Testversion: Værktøjer til inkluderende studiestart

Klar og overskuelig information og tydelig struktur er centralt for at give en tryg studiestart, når de studerende træder ind i et nyt og for mange ukendt land. Det gælder både relevant og overskuelig information inden studiestart, og ifm. med aktiviteter og undervisning på studiet.  

Tydelige forventninger, formål og klare beskrivelser af undervisningens indhold og forløb giver også studerende bedre mulighed for at forberede og engagere sig i undervisningen.  

Samtidig er det for mange studerende afgørende, at de fysiske omgivelser, undervisningsmaterialer mv. er tilgængelige for at kunne deltage.  

Det er vigtigt med overskuelig og tydelig kommunikation og information om studiet og studiestart. Dette skal give de studerende gode forudsætninger for at navigere i det nye miljø, når de træder ind på det nye studie. Dette er ikke mindst vigtigt for studerende, hvor støtteordninger, viden om tilgængelighed, hvad der skal ske mv., er centralt for at kunne forberede sig og have større overskud til at deltage i studiestartsaktiviteterne.

Samtidig er der også en risiko for overload, og at de vigtigste informationer ikke bliver taget ind. Der ligger derfor en væsentlig opgave i at sortere i, hvad der er relevant information for de studerende at få fra start, og hvad der kan vente samt at samle informationen, så den er nem af finde.  

Herudover er det en god ide, at central information, som fx om støttemuligheder, bliver stillet til rådighed ad flere omgange og på flere måder, herunder både mundtligt og skriftligt. Fx kan information om støttemuligheder både gives via brev inden studiestart, på informationsmøder og rundvisning inden studiestart, på hjemmesiden, ved informationsborde de første dage og ved besøg af studievejledere/SPS i løbet af det første semester. 

Formål
Give studerende overskuelig og relevant information om deres første tid på studiet, så de kan føle sig trygge, får den nødvendige viden og har mulighed for at forberede sig. 

Det er vigtigt, at de studerende forstår formålet med undervisningen/aktiviteten, ser dens relevans og ved, hvad der forventes af dem. Eksplicitte mål og forventninger kan være med til at øge engagement, styrke fokus på læringsmål og skabe større tryghed. Ved at give tydelig information om undervisningens indhold, forberedelse, pensum og undervisningsmaterialer – og give det i god tid – får de studerende desuden bedre mulighed for at planlægge og tid til at forberede sig. Dette mindsker usikkerhed og bekymringer og er særligt vigtigt for dem, der bruger ekstra mange ressourcer på forberedelse og på at deltage fuldt ud. Herudover er opmærksomhed på at hjælpe med at skabe sammenhæng, overblik og forståelse i den enkelte undervisning/aktivitet og på tværs af undervisningselementerne/aktiviteterne også væsentligt for at understøtte læring og reducere forvirring og frustration. 

Formål
Understøtte engagement, forståelse, tryghed og mulighed for planlægning gennem tydelige mål, forventninger og informationer om indhold og forløb af undervisningen/aktiviteten. 

Tilgængelige fysiske rammer, adgangsforhold og undervisningsmaterialer kan være afgørende for, om nogle studerende kan være med, og i hvilket omfang de kan deltage. For studerende med fx hørenedsættelse eller koncentrationsbesvær kan rolige omgivelser, være væsentligt for, at de kan bidrage. For studerende med fx ordblindhed og synsnedsættelse kan det være afgørende, at undervisningsmaterialet kan læses op. Herudover vil fysisk og digital tilgængelighed også være til gavn for mange andre studerende, fx ved at det kan give en mere fleksibel brug af materialerne ved mulighed for oplæsning eller tekst af videoer mv.  

Udover at rammer og materialer er tilgængelige, er det også vigtigt at præsentere og give mulighed for at arbejde med stoffet på forskellige måder. Studerende har forskellige læringsstile, præferencer og forudsætninger. Variation i formater og forskellige muligheder for læring kan understøtte deltagelse og forståelse, fx variation mellem tekst, oplæg, visuelt, dialog, video osv. 

Formål
Understøtte at de fysiske rammer, adgangsforhold og undervisningsmaterialer er tilgængelige for alle studerende. 

