Af Videnscenter om handicaps konsulent Mads Brix Monggaard og videns- og analysekonsulent Janina Gaarde Rasmussen.
Udgivet i Socialmonitor 13. december 2023. 

Socialområdet er afgørende, når det kommer til at fremme deltagelse for mennesker med handicap. Området har et stort potentiale for at sikre koordination og samarbejde i forhold til både skole-, uddannelses-, beskæftigelses- og kultur- og fritidsområdet.

Desværre møder mennesker med handicap ofte en økonomisk og juridisk tænkning på socialområdet, hvor der er for lidt fokus på, hvordan et godt socialt liv skabes. Der mangler forståelse for betydningen af fællesskaber og investeringen i disse som en nøgle til et godt og sundt liv.

Deltagelse i fællesskaber i for eksempel fritids- og kulturlivet ses oftest som en besværlig merudgift, fremfor en essentiel investering i menneskers livskvalitet. Besparelser på det specialiserede socialområde fører til, at området lukker sig om sig selv.

Det fjerner fokus fra det, der skal til for at styrke livskvalitet for mennesker, som har behov for støtte, hvilket risikerer at øge omkostningerne på langt sigt.

Deltagelse i fællesskaber øger livskvalitet, giver vigtige livserfaringer, fremmer sundhed og skaber netværk. Herudover skaber deltagelse i én arena et større potentiale for deltagelse i andre sammenhænge. Dette gælder for eksempel for børn med særlige behov, hvis tidlige deltagelse i fritidsfællesskaber danner grundlaget for et ungdoms- og voksenliv med uddannelse og job.

Vive har vist, at det øgede uddannelsesniveau hos mennesker med handicap fra 2008 til 2021 har skabt en øget beskæftigelse på 2,8 procentpoint. Det betaler sig at investere i deltagelsen.

Prioritering af deltagelse på socialområdet

Socialområdet skal blive bedre til at række ud over sig selv og fungere som katalysator for aktiv deltagelse i samfundets fællesskaber. Sagsbehandlere, støttepersoner og fritidskonsulenter har en meget afgørende rolle i at bygge bro til fællesskaber og forebygge ensomhed hos nogle af de mest udsatte mennesker i samfundet.

Det kan indebære at formidle viden til foreningen, uddannelsesstedet eller arbejdspladsen sammen med den enkelte og at skabe et samarbejde på tværs af de sektorer, hvor der er adgang til deltagelse i fællesskaber.

Det kan også handle om hjælpemidler til at dyrke en særlig idræt, om ledsagelse eller personlig hjælp til at deltage i aktiviteter. Desværre gælder det her, at det er socialområdet, der sidder med nøglen til bevilling af den støtte. Lad os tage et konkret eksempel.

Hvis man for eksempel har behov for en løbeprotese for at kunne være idrætsaktiv, skal der søges om det i kommunen igennem serviceloven, som ligger under socialområdet. I serviceloven står der dog, at udstyr til fritidsaktiviteter »ikke i væsentlig grad afhjælper de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne«, og det betyder i praksis, at løbeprotesen ikke bevilges. Samtidig er der ikke mulighed for at søge om udstyr til fritidsaktiviteter igennem kultur- og fritidsområdet.

Hos Videnscenter om handicap oplever vi et ønske om at inkludere mennesker med handicap, men at der mangler værktøjer og viden. Det arbejder vi hver dag med at udvikle og udbrede for at styrke deltagelse på tværs af sektorer. Det er dog afgørende, at socialområdet i højere grad rækker ud over sig selv, skaber samarbejde og ser deres vigtige rolle i at styrke deltagelsesmulighederne for mennesker med handicap.