Model: Styrket uddannelse til unge med handicap

Denne model opsummerer en række anbefalinger om, hvad der er afgørende i forhold til at styrke uddannelsesmulighederne for unge med handicap. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af vidensopsamlingen ‘Uddannelse og handicap’.

Model med anbefalinger til styrket uddannelse for unge med handicap: 1. Inkluderende studiemiljøer 2. Støtte 3. Sociale fællesskaber 4. Fysisk tilgængelighed 5. Overgange 6. Fleksibilitet 7. Administration 8. Vejledning

Med udgangspunkt i kortlægningen af viden om uddannelse og handicap er der udarbejdet otte anbefalinger til, hvor der er behov for indsatser, viden og lovgivningsmæssige initiativer, som kan styrke uddannelse for unge med handicap. De otte anbefalinger er opsummeret i ovenstående model. Du kan læse mere uddybende om dem i vidensopsamlingen, som kan downloades længere nede på siden her.

8 anbefalinger: Styrket uddannelse for unge med handicap

  1. Inkluderende studiemiljøer: Styrke inkluderende studiemiljøer samt indsatser ift. trivsel og fastholdelse.
  2. Støtte: Kompetenceudvikling til fagprofessionelle samt mulighed for at trække på specialiseret viden om handicap.
  3. Sociale fællesskaber: Understøtte deltagelse i sociale fællesskaber i og uden for undervisningen.
  4. Fysisk tilgængelighed: Fokus på tilgængeligheden og universelt design.
  5. Overgange: Brobygning og tidlig indsats ift. at få støtte ved overgang til uddannelse og job.
  6. Fleksibilitet: Fleksibilitet og økonomisk sikkerhed ved dispensation. Mulighed for at pause handicaptillæg.
  7. Administration: Lette administrative procedurer og sagsbehandlingstider.
  8. Vejledning: Opsporing og proaktiv vejledning. Øge vejlederes viden om uddannelse og handicap.
  • Download modellen

    Billede dokument
    Download

Find mere viden i vidensopsamlingen ‘Uddannelse og handicap’

Videnscentrets kortlægning af eksisterende viden om unge med handicap på uddannelsesområdet giver overblik over udfordringer i forhold til at inkludere unge med både fysiske og psykiske handicap i undervisningen og de sociale fællesskaber på uddannelserne.

Der er sket en relativ og væsentlig stigning i beskæftigelsen for mennesker med handicap samlet set de senere år med højkonjunktur frem mod Corona-krisen. Siden 2012 er beskæftigelsesforskellen mellem mennesker med og uden handicap faldet ca. 8 procentpoint fra 34,6 pct. til 26,4 pct.

Kortlægningen bygger på en gennemgang af litteratur om uddannelse for unge med handicap i Danmark, og den viser, at unge med handicap på en række områder er dårligere stillet end andre unge, når det kommer til både uddannelsesniveau og trivsel. Unge med handicap opnår i markant lavere grad såvel en ungdomsuddannelse som en kompetencegivende uddannelse end andre, og de har et højere frafald. Særligt unge med psykiske handicap trives dårligere end andre.

Vidensopsamlingen opsummerer hvilke barrierer der er, og hvilke virksomme indsatser, der kan bidrage til at unge med handicap i højere grad trives og kan gennemføre en uddannelse. Disse barrierer og indsatser er samlet i ovenstående model og uddybes i vidensopsamlingen, som kan downloades herunder.

  • Download vidensopsamlingen

    PDF dokument
    Download

Mere om uddannelse

Kontakt os

Hvis du vil vide mere om uddannelse og handicap kan du kontakte vores konsulenter.

Portrætbillede af Janina Gaarde Rasmussen

Janina Gaarde Rasmussen

Videns- og analysekonsulent

(+45) 92 82 50 97

Model: Potentialet i fritidslivet som springbræt til andre fællesskaber

Denne model opsummerer fem potentialer, der er afgørende i forhold til at mennesker med handicaps deltagelse i fritidslivet kan føre til deltagelse i fællesskaber i andre af samfundets areaner. Potentialerne er udarbejdet på baggrund af vidensoverblikket ‘Er fritidslivet et springbræt?’.

I modellen præsenteres fem særlige potentialer, som man kan arbejde med og bruge i faglige overvejelser i arbejdet med mennesker med handicap. Her er bl.a. fokus på oplevelsen af at kunne og af at turde, da de for den enkelte er meget vigtige, hvis man ønsker at styrke de positive erfaringer og øge motivationen til deltagelse i flere fællesskaber. Særligt de aktivitetsansvarliges arbejde spiller en stor rolle, men det samme gør mødet med fællesskabet, hvorfor det gode match som regel er afgørende. I forlængelse heraf peges der på brobygning som en af mange veje, der synes at være særligt effektiv, hvis deltagelse skal skabe yderligere deltagelse. Desuden kan overførbarheden af sociale færdigheder og evnen til at udtrykke behov og ønsker i forhold til et handicap spille en stor rolle i forhold til at blive inkluderet i nye fællesskaber i fremtiden.