De inkluderende introaktiviteter kan indgå som del af studiestarten de første dage og uger. Et fokuseret forløb i starten med et stærkt socialt fokus har betydning for en god studiestart. Herudover er det en pointe, at studiestarten også tænkes langt bredere, og ses som det, der også kaldes ’first year experience’, hvor introduktionen og fokus på fællesskabet følger den studerende over længere tid. Dette gælder også for inkluderende introaktiviteter, der både kan anvendes i de første dage og uger og herefter. Introaktiviteterne kan have et fagligt, praktisk (fx overblik over campus) eller socialt sigte – eller en kombination heraf – og har til formål at give de nye studerende et solidt grundlag for deres videre studieliv. 

For at understøtte inkluderende introaktiviteter er det væsentligt, at der er tænkt over, at de studerende kan deltage på forskellige måder og i forskellige typer af aktiviteter. Det er også hensigtsmæssigt, at aktiviteterne ikke alene ligger de første dage og uger, så der er mulighed for introduktion og understøttelse af relationer over længere tid. Tutorer spiller ofte en væsentlig rolle i planlægningen og afholdelse af introaktiviteter. Det er derfor også vigtigt, at tutorerne er klædt på til opgaven, og har en bevidsthed om, at imødekomme forskellige behov og ønsker, se bl.a. tjekliste 2.3. Redskaberne i dette fokusområde samt redskab 3.8 Trygge hænder, med konkrete handlinger til en tryg studiestart, kan ligeledes anvendes af tutorer. 

De studerende vil have mange forskellige baggrunde og forudsætninger. Det er derfor vigtigt, at der er variation i de aktiviteter, de nye studerende tilbydes, og man i tilrettelæggelsen sigter mod forskellige typer aktiviteter. Herved kan der både være aktiviteter, der imødekommer dem, der fx foretrækker at mødes om noget fagligt, dem der er til mere rolige aktiviteter, befinder sig bedst uden så mange mennesker eller hvor sociale aktiviteter med mange deltagere er motiverende. For nogle studerende vil det være særligt udfordrende med fx aktiviteter præget af meget støj, uformelle sociale arrangementer uden fast struktur, alkoholdominerede aktiviteter mv. Opmærksomhed på variation i de aktiviteter, der tilbydes, kan understøtte, at en bredere gruppe af studerende deltager og indgår aktivt i aktiviteterne. 

Variation kan for eksempel betyde, at der tilbydes forskellige former for sociale aktiviteter. Samtidig er det væsentligt at integrere fællesskabende elementer i de faglige aktiviteter i studiestarten. Det faglige udgør en fælles interesse og en naturlig anledning til samvær blandt de studerende. Også praktiske gøremål, som de studerende skal finde ud af i starten, kan bruges som afsæt for fællesskabende aktiviteter. 

Derudover er det en fordel, at undervisere og studerende får mulighed for at lære hinanden at kende. Det kan derfor være en god idé at kombinere faglige eller praktiske aktiviteter med fællesskabende formål, hvor der ikke er fokus på præstation, men på at styrke relationer, kendskab og tryghed.    

Overvej også hvilke aktiviteter, der med fordel kan laves i mindre grupper, da samvær i mindre grupper kan virke mindre overvældende og give bedre mulighed for at lære hinanden at kende. Aktiviteter, der kan udføres individuelt, kan også være hensigtsmæssige, da de giver mulighed for pauser fra det sociale i løbet af dagen. 

Formål
Styrke deltagelse i introaktiviteter gennem tilrettelæggelse af et varieret udbud af aktiviteter. 

Der er mange måder at stykke et forløb sammen til de nye studerende. Først og fremmest er det væsentligt at tænke introaktiviteterne som noget, der strækker sig over en længere periode end blot den første uge. I praksis kan enhver aktivitet, hvor de studerende introduceres til noget nyt, betragtes som en del af studiestarten. Det er oplagt at have et mere intenst introforløb helt i starten, men derudover kan det være en fordel at sprede aktiviteterne ud over en længere periode. Dette kan gavne mange nye studerende, da det kan være svært og uoverskueligt at modtage store mængder information på en gang. Ved en løbende introduktion efterhånden, som det bliver aktuelt skabes bedre forudsætninger for, at de studerende kan tage det til sig. For eksempel kan aktiviteter om studieteknik eller biblioteksbesøg godt vente til et senere tidspunkt. Samtidig er det vigtigt også efter de første uger at prioritere fællesskabsfremmende aktiviteter. I planlægningen af introaktiviteter er det derudover vigtigt at have variation i aktiviteterne for øje jf. tjekliste 2.1.  

