Vidensoverblik om fritidslivet som springbræt til andre fællesskaber: 5 anbefalinger til indsatser og praksis

Ikoner der symboliserer 5 forskellige potentialer: Oplevelsen af at kunne Oplevelsen af at turde Understøttelse af brobygning Udvikling af sociale kompetencer At udtrykke behov og ønsker

Fritidslivet rummer et stort potentiale for at skabe deltagelse i andre centrale samfundsfællesskaber. Det viser et nyt vidensoverblik, Videnscenter om handicap har udgivet.

Undersøgelser af både mennesker med handicaps deltagelse og brobygningen imellem fællesskaber viser, at mange essentielle erfaringer, kompetencer og sociale færdigheder kan overføres fra fritidslivet til fx fællesskaber i skolen, uddannelse og arbejdslivet.

En af nøglerne er at skabe positive fritidserfaringer for mennesker med handicap, som er i risiko for i højere grad at have oplevet nederlag og mindre succes i denne sammenhæng. Hvis erfaringerne kan vendes, eller forstærkes positivt, understøtter det en styrket identitetsudvikling og en selvforståelse af at være kompetent og duelig i forskellige sammenhænge: Altså af at være en person der “kan”, “tør” og “vil” deltage i forskellige samfundsfællesskaber.

Inkluderende fællesskab og nødvendige tilpasninger er forudsætningen for succes

Det er en fundamental forudsætning, hvis deltagelse i fritidslivet skal understøtte yderligere deltagelse, at visse grundelementer er på plads. Huset kan så at sige ikke bygges uden det rette fundament, og her bør især være fokus på fællesskaber og tilpasninger af aktiviteter såvel som blandt gruppen af deltagere, så mennesker med handicap kan indgå på lige vilkår.

Det er dog ofte lettere sagt end gjort, og derfor rummer artiklen også en række bud på, hvordan fællesskaber kan arbejde aktivt med at understøtte videre deltagelse i andre sammenhænge. Helt grundlæggende er det vigtigt, at både deltagere med handicap og fællesskaber kan tale om de særlige behov, der skal tages hensyn til – eller ikke skal tages hensyn til – i den konkrete situation. I den sammenhæng er det vigtigt at der tages udgangspunkt i både den enkeltes behov, men også at der sikres et godt match imellem deltagere og fællesskab. Et skævt match i forhold til eksempelvis værdier, niveau, interesser m.fl. vil som oftest give dårlige oplevelser. Foruden de helt basale overvejelser er der også en række faktorer, som fx fagprofessionelle, aktivitetsansvarlige, konsulenter med ansvar for indsatser og mange andre kan blive meget klogere på.

Fem potentialer

I artiklen præsenteres fem særlige potentialer, som interesserede kan arbejde med og bruge i faglige overvejelser i arbejdet med mennesker med handicap. Her er bl.a. fokus på oplevelsen af at kunne og af at turde, da de for den enkelte er meget vigtige, hvis man ønsker at styrke de positive erfaringer og øge motivationen til deltagelse i flere fællesskaber. Særligt de aktivitetsansvarliges arbejde spiller en stor rolle, men det samme gør mødet med fællesskabet, hvorfor det gode match som regel er afgørende. I forlængelse heraf peges der på brobygning som en af mange veje, der synes at være særligt effektiv, hvis deltagelse skal skabe yderligere deltagelse. Desuden kan overførbarheden af sociale færdigheder og evnen til at udtrykke behov og ønsker i forhold til et handicap spille en stor rolle i forhold til at blive inkluderet i nye fællesskaber i fremtiden.

Cykling for alle undersøgelse

Collage med billeder af mennesker, der bruger forskellige cykler.

Undersøgelsen sammenfatter resultater af spørgeskemaundersøgelser om cykling blandt henholdsvis voksne og børn med handicap samt af fokusinterviews af mennesker med handicap, forældre og fagprofessionelle. Du kan også læse en vidensopsamling, der giver overblik over tendenser, muligheder og udfordringer, der er forbundet med cykling for mennesker med handicap. 

Cykling giver mennesker med handicap bedre mobilitet, sundhed, mental trivsel og social deltagelse. Desværre oplever den gruppe danskere alt for ofte udfordringer, der afholder dem fra at cykle. Det viser en stor undersøgelse ‘Cykling for alle’, som Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap står bag.

Undersøgelsen peger på et kæmpe potentiale for at styrke cykling hos mennesker med fysiske, psykiske, kognitive og/eller sensoriske handicap – og dermed på uudnyttede muligheder for sikre de store sundheds- og trivselsfordele, som vil følge med mere cykling blandt den gruppe danskere.

Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap præsenterer med udgangspunkt i undersøgelsen et sæt anbefalinger og inspirationsmateriale til gratis brug for fagprofessionelle, beslutningstagere, mennesker med handicap, pårørende og øvrigt interesserede.

Udover anbefalingerne finder du herunder selve undersøgelsen, en vidensopsamling om cykling blandt mennesker med handicap samt to tabelrapporter for spørgeskemaundersøgelsen.

Læs undersøgelsen

For spørgsmål kontakt:
– Projektleder i Videnscenter om handicap Karla Borup Jonsen på kbj@videnomhandicap.dk

– Projektleder i Cyklistforbundet Mai-Britt Aagaard Kristensen på mak@cyklistforbundet.dk.

Download undersøgelsen her

Hent anbefalinger, undersøgelse, vidensopsamling og tabelrapporter

  • Cykling for alle: Anbefalinger

    PDF dokument
    Download
  • Cykling for alle: Vidensopsamling

    PDF dokument
    Download
  • Cykling for alle: Undersøgelsen

    PDF dokument
    Download
  • Tabelrapport 1 for spørgeskemaundersøgelse om cykling blandt voksne med handicap

    PDF dokument
    Download
  • Tabelrapport 2 for spørgeskemaundersøgelse om cykling blandt børn med handicap

    PDF dokument
    Download

Vidensopsamling: 10 anbefalinger til at fremme mennesker med handicaps deltagelse i frivilligt arbejde

Model der viser overblik over, hvordan mennesker med handicaps deltagelse i frivilligt arbejde - 10 indsatser: - Del de gode fortællinger. - Motivér og understøt - Skab flere muligheder - Tydeliggør muligheder - Styrk tilgængelighed - Tilpas opgaver og rammer - Skab større forståelse - Tilbud assistance og ledsagelse - Indtænk i etablerede strukturer - Find det gode match

I denne vidensopsamling har Videnscenter om handicap samlet viden om mennesker med handicaps engagement i frivilligt arbejde. Få bl.a. et indblik i hvad deltagelsen har af betydning for både den enkelte og samfundet, hvilke hæmmende og fremmende faktorer der spiller ind, samt 10 anbefalinger til hvordan vi kan styrke mennesker med handicaps deltagelsesmuligheder.

De frivillige arbejdsopgaver som samfundet tilbyder, har stor betydning for de fleste. Men når de frivillige instruktører tropper op til træning i hallen eller bestyrelsesmedlemmerne sætter sig til rette rundt om bordet, så er der oftest ganske få mennesker med handicap iblandt. Dette er et problem, da frivilligt arbejde både kan gavne den enkelte og samfundet som helhed.

Mennesker med handicap – særligt mennesker med større psykiske handicap – er i mindre grad engageret og repræsenteret i det frivillige arbejde. Det skyldes ikke, at det står lavere på ønskelisten for mennesker med handicap. Både dansk og international forskning viser, at det har mindst lige så stor betydning for denne gruppe at tage del i de mange glæder og udfordringer, som det frivillige arbejde tilbyder. Kort sagt er motivationen til stede, men det ser ud til at være sværere at blive en del af frivilligt arbejde når man har et handicap.

Læs vidensopsamling

Download ‘Deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker med handicap’ her.

Udgivet af Videnscenter om handicap januar 2024.

Download vidensopsamling her

Der er stort potentiale i bedre understøttelse og vejledning

Vidensopsamlingen fremhæver, at der findes en række tiltag og fokuspunkter, der har stort potentiale for at fremme mennesker med handicaps deltagelse. Der er et gennemgående behov for bedre understøttelse og vejledning, der sikrer at gruppen med handicap først og fremmest præsenteres for muligheden om at lave frivilligt arbejde. At motivere og understøtte den enkelte i, at de ikke blot er brugere, men også kan være givere af hjælp og omsorg, kan således være et afgørende første skridt. Herefter kan det være aktuelt at den enkelte vejledes og guides mod frivilligt arbejde, hvor der er et godt match i mellem den enkeltes ønsker og kompetencer på den ene side og opgavens indhold og kompleksitet på den anden side.

Herudover peger vidensopsamlingen bl.a også på, at organisationerne bærer et stort ansvar for at skabe og tilpasse frivillige opgaver, så mennesker med forskellige typer handicap i højere grad har mulighed for at indgå og bidrage.

Afslutningsvis i vidensopsamlingen opsummerer nedenstående model 10 anbefalinger om, hvad der vurderes som afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være engageret i frivilligt arbejde.