Fritidslivet som springbræt: 5 potentialer til indsatser og praksis

  1. Oplevelsen af at kunne: Tilpasning af aktiviteter eller regler, hvor man stadig udfordres, kan medvirke til at øge troen på ”at kunne” samt styrke de positive erfaringer og øge motivationen for at deltage i flere fællesskaber
  2. Oplevelsen af at turde: En god og inkluderende velkomst til fællesskabet kan fjerne frygten for ”det nye”, og over tid kan et trygt og stærkt fællesskab fungere som et sikkerhedsnet, der giver mod på andre fællesskaber
  3. Understøttelse af brobygning: Det kræver en nær og håndholdt indsats fra fx pårørende, frivillige eller fagprofessionelle at overføre positive erfaringer til en ny kontekst. Derudover er et godt match imellem personen med handicap og det rette tilbud centralt.
  4. Udvikling af sociale kompetencer: det sociale rundt om fritidsfællesskabet – fx grillaftener, rengøring og fester – har mindst lige så stor værdi, som det at kunne deltage i selve aktiviteten.
  5. At udtrykke behov og ønske: Det er vigtigt at skabe en åben og ærlig dialog om fx særlige behov og tilpasninger og dermed lave en tydelig forventningsafstemning.
  • Download modellen

    Billede dokument
    Download

Find mere viden i vidensoverblikket ‘Er fritidslivet et springbræt?’

Fritidslivet rummer et stort potentiale for at skabe deltagelse i andre centrale samfundsfællesskaber. Det viser et nyt vidensoverblik, Videnscenter om handicap har udgivet. Undersøgelser af både mennesker med handicaps deltagelse og brobygningen imellem fællesskaber viser, at mange essentielle erfaringer, kompetencer og sociale færdigheder kan overføres fra fritidslivet til fx fællesskaber i skolen, uddannelse og arbejdslivet.

Det er en fundamental forudsætning, hvis deltagelse i fritidslivet skal understøtte yderligere deltagelse, at visse grundelementer er på plads. Derfor rummer artiklen også en række bud på, hvordan fællesskaber kan arbejde aktivt med at understøtte videre deltagelse i andre sammenhænge. Foruden de helt basale overvejelser er der også en række faktorer, som fx fagprofessionelle, aktivitetsansvarlige, konsulenter med ansvar for indsatser og mange andre kan blive meget klogere på. Disse præsenteres i den ovenstående model med de fem potentialer, og uddybes yderligere i selve vidensoverblikket.

  • Download vidensoverblikket

    PDF dokument
    Download

Mere om deltagelse

Kontakt os

Hvis du vil vide mere om deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap, kan du kontakte vores konsulenter.

Portrætbillede af Mie Maar Andersen på pink baggrund.

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

Model: Deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker med handicap

Denne model opsummerer en række anbefalinger om, hvad der er afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være deltagende i frivilligt arbejde. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af vidensoverblikket ‘Deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker med handicap’.

10 anbefalinger: Styrket deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker med handicap 1. Find det gode match 2. Del de gode fortællinger 3. Motivér og understøt 4. Skab flere muligheder 5. Tydeliggør mulighederne 6. Styrk tilgængelighed 7. Tilpas opgaver og rammer 8. Skab større forståelse 9. Tilbyd assistance og ledsagelse Indtænk i etablerede strukturer

Modellen herover opsummerer anbefalingerne til de indsatser, der er afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være deltagende i frivilligt arbejde. Anbefalingerne er både relevante for mennesket med handicap, der ønsker at deltage i frivilligt arbejde, samt for organisationer, foreninger og andre aktører, der arbejder med frivillige, og som kan gøre noget aktivt for at inkludere mennesker med handicap i det frivillige arbejde.

