Trygt studiemiljø

Mange studerende kan være bekymrede for, om de bliver accepteret i de sociale og faglige fællesskaber. Det er derfor vigtigt at signalere, at forskellighed er både forventet og værdsat. Når forskellighed ses som en styrke, kan det bidrage til et rigere læringsmiljø, hvor flere føler sig trygge ved og har mulighed for at bidrage og deltage, og hvor forskellige perspektiver og erfaringer kan få plads.

Det kan være hensigtsmæssigt at synliggøre og drøfte diversitet med de studerende for at understøtte en normalisering og accept af dette samt en refleksion om egne veje til læring. Derudover kan det også være en hjælp at arbejde med fælles værdier og forventninger og drøfte, hvordan de kan omsættes i praksis. Samtidig er det vigtigt at skabe mulighed for forskellige måder at deltage på – både mundtligt, skriftligt, anonymt, individuelt og i grupper, og at sprogbrug og eksempler i undervisningen afspejler mangfoldighed.

Når studerende begynder på uddannelsen, har de forskellige erfaringer og forudsætninger. Det er derfor vigtigt at understøtte en praksis, hvor studerendes forskellige behov ikke alene respekteres, men aktivt imødekommes. Dialog med de studerende er centralt for at understøtte, at undervisning og aktiviteter så vidt muligt tager højde for forskellige behov, og at de studerende får støtte, hvis de har brug for hjælp.

Mange studerende kan finde det svært at række ud – særligt i starten. Det er derfor vigtigt at synliggøre og invitere til, at studerende kan henvende sig, og signalere, at man er positiv over for at foretage tilpasninger. Den måde, undervisere møder de studerende på, har stor betydning. Bare det at få at vide, at man er velkommen til at henvende sig ved behov eller tvivl, kan bidrage til tryghed – også selvom man ikke benytter sig af muligheden.

Viden om behov og input fra studerende til, hvordan undervisningen og tilrettelæggelse af aktiviteter kan imødekomme disse, er desuden væsentligt for udvikling af de faglige og sociale aktiviteter. Derfor er det vigtigt at skabe rammer, hvor det er trygt og legitimt at gøre opmærksom på behov og bede om hjælp – og at dette normaliseres som en naturlig del af læringen.

Input fra studerende kan indhentes på forskellige måder, afhængigt af fx holdstørrelse. På flere uddannelser har hvert hold en udpeget underviser/kontaktperson, som studerende kan henvende sig til. En kendt og udpeget person kan bidrage til at skabe øget tydelighed og tillid. Samarbejde med SPS-vejledere, studievejledningen, læsevejledere ol. kan desuden bidrage med indsigt både ift. konkrete studerende og mere generelle problemstillinger.

Ved at koble studerende med mere erfarne medstuderende eller undervisere kan det styrke den faglige og sociale integration, hvor mentorerne vejleder og støtter de nye studerende i deres i indtræden studielivet. Mentorordninger kan både være 1:1 eller mentorgrupper, hvor en mentor er tilknyttet en gruppe studerende. Ved studerende som mentorer, vil mentorerne ligeledes være rollemodeller, som de nye studerende kan spejle sig i, samtidig med at mentorerne selv udvikler værdifulde kompetencer.  

En mentorordning vil kunne strække sig over et længere forløb end de første dage/uger og dermed støtte og vejlede de studerende også efter den allerførste tid. Støtte og vejledning kan være særligt vigtigt for studerende, som føler sig usikre og oplever, at starten er vanskelig. Det er dog langt fra kun studerende med sådanne oplevelser, der kan have glæde af en mentorordning, og ved at udbyde ordningen til alle, understøttes deltagelsen, da man ikke skal gøre noget aktivt for at melde sig til, og det undgås, at studerende undlader at melde sig for ikke at fremstå, som en med særlige behov.

Studerende og deres mentorer kan bl.a. drøfte spørgsmål vedrørende at gå fra at være elev til at være studerende (se desuden tjekliste 4.1 Fra Elev til studerende), tackling af udfordringer, læringsstrategier og planlægning, mod og usikkerhed i forhold til deltagelse i undervisningen, disponering af tid og indhold i skriftlige opgaver mv.

Forskellighed er et grundvilkår, alle er forskellige og dette kan være en styrke. Studerende bringer forskellige perspektiver, erfaringer, præferencer og kompetencer med sig, og selvom det nogle gange også kan være svært, så giver det mulighed for at lære af hinanden, udfordre egne forståelser og berige fælles diskussioner og opgaveløsninger. Diversitetsøvelsen skal tydeliggøre, at holdet er et fællesskab, og at dette består af mennesker, hvor diversitet viser sig på mange måder, samt at forskellighederne kan være en ressource.