1. Find det gode match: Følg og guide den enkelte, så typen og kompleksiteten i den frivillige opgave kommer til at matche personens motivation interesse og kompetencer. 2. Del de gode fortællinger: Fremhæv og del de gode for-tællinger og fordelagtige udbytter for mennesker med handicap og samfundet, så bekymringerne bliver mindre og opbakningen større. 3. Motivér og understøt: Pårørende og fagprofessionelle i rehabiliteringen og på uddannelserne bør i højere grad understøtte og motivere unge og voksne til at engagere sig i frivilligt arbejde. 4. Skab flere muligheder: Organisationer bør skabe flere typer af opgaver som gør det muligt for flere at engagere sig. De bør blive bedre til eksplicit at række ud og rekruttere mennesker med handicap. 5. Tydeliggør mulighederne: Skab overblik over mulighederne for frivilligt arbejde og giv håndholdt information og vejledning. Tydeliggør hvad opgaven består af, samt hvad der forventes af den frivillige. 6. Styrk tilgængelighed: Vær opmærksom på, at alle uanset handicap både kan komme hen til organisationen, ind ad døren og rundt omkring inde på den frivillige arbejdsplads. 7. Tilpas opgaver og rammer: Skab større fokus på, hvordan man kan udvikle fleksible rammer og regler, samt hvordan op-gaverne kan tilpasses til den enkeltes behov. 8. Skab større fortståelse: Skab viden og forståelse for mennesker med handicaps evner og behov så negativ attitude, fordomme, frygt og barriere kan imødekommes og døre åbnes. 9. Tilbyd assistance og ledsagelse: Gør det muligt at den enkelte får den pædagogiske og/eller praktiske støtte og assistance som denne har behov for. 10. Indtænk i etablerede strukturer: Frivilligt arbejde for mennesker med handicap skal i højere grad indtænkes i nogle af de etablerede strukturer. Fx som et mere centralt fokus i både rehabilitering og i frivilligcentrerne.

Ny forskning viser, hvordan STU styrker deltagelse og udvikling af identitet

Et nyt casestudie på STU-området viser, hvordan den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) spiller en afgørende rolle for de unges deltagelse, tilhørsforhold og identitetsdannelse i overgangen til voksenlivet.

På baggrund af et single-casestudie peger forfatterne Cecilie K. Moesby-Jensen og Inge Storgaard Bonfils, docenter ved hhv. Absalon og Københavns Professionshøjskole, på, hvordan STU’en bidrager til at bringe eleverne i en position som lærende sociale deltagere, der er anerkendte samt aktivt deltagende og bidragende i skolens praksisfællesskab.

Undersøgelsen peger herved på, hvordan uddannelsen kan spille en afgørende rolle i de unges udvikling og skabe et læringsrum, hvor de unge kan udvikle identitet, venskaber og prøve sig selv af i forskelle deltagelsespositioner.

Faktorer, der bidrager til et udviklende miljø på STU’en
Studiet viser, hvordan et solidt fokus på social deltagelse, anerkendelse og individuelle tilpasninger i klassefællesskabet, tillidsfulde lærer-elev relationer og understøttelse af deltagelse i fritidsfællesskaber og arbejde udenfor skolen er fremmende faktorer for et udviklende uddannelsesmiljø.

Et inkluderende studiemiljø
Studiet peger blandt andet på, at stærke relationelle kompetencer blandt underviserne bidrager til, at eleverne føler sig trygge og anerkendte, og derved medvirker til at styrke elevernes selvtillid ift. deltagelse i skolefællesskabet. De unges sociale deltagelse bliver også understøttet gennem en individuel og specialiseret tilgang, hvor underviserne konstant tilpasser undervisningen til de enkelte elever. En tilpasning underviserne understreger er helt afgørende for, at de unge kan være med. Samtidig viser studiet, hvordan der er fokus på at inddrage elevgruppen som aktivt bidragende ift. at udvikle færdigheder, læring og løsninger af problemer, og derved som legitime medlemmer af fællesskabet.

Deltagelse i fællesskaber med andre unge
Eleverne i studiet lægger vægt på, at man på STU’en kan få venner, og de oplever, at der er stor accept af hinanden blandt eleverne. Skolen understøtter desuden fritidsaktiviteter udenfor STU’en, der giver de unge mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber, ligesom andre unge, og udvikle sociale færdigheder og identiteter i denne sammenhæng.

Et aktivt medborgerskab
Undersøgelsen peger desuden på, at skolens strukturer og overordnede værdier om at fremme et aktivt medborgerskab understøtter elevernes deltagelse i lokalsamfundet. Både gennem individuelt tilpasset praktik, men også gennem frivilligt arbejde og skolens værksteders samarbejde med lokalområdet. Gennem disse aktiviteter udvikler eleverne både personlige, sociale og professionelle kompetencer, og en oplevelse af at bidrage til samfundet.