10 anbefalinger: Styrket deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker med handicap

  1. Find det gode match: Følg og guide den enkelte, så typen og kompleksiteten i den frivillige opgave kommer til at matche personens motivation interesse og kompetencer.
  2. Del de gode fortællinger: Fremhæv og del de gode fortællinger og fordelagtige udbytter for mennesker med handicap og samfundet, så bekymringerne bliver mindre og opbakningen større.
  3. Motivér og understøt: Pårørende og fagprofessionelle i rehabiliteringen og på uddannelserne bør i højere grad understøtte og motivere unge og voksne til at engagere sig i frivilligt arbejde.
  4. Skab flere muligheder: Organisationer bør skabe flere typer af opgaver som gør det muligt for flere at engagere sig. De bør blive bedre til eksplicit at række ud og rekruttere mennesker med handicap.
  5. Tydeliggør mulighederne: Skab overblik over mulighederne for frivilligt arbejde og giv håndholdt information og vejledning. Tydeliggør hvad opgaven består af, samt hvad der forventes af den frivillige.
  6. Styrk tilgængelighed: Vær opmærksom på, at alle uanset handicap både kan komme hen til organisationen, ind ad døren og rundt omkring inde på den frivillige arbejdsplads.
  7. Tilpas opgaver og rammer: Skab større fokus på, hvordan man kan udvikle fleksible rammer og regler, samt hvordan op-gaverne kan tilpasses til den enkeltes behov.
  8. Skab større forståelse: Skab viden og forståelse for mennesker med handicaps evner og behov så negativ attitude, fordomme, frygt og barriere kan imødekommes og døre åbnes.
  9. Tilbyd assistance og ledsagelse: Gør det muligt at den enkelte får den pædagogiske og/eller praktiske støtte og assistance som denne har behov for.
  10. Indtænk i etablerede strukturer: Frivilligt arbejde for mennesker med handicap skal i højere grad indtænkes i nogle af de etablerede strukturer. Fx som et mere centralt fokus i både rehabilitering og i frivilligcentrerne.
  • Download modellen

    Billede dokument
    Download

Find mere viden i vidensoverblikket ‘Deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker med handicap’

De frivillige arbejdsopgaver som samfundet tilbyder, har stor betydning for de fleste. Men når de frivillige instruktører tropper op til træning i hallen eller bestyrelsesmedlemmerne sætter sig til rette rundt om bordet, så er der oftest ganske få mennesker med handicap iblandt. Dette er et problem, da frivilligt arbejde både kan gavne den enkelte og samfundet som helhed.

Vidensoverblikket fremhæver, at der findes en række tiltag og fokuspunkter, der har stort potentiale for at fremme mennesker med handicaps deltagelse. Der er et gennemgående behov for bedre understøttelse og vejledning, der sikrer at gruppen med handicap først og fremmest præsenteres for muligheden om at lave frivilligt arbejde. At motivere og understøtte den enkelte i, at de ikke blot er brugere, men også kan være givere af hjælp og omsorg, kan således være et afgørende første skridt. Herefter kan det være aktuelt at den enkelte vejledes og guides mod frivilligt arbejde, hvor der er et godt match i mellem den enkeltes ønsker og kompetencer på den ene side og opgavens indhold og kompleksitet på den anden side.

Herudover peger vidensoverblikket bl.a også på, at organisationerne bærer et stort ansvar for at skabe og tilpasse frivillige opgaver, så mennesker med forskellige typer handicap i højere grad har mulighed for at indgå og bidrage.

  • Download vidensoverblikket

    PDF dokument
    Download

Mere om deltagelse

Kontakt os

Hvis du vil vide mere om deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap, kan du kontakte vores konsulenter.

Portrætbillede af Mie Maar Andersen på pink baggrund.

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

Vidensoverblik om fritidslivet som springbræt til andre fællesskaber: 5 anbefalinger til indsatser og praksis

Ikoner der symboliserer 5 forskellige potentialer: Oplevelsen af at kunne Oplevelsen af at turde Understøttelse af brobygning Udvikling af sociale kompetencer At udtrykke behov og ønsker

Fritidslivet rummer et stort potentiale for at skabe deltagelse i andre centrale samfundsfællesskaber. Det viser et nyt vidensoverblik, Videnscenter om handicap har udgivet.

Undersøgelser af både mennesker med handicaps deltagelse og brobygningen imellem fællesskaber viser, at mange essentielle erfaringer, kompetencer og sociale færdigheder kan overføres fra fritidslivet til fx fællesskaber i skolen, uddannelse og arbejdslivet.

En af nøglerne er at skabe positive fritidserfaringer for mennesker med handicap, som er i risiko for i højere grad at have oplevet nederlag og mindre succes i denne sammenhæng. Hvis erfaringerne kan vendes, eller forstærkes positivt, understøtter det en styrket identitetsudvikling og en selvforståelse af at være kompetent og duelig i forskellige sammenhænge: Altså af at være en person der “kan”, “tør” og “vil” deltage i forskellige samfundsfællesskaber.