Overvej også, hvordan den enkelte aktivitet kan tilrettelægges, så flest muligt kan deltage. Det kan fx ske ved at sikre tydelig information om, hvad der skal ske, indlægge pauser og mulighed for at trække sig til mere rolige omgivelser, give mulighed for forskellige måder at deltage på, lade underviser/tutor sørge for gruppedannelser mv.   

Vær opmærksom på, at deltagelse i frivillige sociale aktiviteter ikke må være afgørende for, om man bliver en del af det sociale fællesskab, bl.a. ved at integrere fællesskabsfremmende aktiviteter i obligatoriske og faglige aktiviteter. 

Formål
At fremme planlægningen af introaktiviteter, så de imødekommer flere studerende. 

Tutorerne (også kaldet introvejledere, frivillige studerende mv.) er ofte de første, som de nye studerende møder, og de er med til at give et væsentligt første billede af uddannelsesinstitutionen og den kultur, der præger stedet. Desuden står tutorerne for mange af introaktiviteterne de første dage/uger. Det er derfor vigtigt, at tutorerne er bevidste om deres rolle, og ved hvad de konkret kan gøre for at tilrettelægge et program og aktiviteter, der tilgodeser studerende med forskellige forudsætninger og præferencer. Desuden kan tutorer ved at fortælle om egne oplevelser og være åbne omkring, at det er naturligt at være i tvivl, spørge om hjælp eller have brug for tid til at falde til, bidrage til at normalisere de tanker, mange nye studerende gør sig. 

Formål
Styrke tutorernes mulighed for at tilrettelægge og gennemføre introaktiviteter, der understøtter deltagelse af alle studerende, og har blik for studerendes forskellige forudsætninger og præferencer.  

For mange nye studerende kan det være afgørende, at aktiviteterne i studiestarten er så inkluderende som muligt, og at der er forskellige måder at deltage på. For at skabe de rette forudsætninger for, at de studerende kan deltage, kan det være nødvendigt at foretage tilpasninger af aktiviteterne og af omgivelserne.  

Formål
Skabe en bevidsthed om væsentlige elementer i en aktivitet, man i planlægningen eller gennemførelsen kan justere på for at imødekomme de studerendes behov og øge deltagelsesmulighederne. 

Aktiviteter, der understøtter samarbejde og dialog, er relevante både i de første dage og løbende i studiestarten. I dette katalog med inkluderende introaktiviteter er der inspiration til en række forskellige aktiviteter og øvelser, der skal fremme fællesskabet, dialoger i og omkring undervisningen og samarbejde.  

Fællesskabende aktiviteter er vigtige for at understøtte relationer i gruppen, hvor en styret proces fremmer, at alle deltager, og at der er fokus på relationer og samarbejde ud over fx uformelle sociale sammenhænge eller arrangementer, der for nogle studerende kan være vanskelige at begå sig i, overkomme eller prioritere. Undervisere kan understøtte relationer og samarbejde ved at lave fællesskabende aktiviteter med de studerende fx i forbindelse med ny gruppedannelse, ved introduktion af sig selv som ny underviser, ved introduktion af et nyt fag eller blot for at styrke samarbejde og fællesskab på holdet/årgangen. Derudover kan flere af aktiviteterne bruges til at reflektere eller gå i dialog om fagligt indhold.  

Formål
At styrke fællesskab, samarbejde og den fælles dialog blandt studerende og i relationen mellem underviser og de studerende. 

Trygt studiemiljø handler ikke kun om relationen til de andre studerende, men også om at skabe lærings- og udviklingsfællesskaber, hvor de studerende oplever, at de hører til, at der er plads til forskellighed, og at deres behov kan deles og imødekommes.  