Hent forskningsartiklen ’Community of Practice at a Specially Planned Youth Education School in Denmark’ her

Nyeste tal om deltagelse 2023

Deltagelse i tal 2023 - forside

Videncenter om handicap samlet de nyeste tal omkring mennesker med handicaps deltagelse i centrale områder i samfundet i 2023. I den årlige publikation ‘Deltagelse i tal’ finder du information om deltagelse på skole- og uddannelsesområdet, beskæftigelse, fritid, natur og udeliv.

Deltagelse i samfundets små og store fællesskaber er det, der for alvor betyder noget for os alle i hverdagen. At være en del af noget større, at bidrage, at være sammen med andre mennesker og gøre en forskel er vigtigt for alle.  Det gælder både for børn, der vil være med i idrætstimen, unge i studiegruppen og voksne i bridgeklubben, for den nyuddannede og de der gerne vil med familien i skoven. Desværre er vi som samfund endnu ikke lykkes med at skabe lige deltagelse for alle i samfundet. Mennesker med handicap møder på mange områder barrierer, der betyder, at de ikke har mulighed for at deltage i lige så høj grad som andre.

Videnscenter om handicap arbejder for at skabe inkluderende fællesskaber og styrkede muligheder for deltagelse for børn, unge og voksne med handicap. Vi arbejder for at nedbryde barrierer for deltagelse for mennesker med handicap. Publikationen ‘Deltagelse i tal’ giver et hurtigt og forståeligt overblik over status for mennesker med handicaps deltagelse i helt centrale samfundsarenaer. Du kan her få indsigt i, hvordan hverdagen ser ud for op til den tredjedel af den danske befolkning, som har et handicap.

Vi måler på netop deltagelse, fordi det fortæller noget om i hvor høj grad det lykkes os som samfund at sikre muligheder for, at mennesker med handicap kan være med i skolen, arbejdspladser og i fritiden. Med tallene kan vi på centrale områder følge op på, hvor langt vi reelt er med til at skabe deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap. Dertil tegner tallene et billede af, hvordan de rettigheds- og lovmæssige rammer faktisk fungerer i dagligdagens praksis – og altså om de virker som tilsigtet. Med ‘Deltagelse i tal’ ønsker vi at lægge byggestenene for et sammenligningsgrundlag baseret på nyeste tal fra forskning og undersøger, så vi kan følge udviklingen i de kommende år.

Vil du have flere tal om deltagelse?

Du finder alle de nyeste tal om deltagelse for mennesker med handicap i vores faktaark om skole-, uddannelses-, beskæftigelses- og fritidsområdet, samt om natur og friluftsliv.

Mange erhvervsskoleelever får ikke deres støtte med i oplæringsperioderne

En stor andel af erhvervsskoleelever, der får SPS (socialpædagogisk støtte), får ikke denne støtte med sig videre i oplæringsperioderne (praktik). Ny undersøgelse fra EVA peger på et væsentligt uopfyldt støttebehov.

Selvom langt hovedparten (82 pct.) af de SPS-ansvarlige på erhvervsskoler vurderer, at elever, der modtager SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser, i høj eller nogen grad også har brug for støtten i oplæringsperioderne, så sker det i mange tilfælde ikke, fremgår det af en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Undersøgelsens resultater peger på, at der er et væsentligt uopfyldt støttebehov. Det ses bl.a., at 7 ud af 10 af de SPS-ansvarlige angiver, at under 40 pct. af SPS-modtagerne får støtten med sig i oplæringsperioderne. Og ca. halvdelen svarer, at SPS-elever kun i nogen eller mindre grad får SPS i oplæringsperioder, hvis de har behov for det, og herudover svarer 7 pct., at gruppen slet ikke får det.

Der peges på særligt fire årsager til, at så få elever får støtte i oplæringsperioderne:

  • Erhvervsskolernes ledelse prioriterer ikke området
  • Oplæringsstederne møder et tungt og krævende SPS-system
  • Eleverne ønsker ikke SPS i deres oplæringsperiode
  • Fysisk afstand mellem skole og oplæringssted vanskeliggør samarbejde.

Fakta

EVAs undersøgelse bygger på kvalitative interview med seks SPS-ansvarlige fra erhvervsskoler samt en spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige på alle landets erhvervsskoler. Derudover trækker rapporten på viden fra EVA’s tidligere undersøgelser på området.

Stor variation i erhvervsskolernes arbejde med SPS i oplæringen
Resultaterne fra EVAs undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvordan skoler understøtter, at elever, der får SPS, også får den støtte, de har brug for i oplæringsperioderne.

Kun 61 pct. af de SPS-ansvarlige opfordrer eleverne til at få SPS også under oplæring. Det skyldes fx, at nogle skoler ikke er opmærksomme på deres forpligtelse til at sikre SPS i oplæringsperioden, at de ikke har en fælles procedure for, hvordan man arbejde med SPS i oplæringen, og at det lades være op til den enkelte SPS-ansvarlig.