Inkluderende fællesskab og nødvendige tilpasninger er forudsætningen for succes

Det er en fundamental forudsætning, hvis deltagelse i fritidslivet skal understøtte yderligere deltagelse, at visse grundelementer er på plads. Huset kan så at sige ikke bygges uden det rette fundament, og her bør især være fokus på fællesskaber og tilpasninger af aktiviteter såvel som blandt gruppen af deltagere, så mennesker med handicap kan indgå på lige vilkår.

Det er dog ofte lettere sagt end gjort, og derfor rummer artiklen også en række bud på, hvordan fællesskaber kan arbejde aktivt med at understøtte videre deltagelse i andre sammenhænge. Helt grundlæggende er det vigtigt, at både deltagere med handicap og fællesskaber kan tale om de særlige behov, der skal tages hensyn til – eller ikke skal tages hensyn til – i den konkrete situation. I den sammenhæng er det vigtigt at der tages udgangspunkt i både den enkeltes behov, men også at der sikres et godt match imellem deltagere og fællesskab. Et skævt match i forhold til eksempelvis værdier, niveau, interesser m.fl. vil som oftest give dårlige oplevelser. Foruden de helt basale overvejelser er der også en række faktorer, som fx fagprofessionelle, aktivitetsansvarlige, konsulenter med ansvar for indsatser og mange andre kan blive meget klogere på.

Fem potentialer

I artiklen præsenteres fem særlige potentialer, som interesserede kan arbejde med og bruge i faglige overvejelser i arbejdet med mennesker med handicap. Her er bl.a. fokus på oplevelsen af at kunne og af at turde, da de for den enkelte er meget vigtige, hvis man ønsker at styrke de positive erfaringer og øge motivationen til deltagelse i flere fællesskaber. Særligt de aktivitetsansvarliges arbejde spiller en stor rolle, men det samme gør mødet med fællesskabet, hvorfor det gode match som regel er afgørende. I forlængelse heraf peges der på brobygning som en af mange veje, der synes at være særligt effektiv, hvis deltagelse skal skabe yderligere deltagelse. Desuden kan overførbarheden af sociale færdigheder og evnen til at udtrykke behov og ønsker i forhold til et handicap spille en stor rolle i forhold til at blive inkluderet i nye fællesskaber i fremtiden.

Cykling for alle undersøgelse

Collage med billeder af mennesker, der bruger forskellige cykler.

Undersøgelsen sammenfatter resultater af spørgeskemaundersøgelser om cykling blandt henholdsvis voksne og børn med handicap samt af fokusinterviews af mennesker med handicap, forældre og fagprofessionelle. Du kan også læse en vidensopsamling, der giver overblik over tendenser, muligheder og udfordringer, der er forbundet med cykling for mennesker med handicap. 

Cykling giver mennesker med handicap bedre mobilitet, sundhed, mental trivsel og social deltagelse. Desværre oplever den gruppe danskere alt for ofte udfordringer, der afholder dem fra at cykle. Det viser en stor undersøgelse ‘Cykling for alle’, som Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap står bag.

Undersøgelsen peger på et kæmpe potentiale for at styrke cykling hos mennesker med fysiske, psykiske, kognitive og/eller sensoriske handicap – og dermed på uudnyttede muligheder for sikre de store sundheds- og trivselsfordele, som vil følge med mere cykling blandt den gruppe danskere.

Cyklistforbundet og Videnscenter om handicap præsenterer med udgangspunkt i undersøgelsen et sæt anbefalinger og inspirationsmateriale til gratis brug for fagprofessionelle, beslutningstagere, mennesker med handicap, pårørende og øvrigt interesserede.

Udover anbefalingerne finder du herunder selve undersøgelsen, en vidensopsamling om cykling blandt mennesker med handicap samt to tabelrapporter for spørgeskemaundersøgelsen.

Læs undersøgelsen

For spørgsmål kontakt:
– Projektleder i Videnscenter om handicap Karla Borup Jonsen på kbj@videnomhandicap.dk

– Projektleder i Cyklistforbundet Mai-Britt Aagaard Kristensen på mak@cyklistforbundet.dk.

Download undersøgelsen her

Hent anbefalinger, undersøgelse, vidensopsamling og tabelrapporter

  • Cykling for alle: Anbefalinger

    PDF dokument
    Download
  • Cykling for alle: Vidensopsamling

    PDF dokument
    Download
  • Cykling for alle: Undersøgelsen

    PDF dokument
    Download
  • Tabelrapport 1 for spørgeskemaundersøgelse om cykling blandt voksne med handicap

    PDF dokument
    Download
  • Tabelrapport 2 for spørgeskemaundersøgelse om cykling blandt børn med handicap

    PDF dokument
    Download

Vidensopsamling: 10 anbefalinger til at fremme mennesker med handicaps deltagelse i frivilligt arbejde