Det handler blandt andet om at synliggøre og værdsætte diversitet og skabe rammer, hvor det er naturligt og legitimt at bede om hjælp og dele behov for tilpasninger mv. En inviterende tilgang, hvor der aktivt opfordres til dialog, og hvor kontaktveje er tydelige og tilgængelige, kan være med til at øge trygheden for de studerende. 

Derudover kan mentorordninger, hvor nye studerende kobles med mere erfarne medstuderende eller undervisere, styrke både den faglige og sociale integration. 

Mange studerende kan være bekymrede for, om de bliver accepteret i de sociale og faglige fællesskaber. Det er derfor vigtigt at signalere, at forskellighed er både forventet og værdsat. Når forskellighed ses som en styrke, kan det bidrage til et rigere læringsmiljø, hvor flere føler sig trygge ved og har mulighed for at bidrage og deltage, og hvor forskellige perspektiver og erfaringer kan få plads. 

Det kan være hensigtsmæssigt at synliggøre og drøfte diversitet med de studerende for at understøtte en normalisering og accept af dette samt en refleksion om egne veje til læring. Derudover kan det også være en hjælp at arbejde med fælles værdier og forventninger og drøfte, hvordan de kan omsættes i praksis. Samtidig er det vigtigt at skabe mulighed for forskellige måder at deltage på – både mundtligt, skriftligt, anonymt, individuelt og i grupper, og at sprogbrug og eksempler i undervisningen afspejler mangfoldighed. 

Formål
Understøtte at forskellighed ses som et vilkår og styrke, og at studerende føler sig trygge ved og har mulighed for at deltage på forskellige måder. 

Når studerende begynder på uddannelsen, har de forskellige erfaringer og forudsætninger. Det er derfor vigtigt at understøtte en praksis, hvor studerendes forskellige behov ikke alene respekteres, men aktivt imødekommes. Dialog med de studerende er centralt for at understøtte, at undervisning og aktiviteter så vidt muligt tager højde for forskellige behov, og at de studerende får støtte, hvis de har brug for hjælp. 

Mange studerende kan finde det svært at række ud – særligt i starten. Det er derfor vigtigt at synliggøre og invitere til, at studerende kan henvende sig, og signalere, at man er positiv over for at foretage tilpasninger. Den måde, undervisere møder de studerende på, har stor betydning. Bare det at få at vide, at man er velkommen til at henvende sig ved behov eller tvivl, kan bidrage til tryghed – også selvom man ikke benytter sig af muligheden.  

Viden om behov og input fra studerende til, hvordan undervisningen og tilrettelæggelse af aktiviteter kan imødekomme disse, er desuden væsentligt for udvikling af de faglige og sociale aktiviteter. Derfor er det vigtigt at skabe rammer, hvor det er trygt og legitimt at gøre opmærksom på behov og bede om hjælp – og at dette normaliseres som en naturlig del af læringen. 

Input fra studerende kan indhentes på forskellige måder, afhængigt af fx holdstørrelse. På flere uddannelser har hvert hold en udpeget underviser/kontaktperson, som studerende kan henvende sig til. En kendt og udpeget person kan bidrage til at skabe øget tydelighed og tillid. Samarbejde med SPS-vejledere, studievejledningen, læsevejledere ol. kan desuden bidrage med indsigt både ift. konkrete studerende og mere generelle problemstillinger. 

Formål
Opnå indsigt i de studerendes behov, så det i højere grad bliver muligt at skabe mere inkluderende undervisning og aktiviteter og at de studerende oplever åbenhed for at kunne tage kontakt ved behov for støtte, tilpasninger ol. 

Ved at koble studerende med mere erfarne medstuderende eller undervisere kan det styrke den faglige og sociale integration, hvor mentorerne vejleder og støtter de nye studerende i deres i indtræden studielivet. Mentorordninger kan både være 1:1 eller mentorgrupper, hvor en mentor er tilknyttet en gruppe studerende. Ved studerende som mentorer, vil mentorerne ligeledes være rollemodeller, som de nye studerende kan spejle sig i, samtidig med at mentorerne selv udvikler værdifulde kompetencer.  

