GRUPPEDANNELSE
Studiekompetence
Find inspiration og værktøjer til at styrke de studerendes studiekompetencer gennem hele uddannelsen.Fokus på studievaner, studieteknikker og selvstændig læring kan understøtte trivsel og faglig udvikling.Gradvis opbygning af studiekompetencer og tydelig kobling til den aktuelle undervisning kan styrke motivation og deltagelse.
Læs mere her
Studiekompetencer betegner både de faglige og almene kompetencer, de studerende har behov for at tilegne sig for at kunne gennemføre og komme godt igennem deres videregående uddannelse. I dette fokusområde er der særligt vægt på de almene studiekompetencer, som fx evnen til at tilegne sig viden på egen hånd, strukturere sin tid, vurdering af relevans, samarbejde, formidle og anvende forskellige studieteknikker, som læsestrategier, informationssøgning mv.
For mange studerende markerer starten på uddannelsen et væsentligt skift, både i rolle og ansvar. Det kan være en spændende, men også krævende proces at vænne sig til nye forventninger, en anderledes studiekultur og større krav til selvstændighed. Her kan uddannelsen støtte op ved at gøre overgangens udfordringer synlige og hjælpe de studerende til gradvist at opbygge gode studievaner og realistiske forventninger til sig selv.
Da det ofte er de studerende med de største behov, der i mindre grad deltager i undervisning om studieteknikker, er det vigtigt at overveje, hvordan man bedst muligt kan understøtte udviklingen af studiekompetencer hos alle studerende, og have fokus på motivation og relevans. Derfor er det bl.a. også hensigtsmæssigt at sprede undervisningen i studiekompetencer over tid, da det giver mulighed for, at de studerende kan afprøve og se relevansen af kompetencerne, efterhånden som de får brug for det ift. deres aktuelle arbejde. På den måde bliver studiekompetencerne en naturlig del af de studerendes faglige udvikling.
Vælg et af værktøjerne nedenfor
“Jeg er meget perfektionistisk og kan ikke stoppe mig selv i at sidde og se på detaljerne.”
– Studerende med OCD
Fra elev til studerende
Overgangen fra elev til studerende kan understøttes ved at skabe forståelse for de forandringer og forventninger, som følger med studielivet.
Læs mere her
Overgangen fra elev til studerende indebærer et skifte i rolle, ansvar og identitet. Det er en proces, hvis betydning ikke nødvendigvis er tydelig for alle, og som kan opleves både spændende og overvældende. Mange oplever udfordringer fx ift. større krav til at strukturere hverdagen, prioritere opgaver, håndtere mængden af selvstudie, opbygge netværk og navigere i en studiekultur med ofte uskrevne regler og forventninger.
Uddannelsen spiller en vigtig rolle i at understøtte denne proces ved bl.a. at tydeliggøre og skabe rum for at drøfte forventninger og gode studievaner, ligesom det er vigtigt at adressere nogle af de typiske bekymringer, som knytter sig til at starte på et studie. Det er vigtigt at formidle, at det tager tid at falde til, at man ikke skal kunne det hele fra begyndelsen, det er normalt at være i tvivl – og at der er støtte at hente.
Refleksionsspørgsmål
- – Hvordan introduceres de studerende til udvikling fra at være elev og studerende?
Hvordan understøttes gode studievaner, herunder strukturering af hverdagen? Drøft gerne dette med de studerende. Flere uddannelser har udarbejdet online materialer til studerende, der bidrager til at informerer om dette – se fx ressourcerne 4.1.A-C. Studenterrådgivningen har desuden udarbejdet et digitalt studiestartskursus, der fx kan sendes til de studerende inden studiestart og bruges videre i studiestarten. Materialet har fokus på at gå fra elev til studerende, studievaner, motivation og faglige fællesskaber. Se ressource 4.1.D. Studenterrådgivningen har også udarbejdet et studiestartskursus målrettet studerende med psykiske og kognitive udfordringer, der skal hjælpe med at udvikle mestringsstrategier. Se ressource 4.1.E
- – Hvordan skabes åbenhed om bekymringer?
Hvordan italesættes og synliggøres typiske bekymringer om fx at passe ind og tvivl på egne evner? Se fx ressource 4.1.F, der adresserer typiske bekymringer og gode råd ift. disse, samt redskab 3.5 Kære holdkammerater, der kan anvendes til at synliggøre og normalisere bekymringer ved studiestart.
- – Er der et fælles mindset?
Er der en fælles forståelse på studiet om, hvad der forventes i udviklingen fra elev til studerende? DTU har udarbejdet et fælles mindset for, hvad det indebære at udvikle sig fra elev til studerende på DTU – se ressource 4.1.G
- – Hvordan skal studerende lære studiekulturen at kende?
Hvordan hjælpes de studerende til at forstå og navigere i studiekulturen og afkode de ’uskrevne regler’? Overvej fx hvordan forventninger og krav til de studerende kan ekspliciteres og konkretiseres. Det er desuden væsentligt at have fokus på at introducere til undervisningsformer samt at læse og kommunikere i overensstemmelse med den faglighed, de studerende forventes at anvende.
