtigt arbejdsliv
    De voksne med ADHD har behov for støtte fra jobcenter og social- og sundhedsvæsen, men de peger på en uhensigtsmæssig struktur og kultur. Der findes dog både formelle og uformelle netværk, som dækker en del af deres behov.
  • Ledelse og relationer i arbejdsfællesskabet
    Som medarbejder med ADHD, kan lederens tilgang have afgørende betydning for ens arbejdsliv. Det er vigtigt at finde en god balance mellem struktur, aftaler og selvbestemmelse, mens man bør opfordre til en fordomsfri kultur blandt kollegaer, der kan være en stor støtte i hverdagen.

Videnscenter om handicap arbejder på forskellige måder videre med disse hovedudfordringer ind i vores samarbejde og dialog med fx virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner.

Vil du vide mere?

Portrætbillede af Rasmus Duus

Rasmus Duus

Udviklingsleder og konsulent

51 86 82 00

VIVE-undersøgelse viser øget beskæftigelsesgrad for mennesker med handicap

Nyeste beskæftigelsesundersøgelse fra VIVE for 2021 viser en markant øget beskæftigelsesgrad for mennesker med handicap.

VIVE har i september 2022 udgivet undersøgelsen ‘Handicap og beskæftigelse 2021’, som viser en markant og positiv beskæftigelsesudvikling for mennesker med handicap.

Læs undersøgelsen her

Tallene viser, at der i 2021 har været en generel stigning i beskæftigelsen for alle, men at stigningen er relativt set højere for mennesker med handicap.

Tallene viser dog samtidigt, at der stadig er barrierer på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap.

Selvom beskæftigelsesgabet mellem mennesker med og uden handicap ikke er målt lavere, er der stadig et beskæftigelsesgab på 25 procentpoint.

Vil du blive klogere på tallene?

Læs artikel om beskæftigelsesudviklingen for mennesker med handicap

Læs artikel om beskæftigelsesudviklingen her

Kontakt os, hvis du vil vide mere.

Portrætbillede af Rasmus Duus

Rasmus Duus

Udviklingsleder og konsulent

51 86 82 00

Portrætbillede af Mads Brix Baulund

Mads Brix Baulund

Konsulent

92 82 45 85

Idræt og lege for mennesker med større funktionsnedsættelser

Mennesker med større funktionsnedsættelser er langt mindre idræts- og bevægelsesaktive end store dele af den resterende befolkning. Vi har I Danmark således hverken været dygtige nok til at inspirere til, eller muliggøre, idrætsdeltagelse for målgruppen.

Med inspirationsmaterialet ønsker vi at være med til at gøre mulighederne for arbejde med idræt og bevægelse bedre.

Det gør vi ved at give professionelle, der arbejder med mennesker med større funktionsnedsættelser, nogle konkrete forslag til, hvordan man kan igangsætte forskellige idrætter og lege, der er tilpasset netop denne målgruppe.

I beskrivelsen af de forskellige idrætsgrene og lege har vi søgt at tilpasse både selve aktiviteten, men også været opmærksomme på, at idrætten skal kunne dyrkes på eksempelvis en specialskole, et bosted eller et dagtilbud, der hverken har idrætshaller, træningslokaler eller avancerede rekvisitter til rådighed.

Download materialet

Inspirationsmaterialet “Idræt og lege for mennesker med større funktionsnedsættelser” er udarbejdet af Ph.d. og konsulent på fritidsområdet Mie Maar Andersen.

Legekatalog Idrætskatalog

Materialet kommer med konkrete bud på, hvordan I kan gribe det an, men det skal ikke læses som en facitliste.

Derimod skal det gerne inspirere til, hvordan man med en kreativ tankegang kan lave simple tiltag, der muliggør deltagelse.

Og husk; de fleste nye tiltag er svære – både for deltagere og professionelle.

Lad det være et fælles eksperimenterende idræts- og bevægelsesprojekt, som I kan udvikle sammen, så det bliver et sjovt tiltag, der skaber mening i hverdagen.

Opfordringen herfra skal derfor lyde:

Prøv, fejl, grin, korrigér jeres tilgang og prøv så lige én gang til.

Portrætbillede af Mie Maar Andersen

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

Faktaark Fritidsliv

Download Faktaark om fritidslivsområdet her