En mentorordning vil kunne strække sig over et længere forløb end de første dage/uger og dermed støtte og vejlede de studerende også efter den allerførste tid. Støtte og vejledning kan være særligt vigtigt for studerende, som føler sig usikre og oplever, at starten er vanskelig. Det er dog langt fra kun studerende med sådanne oplevelser, der kan have glæde af en mentorordning, og ved at udbyde ordningen til alle, understøttes deltagelsen, da man ikke skal gøre noget aktivt for at melde sig til, og det undgås, at studerende undlader at melde sig for ikke at fremstå, som en med særlige behov.  

Studerende og deres mentorer kan bl.a. drøfte spørgsmål vedrørende at gå fra at være elev til at være studerende (se desuden tjekliste 4.1 Fra Elev til studerende), tackling af udfordringer, læringsstrategier og planlægning, mod og usikkerhed i forhold til deltagelse i undervisningen, disponering af tid og indhold i skriftlige opgaver mv.  

Formål
Fremme vejledning, støtte, spejling og tilhørsforhold gennem mentorordninger.

Forskellighed er et grundvilkår, alle er forskellige og dette kan være en styrke. Studerende bringer forskellige perspektiver, erfaringer, præferencer og kompetencer med sig, og selvom det nogle gange også kan være svært, så giver det mulighed for at lære af hinanden, udfordre egne forståelser og berige fælles diskussioner og opgaveløsninger. Diversitetsøvelsen skal tydeliggøre, at holdet er et fællesskab, og at dette består af mennesker, hvor diversitet viser sig på mange måder, samt at forskellighederne kan være en ressource.  

Øvelsen rammesætter først, hvorfor det er vigtigt at tale om diversitet, hvorefter en række spørgsmål illustrerer diversitet blandt deltagerne på holdet. Afslutningsvis inviteres til samtaler i grupper, hvor de studerende får mulighed for at drøfte, hvordan diversitet kan styrke samarbejdet. 

Formål
Understøtte bevidsthed om mangfoldigheden i gruppen og styrken ved dette. 

Når man starter på en ny uddannelse, er det normalt at bekymre sig om, hvorvidt man er god nok, om man kan finde nogle at tale med og arbejde sammen med, om man passer ind på studiet mv. Disse bekymringer kan hurtigt føre til tanker om at være en af de eneste, der ikke kan finde ud af det, alle de andre har venner osv. Dette gælder ikke mindst for studerende, som i forvejen har negative erfaringer med at være del af fx klassefællesskaber.  

Dette redskab skal give studerende mulighed for anonymt at dele deres tanker om studiestarten med deres studiekammerater og reflektere over disse ift. deres egne oplevelser. Dette skal bidrage til, at de studerende forholder sig til deres egne tanker om studiestarten og ikke mindst synliggøre, at de ikke står alene med bekymringer. Måske de kan spejle sig i hinandens forestillinger og tanker. Afslutningsvis bedes de studerende om at skrive et råd til kommende studerende, der bl.a. aktualiserer tanker om, hvad der er godt at gøre for at opnå positiv forandring, og sætter deltagerne i en hjælperrolle. Målet med redskabet er, at det bidrager til, at de studerende i lavere grad tilskriver vanskeligheder i studiestarten dem selv, og i højere grad ser det som et vilkår som ny studerende.  

Formål
Synliggøre og dermed bidrage til at normalisere bekymringer ifm. studiestart. 

I nye fællesskaber er det oftest visse styrker, der er i fokus og bedømmes, fx initiativrig og optimistisk. Men der er mange andre styrker, der udgør et vellykket fællesskab, og deltagerne bidrager med forskellige styrker. Styrkekortene beskriver forskellige former for styrker og guider til en samtale i fællesskabet eller små grupper, der kan bidrage til at identificere og anerkende styrker både i det samlede fællesskab og individuelle styrker. Kortene skal altså bruges til at anerkende forskelligheder og se dem som styrker, der kan understøtte fællesskabet og studiemiljøet. Med et positivt blik på det, der lykkes, kan hver enkelt få øget tro på egne evner og bidrage til at styrke fællesskabet. Kortene giver også mulighed for at reflektere over, hvordan styrkerne bedst kan anvendes i fx et gruppearbejde, planlægning af studietur, fremlæggelser eller andet, og hvilke styrker gruppen eller den enkelte gerne vil udvikle. 