Der er dog også en del af erhvervsskolerne, der hjælper elever med, hvordan de kan tale med deres oplæringssted om deres behov for støtte (77 pct.), matche SPS-modtagere med virksomheder (64 pct.), og som deltager i opstartssamtaler med elev og oplæringsstedet (61 pct.).

Ca. halvdelen af de SPS-ansvarlige angiver, at deres skole i høj eller nogen grad arbejder systematisk med at klæde oplæringssteder på til at modtage elever, der får SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser.

Oplæringsstedernes vil gerne modtage elever, der får SPS
De SPS-ansvarlige oplever, at størstedelen af oplæringsstederne er positive overfor at modtage elever, der får SPS på grund af psykiske funktionsnedsættelser (79 pct.). Hvis virksomhederne er forbeholdne, så handler det bl.a. om usikkerhed ift., hvor meget tid det vil kræve at støtte eleven, om de har kompetencer til det, og om eleven kan løfte opgaven på stedet. Knap halvdelen efterspørger viden om rammer og økonomi.

Når elever modtager støtte i oplæringsperioden, foregår den typisk på oplæringsstedet (69 pct), og oftest af en støttegiver fra virksomheden, enten alene eller i en kombination med en støttegiver fra skolen (64 pct.).

Hvad kan der gøres
På baggrund af undersøgelsen peger EVA på følgende opmærksomhedspunkter ift. det fremadrettede arbejde:

  • Rammer og retningslinjer for SPS i oplæringsperioder bør formidles klart til både erhvervsskoler og oplæringssteder.
  • Informationsmaterialer kan potentielt understøtte samarbejdet mellem skoler og oplæringssteder og bidrage til at klæde oplæringssteder på.
  • Fokus på at professionalisere SPS-indsats på erhvervsskolerne og sikre, at medarbejdere har de nødvendige rammer, ressourcer og kompetencer ift. at yde kvalificeret støtte til elever med støttebehov i både skole- og oplæringsperioder.
  • Politisk bør det overvejes, hvordan man kan understøtte, at oplæringsstederne er klædt på til at modtage og støtte SPS-modtagere med psykiske funktionsnedsættelser.
  • Politisk bør det overvejes, om man kan forenkle støttesystemet forbundet med støtte i oplæringen.
  • Det bør også overvejes, om man i stedet for – eller som supplement til – styrkelse af SPS-ordningen generelt bør prioritere midler til at styrke og professionalisere samarbejdet mellem skole og oplæringssted bredt set – og altså ikke kun for SPS-modtagere.

Læs mere i Evas rapport ’Erhvervsskolers arbejde med specialpædagogisk støtte (SPS) i oplæringsperioder’ (2023)

VIVE’s inklusionsmåling: Flere foreningsmedlemmer, men tallet kan snyde

VIVE’s inklusionsmåling for 2022 viser, at mange mennesker med handicap er medlem af en forening, men tallet kan være misvisende. Andelen af foreningsmedlemmer er nemlig faldet siden 2019, og det er svært at vide, om medlemskabet også sikrer aktiv deltagelse i fællesskaber.

VIVE har netop udgivet en såkaldt inklusionsmåling for 2022, der tegner et øjeblikkeligt billede af mennesker med handicaps deltagelse på centrale samfundsområder i forhold til personer uden handicap. Inklusionsmålingen er en mindre udgave af de store levevilkårsundersøgelser, der laves hvert fjerde år. Målingen viser, ikke overraskende, at mennesker med handicap stadig oplever et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau og en lavere beskæftigelse end resten af befolkningen. På fritidsområdet, både hvad angår foreningsengagement og deltagelse i kulturlivet, viser målingen også, at mennesker med handicap oplever store udfordringer.

Mange foreningsmedlemmer fortæller ikke nødvendigvis om graden af deltagelse

Inklusionsmålingen 2022 viser, at flere mennesker med et fysisk handicap i højere grad end mennesker uden handicap er medlem af en forening. Både af handicaporganisationer og, måske mere overraskende, af andre typer foreninger.

Det er afgjort positivt, at mennesker med handicap i relativt stor grad er medlem af foreninger, men tallet kan være misvisende af flere grunde.

For det første fremgår det, at andelen af medlemskaber for mennesker med fysiske handicap faktisk er gået ret markant tilbage set i relation til inklusionsmålingen fra 2019. Fx var 57,5 pct. med et mindre fysisk handicap medlemmer af en forening (ikke handicaporganisation) i 2019, mens det i 2022 faldt til 47 pct. For det andet fortæller andelen af medlemskaber ikke nødvendigvis noget om, hvor stor deltagelsen faktisk er i de foreninger, som mennesker med handicap er medlem af. En undersøgelse af mennesker med handicaps bevægelsesvaner fra 2021 viser eksempelvis, at deltagelsen i foreningsidrætten, på tværs af handicapgrupper, er lavere end den gennemsnitlige.