Model der viser overblik over, hvordan mennesker med handicaps deltagelse i frivilligt arbejde - 10 indsatser: - Del de gode fortællinger. - Motivér og understøt - Skab flere muligheder - Tydeliggør muligheder - Styrk tilgængelighed - Tilpas opgaver og rammer - Skab større forståelse - Tilbud assistance og ledsagelse - Indtænk i etablerede strukturer - Find det gode match

I denne vidensopsamling har Videnscenter om handicap samlet viden om mennesker med handicaps engagement i frivilligt arbejde. Få bl.a. et indblik i hvad deltagelsen har af betydning for både den enkelte og samfundet, hvilke hæmmende og fremmende faktorer der spiller ind, samt 10 anbefalinger til hvordan vi kan styrke mennesker med handicaps deltagelsesmuligheder.

De frivillige arbejdsopgaver som samfundet tilbyder, har stor betydning for de fleste. Men når de frivillige instruktører tropper op til træning i hallen eller bestyrelsesmedlemmerne sætter sig til rette rundt om bordet, så er der oftest ganske få mennesker med handicap iblandt. Dette er et problem, da frivilligt arbejde både kan gavne den enkelte og samfundet som helhed.

Mennesker med handicap – særligt mennesker med større psykiske handicap – er i mindre grad engageret og repræsenteret i det frivillige arbejde. Det skyldes ikke, at det står lavere på ønskelisten for mennesker med handicap. Både dansk og international forskning viser, at det har mindst lige så stor betydning for denne gruppe at tage del i de mange glæder og udfordringer, som det frivillige arbejde tilbyder. Kort sagt er motivationen til stede, men det ser ud til at være sværere at blive en del af frivilligt arbejde når man har et handicap.

Læs vidensopsamling

Download ‘Deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker med handicap’ her.

Udgivet af Videnscenter om handicap januar 2024.

Download vidensopsamling her

Der er stort potentiale i bedre understøttelse og vejledning

Vidensopsamlingen fremhæver, at der findes en række tiltag og fokuspunkter, der har stort potentiale for at fremme mennesker med handicaps deltagelse. Der er et gennemgående behov for bedre understøttelse og vejledning, der sikrer at gruppen med handicap først og fremmest præsenteres for muligheden om at lave frivilligt arbejde. At motivere og understøtte den enkelte i, at de ikke blot er brugere, men også kan være givere af hjælp og omsorg, kan således være et afgørende første skridt. Herefter kan det være aktuelt at den enkelte vejledes og guides mod frivilligt arbejde, hvor der er et godt match i mellem den enkeltes ønsker og kompetencer på den ene side og opgavens indhold og kompleksitet på den anden side.

Herudover peger vidensopsamlingen bl.a også på, at organisationerne bærer et stort ansvar for at skabe og tilpasse frivillige opgaver, så mennesker med forskellige typer handicap i højere grad har mulighed for at indgå og bidrage.

Afslutningsvis i vidensopsamlingen opsummerer nedenstående model 10 anbefalinger om, hvad der vurderes som afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være engageret i frivilligt arbejde.

1. Find det gode match: Følg og guide den enkelte, så typen og kompleksiteten i den frivillige opgave kommer til at matche personens motivation interesse og kompetencer. 2. Del de gode fortællinger: Fremhæv og del de gode for-tællinger og fordelagtige udbytter for mennesker med handicap og samfundet, så bekymringerne bliver mindre og opbakningen større. 3. Motivér og understøt: Pårørende og fagprofessionelle i rehabiliteringen og på uddannelserne bør i højere grad understøtte og motivere unge og voksne til at engagere sig i frivilligt arbejde. 4. Skab flere muligheder: Organisationer bør skabe flere typer af opgaver som gør det muligt for flere at engagere sig. De bør blive bedre til eksplicit at række ud og rekruttere mennesker med handicap. 5. Tydeliggør mulighederne: Skab overblik over mulighederne for frivilligt arbejde og giv håndholdt information og vejledning. Tydeliggør hvad opgaven består af, samt hvad der forventes af den frivillige. 6. Styrk tilgængelighed: Vær opmærksom på, at alle uanset handicap både kan komme hen til organisationen, ind ad døren og rundt omkring inde på den frivillige arbejdsplads. 7. Tilpas opgaver og rammer: Skab større fokus på, hvordan man kan udvikle fleksible rammer og regler, samt hvordan op-gaverne kan tilpasses til den enkeltes behov. 8. Skab større fortståelse: Skab viden og forståelse for mennesker med handicaps evner og behov så negativ attitude, fordomme, frygt og barriere kan imødekommes og døre åbnes. 9. Tilbyd assistance og ledsagelse: Gør det muligt at den enkelte får den pædagogiske og/eller praktiske støtte og assistance som denne har behov for. 10. Indtænk i etablerede strukturer: Frivilligt arbejde for mennesker med handicap skal i højere grad indtænkes i nogle af de etablerede strukturer. Fx som et mere centralt fokus i både rehabilitering og i frivilligcentrerne.