Formål
Identificere, anerkende og anvende forskellige styrker på holdet og hos den enkelte for at fremme forståelse, engagement og samarbejde. 

Der er på uddannelser – nogle ofte uudtalte – forestillinger om og forventninger til den ’gode’ studerende, og hvordan denne agerer, som både undervisere og studerende kan have med sig. Fx at man har læst pensum, lytter opmærksomt, rækker hånden op mv. Forventningerne indgår også implicit i de strukturelle rammer, den måde uddannelserne er bygget op på og altså i de kulturer, opfattelser og normer, der hersker ift. den enkelte uddannelse. Forventningerne kan være svære at leve op til og kan udgøre nogle snævre rammer for, hvordan ’god’ deltagelse forstås på.  

Redskabet skal bidrage til at synliggøre, at der er mange forskellige måder at være studerende og lære på, og til en refleksion over, hvilke måder der fungerer godt for den enkelte. Dette vil samtidige give underviseren brugbar viden om, hvilke præferencer og ønsker, de studerende har til undervisningen og deltagelsesmuligheder.  

Redskabet guider således til, hvordan underviseren kan facilitere en øvelse, der skal hjælpe de studerende med at reflektere over deres egne læringspræferencer og deltagelsesformer og synliggøre forskellige strategier. Den kan desuden give underviseren et anonymt indblik i behov og ønsker, som kan bruges til at understøtte tilrettelæggelsen af undervisningen. 

Formål 
Synliggøre og understøtte refleksion om forskellige måder at lære og være studerende på. Øvelsen kan desuden bidrage til indsigt i studerendes læringspræferencer og deltagelsesformer. 

Der findes mange metoder og handlinger til at sikre en tryg studiestart for nye studerende, og det kan være svært at overskue, hvor man skal starte. Trygge hænder er et redskab, der giver et overblik, og beskriver to gange fem forskellige fokuspunkter, som er vigtige at have for øje for at sikre henholdsvis en tryg studiestart og et forsat trygt studieliv for nye studerende. Til hvert fokuspunkt hører forslag til konkrete handlinger, den enkelte underviser, tutor eller studievejleder kan gøre for at styrke tryghed.  

Den ene hånd har fokus på studiestart, og er et redskab til dem, der står for at planlægge og afholde studiestart de første dage og uger, uanset om der er tale om tutorer, undervisere, studievejledere m.fl. Den anden hånd er primært målrettet undervisere og fokuserer bredere på studielivet på den længere bane. De to hænder kan bruges i forlængelse af hinanden, for at sikre et gennemgående fokus på et trygt studieliv for de nye studerende.  

Formål
Give en oversigt over vigtige fokuspunkter og konkrete handlinger til at sikre en tryg studiestart og et trygt studieliv for de studerende. 

Studiekompetencer betegner både de faglige og almene kompetencer, de studerende har behov for at tilegne sig for at kunne gennemføre og komme godt igennem deres videregående uddannelse. I dette fokusområde er der særligt vægt på de almene studiekompetencer, som fx evnen til at tilegne sig viden på egen hånd, strukturere sin tid, vurdering af relevans, samarbejde, formidle og anvende forskellige studieteknikker, som læsestrategier, informationssøgning mv.   

For mange studerende markerer starten på uddannelsen et væsentligt skift, både i rolle og ansvar. Det kan være en spændende, men også krævende proces at vænne sig til nye forventninger, en anderledes studiekultur og større krav til selvstændighed. Her kan uddannelsen støtte op ved at gøre overgangens udfordringer synlige og hjælpe de studerende til gradvist at opbygge gode studievaner og realistiske forventninger til sig selv. 