Mennesker med handicap mangler på stadion

Også på kulturområdet deltager mennesker med handicap mindre end resten af befolkningen. De går sjældnere til koncert, i biografen eller på stadion. Der er dog stor forskel på, hvor meget mennesker med fysisk eller psykisk handicap benytter kulturtilbud. Sværest ser det ud for mennesker med større psykisk handicap, hvor kun 16 pct. månedligt deltager i kulturelle tilbud, hvor det er 42 pct. for mennesker uden handicap. Det er første gang, at mennesker med psykisk handicap indgår i VIVE’s inklusionsmåling, så det er ikke muligt at sammenligne tallet med inklusionsmålingen fra 2019, så vi ved ikke om deltagelsen er stigende eller faldende. Dog er deltagelsen for mennesker med fysisk handicap faldet fra 2019, mens den er steget for mennesker uden handicap.

Bekymrende tal: Børn med særlige behov trives mindre end deres klassekammerater

Billede af skoleelever med skoletasker set fra ryggen - stuck photo

Trivsel og mistrivsel – to ord, vi i høj grad hører og forholder os til om børn og unge i dag. Desværre peger nye tal fra Tænketanken Mandag Morgen og LEGO Foundation på, at børn med særlige behov i bekymrende grad udviser tegn på mistrivsel sammenlignet med deres klassekammerater.

Langt de fleste børn er glade for at gå i skole, for deres klasse og synes selv, at de klarer det godt i skolen. Desværre tegner der sig ikke det samme positive billede for børn med særlige behov. En større andel af børn med særlige behov oplever at de både fagligt og socialt har det sværere end børn uden særlige behov giver udtryk for. Det er en af hovedkonklusionerne i Mandag Morgen og LEGO Foundations aktuelle analysenotat.

I undersøgelsen har børn fra mellemtrin og udskolingen på almenskoler svaret på en række spørgsmål om deres oplevelser i skolen. Forældrene har forinden besvaret nogle indledende baggrundsspørgsmål. I undersøgelsen peger 40% af børn med særlige behov på, at de genkender følelsen af tit eller ind i mellem at have ondt i maven, når de skal i skole. Det er et bekymrende højt tal, da netop fysiske symptomer ofte er et udtryk for mistrivsel og kan hænge sammen med øget skolefravær. Blandt børn uden særlige behov er tallet kun 13%.

Læs analysenotat

Download ‘Motiverende undervisning ifølge børnene’ her.
Udgivet af Tænketanken Mandag Morgen og LEGO Foundation.

Download analysenotatet her

Børn med særlige behov oplever sociale udfordringer

I undersøgelsen er det tydeligt, at der er forskelle på børn med og uden særlige behov i deres oplevelse af venskaber med klassekammerater men også i deres relation til lærerne. Flere af de adspurgte børn med særlige behov peger på, at larm og støj i klassen gør, at de ikke er glade for deres klasse og i mindre grad oplever at have gode venner. Det kan skyldes, de får en følelse af at være anderledes eller ikke kan indgå i fællesskabet på de samme præmisser som deres klassekammerater uden særlige behov.

Herudover oplever knap hvert tredje barn med særlige behov en manglende forståelse fra læreren. I undersøgelsen udtrykker børnene, at de ikke føler sig set, at de oplever at få mere skæld ud uden grund og at læreren ikke forstår børnenes behov. Det er tankevækkende og antyder at der stadig er et stykke vej i etableringen af inkluderende fællesskaber i skolen.

Flere kreative og skabende undervisningsformer

Noget tyder også på, at den danske folkeskole stadig er indrettet efter en undervisningsform, der ikke passer lige godt til alle elever. I undersøgelsen peger børn med særlige behov på, at de savner opgaver de kan løse kreativt eller skabende med deres hænder. Børn uden særlige behov peger derimod på, at de ønsker mere undervisning udenfor klasselokalet. Vi ser dermed to forskellige ønsker afhængig af børnenes behov, men om ikke andet et ønske om mere fleksible undervisningsformer. Her bliver det også tydeligt, at især børn med særlige behov (73%) synes undervisningen bliver bedre, når der er mere end én voksen tilstede.

Konklusionen er tydelig: Flere børn med særlige behov oplever i højere grad mistrivsel sammenlignet med deres klassekammerater – det viser et behov for fortsat fokus på, hvordan vi kan inkludere alle i klassefællesskabet.