Ny forskning viser, hvordan STU styrker deltagelse og udvikling af identitet

Et nyt casestudie på STU-området viser, hvordan den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) spiller en afgørende rolle for de unges deltagelse, tilhørsforhold og identitetsdannelse i overgangen til voksenlivet.

På baggrund af et single-casestudie peger forfatterne Cecilie K. Moesby-Jensen og Inge Storgaard Bonfils, docenter ved hhv. Absalon og Københavns Professionshøjskole, på, hvordan STU’en bidrager til at bringe eleverne i en position som lærende sociale deltagere, der er anerkendte samt aktivt deltagende og bidragende i skolens praksisfællesskab.

Undersøgelsen peger herved på, hvordan uddannelsen kan spille en afgørende rolle i de unges udvikling og skabe et læringsrum, hvor de unge kan udvikle identitet, venskaber og prøve sig selv af i forskelle deltagelsespositioner.

Faktorer, der bidrager til et udviklende miljø på STU’en
Studiet viser, hvordan et solidt fokus på social deltagelse, anerkendelse og individuelle tilpasninger i klassefællesskabet, tillidsfulde lærer-elev relationer og understøttelse af deltagelse i fritidsfællesskaber og arbejde udenfor skolen er fremmende faktorer for et udviklende uddannelsesmiljø.

Et inkluderende studiemiljø
Studiet peger blandt andet på, at stærke relationelle kompetencer blandt underviserne bidrager til, at eleverne føler sig trygge og anerkendte, og derved medvirker til at styrke elevernes selvtillid ift. deltagelse i skolefællesskabet. De unges sociale deltagelse bliver også understøttet gennem en individuel og specialiseret tilgang, hvor underviserne konstant tilpasser undervisningen til de enkelte elever. En tilpasning underviserne understreger er helt afgørende for, at de unge kan være med. Samtidig viser studiet, hvordan der er fokus på at inddrage elevgruppen som aktivt bidragende ift. at udvikle færdigheder, læring og løsninger af problemer, og derved som legitime medlemmer af fællesskabet.

Deltagelse i fællesskaber med andre unge
Eleverne i studiet lægger vægt på, at man på STU’en kan få venner, og de oplever, at der er stor accept af hinanden blandt eleverne. Skolen understøtter desuden fritidsaktiviteter udenfor STU’en, der giver de unge mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber, ligesom andre unge, og udvikle sociale færdigheder og identiteter i denne sammenhæng.

Et aktivt medborgerskab
Undersøgelsen peger desuden på, at skolens strukturer og overordnede værdier om at fremme et aktivt medborgerskab understøtter elevernes deltagelse i lokalsamfundet. Både gennem individuelt tilpasset praktik, men også gennem frivilligt arbejde og skolens værksteders samarbejde med lokalområdet. Gennem disse aktiviteter udvikler eleverne både personlige, sociale og professionelle kompetencer, og en oplevelse af at bidrage til samfundet.

Hent forskningsartiklen ’Community of Practice at a Specially Planned Youth Education School in Denmark’ her

Nyeste tal om deltagelse 2023

Deltagelse i tal 2023 - forside

Videncenter om handicap samlet de nyeste tal omkring mennesker med handicaps deltagelse i centrale områder i samfundet i 2023. I den årlige publikation ‘Deltagelse i tal’ finder du information om deltagelse på skole- og uddannelsesområdet, beskæftigelse, fritid, natur og udeliv.

Deltagelse i samfundets små og store fællesskaber er det, der for alvor betyder noget for os alle i hverdagen. At være en del af noget større, at bidrage, at være sammen med andre mennesker og gøre en forskel er vigtigt for alle.  Det gælder både for børn, der vil være med i idrætstimen, unge i studiegruppen og voksne i bridgeklubben, for den nyuddannede og de der gerne vil med familien i skoven. Desværre er vi som samfund endnu ikke lykkes med at skabe lige deltagelse for alle i samfundet. Mennesker med handicap møder på mange områder barrierer, der betyder, at de ikke har mulighed for at deltage i lige så høj grad som andre.

Videnscenter om handicap arbejder for at skabe inkluderende fællesskaber og styrkede muligheder for deltagelse for børn, unge og voksne med handicap. Vi arbejder for at nedbryde barrierer for deltagelse for mennesker med handicap. Publikationen ‘Deltagelse i tal’ giver et hurtigt og forståeligt overblik over status for mennesker med handicaps deltagelse i helt centrale samfundsarenaer. Du kan her få indsigt i, hvordan hverdagen ser ud for op til den tredjedel af den danske befolkning, som har et handicap.