Øvelsen rammesætter først, hvorfor det er vigtigt at tale om diversitet, hvorefter en række spørgsmål illustrerer diversitet blandt deltagerne på holdet. Afslutningsvis inviteres til samtaler i grupper, hvor de studerende får mulighed for at drøfte, hvordan diversitet kan styrke samarbejdet.

.

Når man starter på en ny uddannelse, er det normalt at bekymre sig om, hvorvidt man er god nok, om man kan finde nogle at tale med og arbejde sammen med, om man passer ind på studiet mv. Disse bekymringer kan hurtigt føre til tanker om at være en af de eneste, der ikke kan finde ud af det, alle de andre har venner osv. Dette gælder ikke mindst for studerende, som i forvejen har negative erfaringer med at være del af fx klassefællesskaber.

Dette redskab skal give studerende mulighed for anonymt at dele deres tanker om studiestarten med deres studiekammerater og reflektere over disse ift. deres egne oplevelser. Dette skal bidrage til, at de studerende forholder sig til deres egne tanker om studiestarten og ikke mindst synliggøre, at de ikke står alene med bekymringer. Måske de kan spejle sig i hinandens forestillinger og tanker. Afslutningsvis bedes de studerende om at skrive et råd til kommende studerende, der bl.a. aktualiserer tanker om, hvad der er godt at gøre for at opnå positiv forandring, og sætter deltagerne i en hjælperrolle. Målet med redskabet er, at det bidrager til, at de studerende i lavere grad tilskriver vanskeligheder i studiestarten dem selv, og i højere grad ser det som et vilkår som ny studerend

I nye fællesskaber er det oftest visse styrker, der er i fokus og bedømmes, fx initiativrig og optimistisk. Men der er mange andre styrker, der udgør et vellykket fællesskab, og deltagerne bidrager med forskellige styrker. Styrkekortene beskriver forskellige former for styrker og guider til en samtale i fællesskabet eller små grupper, der kan bidrage til at identificere og anerkende styrker både i det samlede fællesskab og individuelle styrker. Kortene skal altså bruges til at anerkende forskelligheder og se dem som styrker, der kan understøtte fællesskabet og studiemiljøet. Med et positivt blik på det, der lykkes, kan hver enkelt få øget tro på egne evner og bidrage til at styrke fællesskabet. Kortene giver også mulighed for at reflektere over, hvordan styrkerne bedst kan anvendes i fx et gruppearbejde, planlægning af studietur, fremlæggelser eller andet, og hvilke styrker gruppen eller den enkelte gerne vil udvikle.

Der er på uddannelser – nogle ofte uudtalte – forestillinger om og forventninger til den ’gode’ studerende, og hvordan denne agerer, som både undervisere og studerende kan have med sig. Fx at man har læst pensum, lytter opmærksomt, rækker hånden op mv. Forventningerne indgår også implicit i de strukturelle rammer, den måde uddannelserne er bygget op på og altså i de kulturer, opfattelser og normer, der hersker ift. den enkelte uddannelse. Forventningerne kan være svære at leve op til og kan udgøre nogle snævre rammer for, hvordan ’god’ deltagelse forstås på.

Redskabet skal bidrage til at synliggøre, at der er mange forskellige måder at være studerende og lære på, og til en refleksion over, hvilke måder der fungerer godt for den enkelte. Dette vil samtidige give underviseren brugbar viden om, hvilke præferencer og ønsker, de studerende har til undervisningen og deltagelsesmuligheder.

Redskabet guider således til, hvordan underviseren kan facilitere en øvelse, der skal hjælpe de studerende med at reflektere over deres egne læringspræferencer og deltagelsesformer og synliggøre forskellige strategier. Den kan desuden give underviseren et anonymt indblik i behov og ønsker, som kan bruges til at understøtte tilrettelæggelsen af undervisningen.

Der findes mange metoder og handlinger til at sikre en tryg studiestart for nye studerende, og det kan være svært at overskue, hvor man skal starte. Trygge hænder er et redskab, der giver et overblik, og beskriver to gange fem forskellige fokuspunkter, som er vigtige at have for øje for at sikre henholdsvis en tryg studiestart og et forsat trygt studieliv for nye studerende. Til hvert fokuspunkt hører forslag til konkrete handlinger, den enkelte underviser, tutor eller studievejleder kan gøre for at styrke tryghed.

Den ene hånd har fokus på studiestart, og er et redskab til dem, der står for at planlægge og afholde studiestart de første dage og uger, uanset om der er tale om tutorer, undervisere, studievejledere m.fl. Den anden hånd er primært målrettet undervisere og fokuserer bredere på studielivet på den længere bane. De to hænder kan bruges i forlængelse af hinanden, for at sikre et gennemgående fokus på et trygt studieliv for de nye studerende.