Danmark blandt Europas højdespringere, når det gælder beskæftigelse for mennesker med handicap

I løbet af de seneste år er der sket en øgning i beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap i Danmark, hvor beskæftigelsesgabet mellem mennesker uden og med handicap er på laveste niveau siden 2012 (se mere her). Men hvordan klarer Danmark sig set i forhold til andre europæiske lande? Ny europæisk undersøgelse viser, at Danmark samlet set er i den europæiske top. Få indblik i de væsentligste tal her.

European Disability Forum har over sommeren 2023 udgivet rapporten ’The right to work: The Employment situation of persons with disabilities in Europe’. Rapporten undersøger beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap i de europæiske lande, der har ratificeret FNs Handicapkonvention. European Disability Forum er et EU-organ, der bl.a. foretager undersøgelser og har til opgave at rådgive Europa-Parlamentet om handicaprelaterede spørgsmål og forhold.

Rapporten undersøger beskæftigelsessituationen bredt – også i forhold til jobsikkerhed, diskrimination, konsekvenser af Covid-19 og en række andre forhold. Vi vil i vores opsummering primært zoome ind på undersøgelsens resultater i forhold til beskæftigelsesgrad, beskæftigelsesgab mellem mennesker med og uden handicap og forskelle i beskæftigelse på tværs af alder, køn og indkomst.

Beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap

Undersøgelsen viser, at Danmark (60,1 pct) er blandt de tre lande med den højeste beskæftigelsesgrad for mennesker med handicap sammen med Letland (60,8 pct.) og Estland (64,9 pct.). Beskæftigelsesgraden varierer meget på tværs af Europa med et gennemsnit på 51,3 pct. I bunden ligger Irland og Grækenland – begge med en beskæftigelsesgrad på 32,6 pct. Se kortet nedenfor:

Beskæftigelsesgabet

Danmark klarer sig altså efter europæisk målestok godt med beskæftigelsesgrad ca. 10 procentpoint højere end det europæiske gennemsnit. Når man skal forstå, hvordan Danmark klarer sig i forhold til andre lande, er det vigtigt at se på både beskæftigelsesgraden og beskæftigelsesgabet (gabet mellem beskæftigelsesgraden for hhv. mennesker med og uden handicap) for at få et fyldestgørende billede. Fx er beskæftigelsesgraden i Sverige næsten lige så høj som i Danmark, men gabet er ca. 10 procentpoint større, hvilket kan indikere, at uligheden i adgangen til job for mennesker med handicap kan være større i Sverige end i Danmark. Beskæftigelsesgabet i Danmark er i rapporten opgjort til 18,1 procentpoint, og også på dette område ligger Danmark i top-3 over laveste beskæftigelsesgab.

Beskæftigelsesgabet er i den seneste danske opgørelse noget større. VIVE’s seneste opgørelse viser nemlig, at gabet er på ca. 25 procentpoint, men det skyldes at tallene er trukket fra forskellige opgørelser, da de europæiske tal er fra den seneste såkaldte SHILD-opgørelse fra 2021, mens de nyeste danske tal er fra rapporten ‘Handicap og beskæftigelse 2021’, som VIVE ligeledes lavede i 2022.

Unge med handicap oplever udfordringer

Rapporten viser – udover en meget svingende beskæftigelsesgrad- at der er særlige udfordringer for unge med handicap og kvinder med handicap. På tværs af alle lande viser undersøgelsen nemlig, at kvinder og unge med handicap klarer sig dårligere end andre grupper.  På tværs af EU er beskæftigelsen for de 20-29-årige i gennemsnit ca. 10 procentpoint lavere end for unge uden handicap i samme aldersgruppe. Undersøgelsen peger endvidere på, at unge med handicap opnår arbejdserfaring senere end deres jævnaldrende og derfor ikke har oplevet samme jobavancement som andre i denne aldersgruppe.

Vil du dykke mere ned i tallene?

Hvis du ønsker at dykke mere ned i tallene for beskæftigelsesudviklingen for mennesker med handicap i Danmark, så har Videnscenter om handicap samlet og uddybet de væsentligste tal. Du vil også finde forklaringen på, hvorfor der i forskellige sammenhænge kan opleves lidt forskellige tal, alt efter hvordan og hvad man undersøger.

Læs mere her

Kvinder med handicap er mere udsat

Undersøgelsen påviser desuden, at der på tværs af de europæiske lande (og også i Danmark) er relativt stor forskel på beskæftigelsessituationen for hhv. kvinder og mænd. Der er i 2019 registreret et beskæftigelsesgab på godt 5 procentpoint mellem kvinder og mænd med handicap. Hvis man alene ser på graden af fuldtidsarbejde, så er dette gab endnu større. Graden af kvinder med handicap i fuldtidsbeskæftigelse er på 20 pct., mens samme tal for mænd med handicap er 29 pct. I Danmark er disse tal henholdsvis 31 og 37 pct.