Vi måler på netop deltagelse, fordi det fortæller noget om i hvor høj grad det lykkes os som samfund at sikre muligheder for, at mennesker med handicap kan være med i skolen, arbejdspladser og i fritiden. Med tallene kan vi på centrale områder følge op på, hvor langt vi reelt er med til at skabe deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap. Dertil tegner tallene et billede af, hvordan de rettigheds- og lovmæssige rammer faktisk fungerer i dagligdagens praksis – og altså om de virker som tilsigtet. Med ‘Deltagelse i tal’ ønsker vi at lægge byggestenene for et sammenligningsgrundlag baseret på nyeste tal fra forskning og undersøger, så vi kan følge udviklingen i de kommende år.

Vil du have flere tal om deltagelse?

Du finder alle de nyeste tal om deltagelse for mennesker med handicap i vores faktaark om skole-, uddannelses-, beskæftigelses- og fritidsområdet, samt om natur og friluftsliv.

Mange erhvervsskoleelever får ikke deres støtte med i oplæringsperioderne

En stor andel af erhvervsskoleelever, der får SPS (socialpædagogisk støtte), får ikke denne støtte med sig videre i oplæringsperioderne (praktik). Ny undersøgelse fra EVA peger på et væsentligt uopfyldt støttebehov.

Selvom langt hovedparten (82 pct.) af de SPS-ansvarlige på erhvervsskoler vurderer, at elever, der modtager SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser, i høj eller nogen grad også har brug for støtten i oplæringsperioderne, så sker det i mange tilfælde ikke, fremgår det af en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Undersøgelsens resultater peger på, at der er et væsentligt uopfyldt støttebehov. Det ses bl.a., at 7 ud af 10 af de SPS-ansvarlige angiver, at under 40 pct. af SPS-modtagerne får støtten med sig i oplæringsperioderne. Og ca. halvdelen svarer, at SPS-elever kun i nogen eller mindre grad får SPS i oplæringsperioder, hvis de har behov for det, og herudover svarer 7 pct., at gruppen slet ikke får det.

Der peges på særligt fire årsager til, at så få elever får støtte i oplæringsperioderne:

  • Erhvervsskolernes ledelse prioriterer ikke området
  • Oplæringsstederne møder et tungt og krævende SPS-system
  • Eleverne ønsker ikke SPS i deres oplæringsperiode
  • Fysisk afstand mellem skole og oplæringssted vanskeliggør samarbejde.

Fakta

EVAs undersøgelse bygger på kvalitative interview med seks SPS-ansvarlige fra erhvervsskoler samt en spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige på alle landets erhvervsskoler. Derudover trækker rapporten på viden fra EVA’s tidligere undersøgelser på området.

Stor variation i erhvervsskolernes arbejde med SPS i oplæringen
Resultaterne fra EVAs undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvordan skoler understøtter, at elever, der får SPS, også får den støtte, de har brug for i oplæringsperioderne.

Kun 61 pct. af de SPS-ansvarlige opfordrer eleverne til at få SPS også under oplæring. Det skyldes fx, at nogle skoler ikke er opmærksomme på deres forpligtelse til at sikre SPS i oplæringsperioden, at de ikke har en fælles procedure for, hvordan man arbejde med SPS i oplæringen, og at det lades være op til den enkelte SPS-ansvarlig.

Der er dog også en del af erhvervsskolerne, der hjælper elever med, hvordan de kan tale med deres oplæringssted om deres behov for støtte (77 pct.), matche SPS-modtagere med virksomheder (64 pct.), og som deltager i opstartssamtaler med elev og oplæringsstedet (61 pct.).

Ca. halvdelen af de SPS-ansvarlige angiver, at deres skole i høj eller nogen grad arbejder systematisk med at klæde oplæringssteder på til at modtage elever, der får SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser.

Oplæringsstedernes vil gerne modtage elever, der får SPS
De SPS-ansvarlige oplever, at størstedelen af oplæringsstederne er positive overfor at modtage elever, der får SPS på grund af psykiske funktionsnedsættelser (79 pct.). Hvis virksomhederne er forbeholdne, så handler det bl.a. om usikkerhed ift., hvor meget tid det vil kræve at støtte eleven, om de har kompetencer til det, og om eleven kan løfte opgaven på stedet. Knap halvdelen efterspørger viden om rammer og økonomi.