Da det ofte er de studerende med de største behov, der i mindre grad deltager i undervisning om studieteknikker, er det vigtigt at overveje, hvordan man bedst muligt kan understøtte udviklingen af studiekompetencer hos alle studerende, og have fokus på motivation og relevans. Derfor er det bl.a. også hensigtsmæssigt at sprede undervisningen i studiekompetencer over tid, da det giver mulighed for, at de studerende kan afprøve og se relevansen af kompetencerne, efterhånden som de får brug for det ift. deres aktuelle arbejde. På den måde bliver studiekompetencerne en naturlig del af de studerendes faglige udvikling. 

Overgangen fra elev til studerende indebærer et skifte i rolle, ansvar og identitet. Det er en proces, hvis betydning ikke nødvendigvis er tydelig for alle, og som kan opleves både spændende og overvældende. Mange oplever udfordringer fx ift. større krav til at strukturere hverdagen, prioritere opgaver, håndtere mængden af selvstudie, opbygge netværk og navigere i en studiekultur med ofte uskrevne regler og forventninger. 

Uddannelsen spiller en vigtig rolle i at understøtte denne proces ved bl.a. at tydeliggøre og skabe rum for at drøfte forventninger og gode studievaner, ligesom det er vigtigt at adressere nogle af de typiske bekymringer, som knytter sig til at starte på et studie. Det er vigtigt at formidle, at det tager tid at falde til, at man ikke skal kunne det hele fra begyndelsen, det er normalt at være i tvivl – og at der er støtte at hente. 

Formål
Støtte overgang til videregående uddannelse ved at understøtte forståelse af rolle, forventninger og gode studievaner. 

Gode studiekompetencer er vigtige for, at studerende kan udvikle effektive studievaner og -teknikker, få størst muligt udbytte af undervisningen og tage ansvar for egen læring. Mange af disse kompetencer er desuden vigtige i et efterfølgende arbejdsliv. Imidlertid kan man se ift. undervisning i studieteknikker, at det i høj grad er studerende med de svageste kompetencer, som udebliver fra undervisning i dette. Det er derfor væsentligt at se på, hvordan alle studerende kan støttes i at opbygge gode studiekompetencer. Det kan bl.a. ske ved at integrere undervisning i studiekompetencer i den faglige undervisning eller andre obligatoriske studieaktiviteter, ved at styrke motivation for at deltage i undervisningen, fx gennem tydeliggørelse af gevinsten for de studerende, og ved at gøre det muligt at tilegne sig studiekompetencer via forskellige kanaler og former, herunder kurser, mentorer og e-læring/portal.  Fokus på relevans og mulighed for at øve sig på, afprøve og reflektere over egne studiestrategier kan desuden styrke motivation og udbyttet.  

Formål
Understøtte, at alle studerende får opbygget gode studiekompetencer. 

Kravene til de studerendes studiekompetencer stiger i løbet af studiet, og der kommer løbende nye og mere komplekse opgaver, de studerende skal løse. Det er derfor væsentligt både at se på, hvilke studiekompetencer de studerende har brug for, og hvornår, sådan at der bliver en progression af kompetencer over tid. Det betyder også, at det er hensigtsmæssigt at sprede undervisningen i studiekompetencer over tid. Det giver også mulighed for, at de studerende kan afprøve, det lærte og se relevansen ift. deres aktuelle studiearbejde. Det er lettere for de studerende at tage de gode råd til sig, når de har oplevet, at de mangler kompetencerne. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU har de eksempelvis udarbejdet en oversigt over alle fag i et forløb og herefter tilrettelagt undervisningen, så studerende har de kompetencer, der skal til i hvert fag. 

Udover undervisning i konkrete studiekompetencer, som fx læseteknik, så er der også behov for, at de studerende guides løbende og konkret ift. undervisningen. Der kan fx være ved at guide de studerendes læsning, ved at tydeliggøre formålet med teksterne, give spørgsmål til teksterne og beskrive hvilke tekster, der er mere introducerende, og hvilke der er mere avancerede, så de studerende kan tilpasse deres læsning ift. de aktuelle tekster. Det kan også være ved, at de kan se eksempler på opgaveløsninger eller arbejde med, hvordan man argumenterer eller skriver i den aktuelle sammenhæng. Og ved at introducere til fagets kendetegn og normer for kvalitet. 

Formål
Understøtte tilrettelæggelse af undervisning i studiekompetencer.