I forlængelse heraf viser den europæiske rapport også, at der i EU er stor forskel på den løn, som mænd og kvinder med og uden handicap tjener. Det står klart, at handicap er afgørende for den gennemsnitlige indkomst, mens køn som faktor også spiller en betydelig rolle.

Klar konklusion: Børn med handicap dyrker idræt for sjov og fællesskab – undtagen én gruppe

Gentagende undersøgelser har vist, at børn og unge hovedsageligt motiveres af gode fællesskaber og at have det sjovt, når de vælger at gå til idræt i fritidstilbud. Det gælder også for børn med handicap, viser en ny dansk undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Mand kigger på skærm, hvor der står: "Muligheder og barrierer blandt børn og unge med særlige behov i idræt: Rapport"

At være en del af et fællesskab og at have det sjovt er nemlig det vigtigste for børns idrætsdeltagelse frem for f.eks. at blive god til sin idræt, at konkurrere eller at vinde. Det er en af hovedkonklusionerne i en dugfrisk rapport fra Aalborg Universitet.

I undersøgelsen har forældre til børn imellem 6 og 18 år svaret på en række spørgsmål om børnenes begrundelser for at være idrætsaktive. Heller ikke det at lære nye færdigheder fylder meget for børnene. Det kan være vigtige at holde sig for øje for f.eks. forældre og fagfolk, fordi færdighedstræning og mestring ofte indgår som et markant element i bl.a. i rehabiliterings- og træningsforløb.

Læs rapporten

Download ‘Muligheder og barrierer blandt børn og unge med særlige behov i idræt’ lige her.

Færre oplevede barrierer for børn med fysisk handicap

I undersøgelsen er det tydeligt, og positivt, at især børn med fysiske handicap ikke oplever det samme niveau af barrierer som andre handicapgrupper. Det kan både skyldes at de danske idrætstilbud er blevet gode til at finde tilpasninger, der virker i praksis. Herudover er en mulighed også, at børnene med fysisk handicap i højere grad benytter idrætstilbud, der er tilgængelige eller tilpassede fra starten. Men en del af forklaringen kan også være, at spørgeskemaet især er besvaret af forældre til børn med fysisk handicap, der i forvejen er idrætsaktive, fordi det eksempelvis ikke synes relevant for forældre til inaktive børn at svare.

Noget tyder altså på, at det til en vis grad er lykkedes at inkludere børn med fysiske handicap i danske idrætstilbud, mens der stadig er et stykke vej for andre. Specielt for én gruppe er udfordringerne massive.

Børn med psykiske handicap falder udenfor

Særligt for børn med psykiske handicap (børn med ADHD og autisme indgår i denne målgruppe) er tendensen helt anderledes. I modsætning til andre børn svarer forældrene, at børnene netop ikke motiveres af at have det sjovt eller deltage i fællesskaber – faktisk tværtimod. Til gengæld motiveres gruppen som den eneste af at konkurrere og at gøre noget, som man er god til.

En forklaring på resultaterne kan være at mange børn med psykiske handicap i højere grad oplever, at det er svært at indgå i sociale fællesskaber. Forklaringen kan potentielt set også være mere simpel. Måske foretrækker børn med psykiske handicap ganske enkelt at dyrke individuelle sportsgrene, hvor fællesskab er mindre afgørende. Denne tendens ses f.eks. i undersøgelsen ’Danmark i bevægelse’.

Alligevel er det tankevækkende, at alle seks barrierer, der fremlægges i rapporten, opleves af børn med psykiske handicap. Børn med sensoriske og kognitive handicap møder også mange barrierer, da de slår ud på fire ud af seks parametre, mens børn med fysisk handicap hovedsærligt møder én af de seks mulige.

Videnscenter om handicap har produceret to videoer med modeller og råd til, hvordan man kan styrke fællesskaber, så der kan skabes bedre deltagelsesmuligheder for børn med handicap. Dem kan du se herunder, og læse mere om, herunder.

Deltagelsesspiralen: Den enkeltes deltagelsesproces

Se videoen og bliv klogere på processen børn og unge med handicap gennemgår, når de deltager i et fritidsfællesskab. Få også viden om, hvordan man som professionel i samskabelse med barnet eller den unge kan understøtte deltagelsen.

Deltagelsesstjernen: De omgivende miljøfaktorer

Se videoen og forstå, hvordan man ved at justere de ydre miljøfaktorer kan skabe bedre deltagelsesmuligheder i fritidsfællesskaber for børn og unge med handicap.

Tag kontakt

Tag kontakt til vores konsulenter på fritidsområdet, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.

Portrætbillede af Mie Maar Andersen på pink baggrund.

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

Portrætbillede af Mads Brix Baulund

Mads Brix Baulund

Konsulent

92 82 45 85