- – Hvordan tydeliggøres det, at udviklingen netop er en læringsproces?
Italesæt gerne, at det tager tid at falde til, og at man ikke skal kunne det hele fra start.
Ressourcer
Motivation for studiekompetencer
Motivation for studiekompetencer kan styrke studerendes forudsætninger for at udvikle gode studievaner og tage ansvar for egen læring.
Læs mere her
Gode studiekompetencer er vigtige for, at studerende kan udvikle effektive studievaner og -teknikker, få størst muligt udbytte af undervisningen og tage ansvar for egen læring. Mange af disse kompetencer er desuden vigtige i et efterfølgende arbejdsliv. Imidlertid kan man se ift. undervisning i studieteknikker, at det i høj grad er studerende med de svageste kompetencer, som udebliver fra undervisning i dette. Det er derfor væsentligt at se på, hvordan alle studerende kan støttes i at opbygge gode studiekompetencer. Det kan bl.a. ske ved at integrere undervisning i studiekompetencer i den faglige undervisning eller andre obligatoriske studieaktiviteter, ved at styrke motivation for at deltage i undervisningen, fx gennem tydeliggørelse af gevinsten for de studerende, og ved at gøre det muligt at tilegne sig studiekompetencer via forskellige kanaler og former, herunder kurser, mentorer og e-læring/portal. Fokus på relevans og mulighed for at øve sig på, afprøve og reflektere over egne studiestrategier kan desuden styrke motivation og udbyttet.
Refleksionsspørgsmål
-
- – I hvor høj grad skal undervisning i studiekompetencer integreres i undervisningen eller andre obligatoriske studieaktiviteter?
- – Hvordan kan undervisning i studiekompetencer indgå som del af den faglige undervisning?
Se afsnit 4.3 Studieteknikker.
- – Hvordan understøttes de studerendes motivation for at deltage i undervisning om studiekompetencer?
Fx er det vigtigt at tydeliggøre relevans, og hvad de studerende får ud af undervisningen samt give mulighed for afprøve færdighederne.
- – Er der mulighed for forskellige måder at få viden om studiekompetencer på?
Fx gennem mundtlig, visuelle, skriftlige formidlingsformer, e-læring, gruppearbejde.
- – Skal der gøres brug af peer-to-peer?
Se afsnit 3.4. om mentorer
vejlederfunktion for medarbejdere med fokus på understøttelse af gruppearbejde? (Se ressource 5.3.A.). Er det relevant med en fælles digital platform, hvor ressourcer kan deles?
Undervisning i studiekompetencer
Undervisning i studiekompetencer kan understøtte studerendes udvikling af de kompetencer, de har brug for gennem studiet.
Læs mere her
Kravene til de studerendes studiekompetencer stiger i løbet af studiet, og der kommer løbende nye og mere komplekse opgaver, de studerende skal løse. Det er derfor væsentligt både at se på, hvilke studiekompetencer de studerende har brug for, og hvornår, sådan at der bliver en progression af kompetencer over tid. Det betyder også, at det er hensigtsmæssigt at sprede undervisningen i studiekompetencer over tid. Det giver også mulighed for, at de studerende kan afprøve, det lærte og se relevansen ift. deres aktuelle studiearbejde. Det er lettere for de studerende at tage de gode råd til sig, når de har oplevet, at de mangler kompetencerne. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU har de eksempelvis udarbejdet en oversigt over alle fag i et forløb og herefter tilrettelagt undervisningen, så studerende har de kompetencer, der skal til i hvert fag.
Udover undervisning i konkrete studiekompetencer, som fx læseteknik, så er der også behov for, at de studerende guides løbende og konkret ift. undervisningen. Der kan fx være ved at guide de studerendes læsning, ved at tydeliggøre formålet med teksterne, give spørgsmål til teksterne og beskrive hvilke tekster, der er mere introducerende, og hvilke der er mere avancerede, så de studerende kan tilpasse deres læsning ift. de aktuelle tekster. Det kan også være ved, at de kan se eksempler på opgaveløsninger eller arbejde med, hvordan man argumenterer eller skriver i den aktuelle sammenhæng. Og ved at introducere til fagets kendetegn og normer for kvalitet.
Refleksionsspørgsmål
- – Hvordan skal undervisning i studiekompetencer tilrettelægges og fordeles over studiestarten og studiet?
Det er en god idé at sprede undervisningen ud, så den følger progressionen i de studerendes opgaver.
- – Hvordan kan undervisning i studiekompetencer gennemføres?
Se eksempler på undervisningsforløb i ressource 4.3.A.
- – Er der mulighed for, at studerende kan øve, afprøve og reflektere over egne studiekompetencer?
Ved at give de studerende mulighed for selv af få erfaring med at afprøve forskellige studiekompetencer og måder at håndtere studiearbejdet på kan de få mulighed for at blive fortrolige med dem og finde ud af, hvad der virker for dem.
- – Hvordan guides de studerende i undervisningen, så de understøttes i at anvende hensigtsmæssige studiekompetencer og -strategier?
Fx ved at give hjælp til prioritering af det væsentlige samt tydeliggøre formålet og udarbejde læsespørgsmål til bl.a. tekster.