Når elever modtager støtte i oplæringsperioden, foregår den typisk på oplæringsstedet (69 pct), og oftest af en støttegiver fra virksomheden, enten alene eller i en kombination med en støttegiver fra skolen (64 pct.).

Hvad kan der gøres
På baggrund af undersøgelsen peger EVA på følgende opmærksomhedspunkter ift. det fremadrettede arbejde:

  • Rammer og retningslinjer for SPS i oplæringsperioder bør formidles klart til både erhvervsskoler og oplæringssteder.
  • Informationsmaterialer kan potentielt understøtte samarbejdet mellem skoler og oplæringssteder og bidrage til at klæde oplæringssteder på.
  • Fokus på at professionalisere SPS-indsats på erhvervsskolerne og sikre, at medarbejdere har de nødvendige rammer, ressourcer og kompetencer ift. at yde kvalificeret støtte til elever med støttebehov i både skole- og oplæringsperioder.
  • Politisk bør det overvejes, hvordan man kan understøtte, at oplæringsstederne er klædt på til at modtage og støtte SPS-modtagere med psykiske funktionsnedsættelser.
  • Politisk bør det overvejes, om man kan forenkle støttesystemet forbundet med støtte i oplæringen.
  • Det bør også overvejes, om man i stedet for – eller som supplement til – styrkelse af SPS-ordningen generelt bør prioritere midler til at styrke og professionalisere samarbejdet mellem skole og oplæringssted bredt set – og altså ikke kun for SPS-modtagere.

Læs mere i Evas rapport ’Erhvervsskolers arbejde med specialpædagogisk støtte (SPS) i oplæringsperioder’ (2023)

VIVE’s inklusionsmåling: Flere foreningsmedlemmer, men tallet kan snyde

VIVE’s inklusionsmåling for 2022 viser, at mange mennesker med handicap er medlem af en forening, men tallet kan være misvisende. Andelen af foreningsmedlemmer er nemlig faldet siden 2019, og det er svært at vide, om medlemskabet også sikrer aktiv deltagelse i fællesskaber.

VIVE har netop udgivet en såkaldt inklusionsmåling for 2022, der tegner et øjeblikkeligt billede af mennesker med handicaps deltagelse på centrale samfundsområder i forhold til personer uden handicap. Inklusionsmålingen er en mindre udgave af de store levevilkårsundersøgelser, der laves hvert fjerde år. Målingen viser, ikke overraskende, at mennesker med handicap stadig oplever et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau og en lavere beskæftigelse end resten af befolkningen. På fritidsområdet, både hvad angår foreningsengagement og deltagelse i kulturlivet, viser målingen også, at mennesker med handicap oplever store udfordringer.

Mange foreningsmedlemmer fortæller ikke nødvendigvis om graden af deltagelse

Inklusionsmålingen 2022 viser, at flere mennesker med et fysisk handicap i højere grad end mennesker uden handicap er medlem af en forening. Både af handicaporganisationer og, måske mere overraskende, af andre typer foreninger.

Det er afgjort positivt, at mennesker med handicap i relativt stor grad er medlem af foreninger, men tallet kan være misvisende af flere grunde.

For det første fremgår det, at andelen af medlemskaber for mennesker med fysiske handicap faktisk er gået ret markant tilbage set i relation til inklusionsmålingen fra 2019. Fx var 57,5 pct. med et mindre fysisk handicap medlemmer af en forening (ikke handicaporganisation) i 2019, mens det i 2022 faldt til 47 pct. For det andet fortæller andelen af medlemskaber ikke nødvendigvis noget om, hvor stor deltagelsen faktisk er i de foreninger, som mennesker med handicap er medlem af. En undersøgelse af mennesker med handicaps bevægelsesvaner fra 2021 viser eksempelvis, at deltagelsen i foreningsidrætten, på tværs af handicapgrupper, er lavere end den gennemsnitlige.

Mennesker med handicap mangler på stadion

Også på kulturområdet deltager mennesker med handicap mindre end resten af befolkningen. De går sjældnere til koncert, i biografen eller på stadion. Der er dog stor forskel på, hvor meget mennesker med fysisk eller psykisk handicap benytter kulturtilbud. Sværest ser det ud for mennesker med større psykisk handicap, hvor kun 16 pct. månedligt deltager i kulturelle tilbud, hvor det er 42 pct. for mennesker uden handicap. Det er første gang, at mennesker med psykisk handicap indgår i VIVE’s inklusionsmåling, så det er ikke muligt at sammenligne tallet med inklusionsmålingen fra 2019, så vi ved ikke om deltagelsen er stigende eller faldende. Dog er deltagelsen for mennesker med fysisk handicap faldet fra 2019, mens den er steget for mennesker uden handicap.