Vidensnetværk om handicap og beskæftigelse er et fagligt netværk for forskere og andre videnspersoner, der arbejder i krydsfeltet mellem handicap, beskæftigelse og arbejdsmarked.
Netværket er etableret i 2026 og sat i verden for at styrke videndeling, samarbejde og udvikling af viden på et område, hvor forskning og praksis i dag er spredt på tværs af institutioner og miljøer.
Formål med netværket
Formålet med netværket er at skabe en fast og struktureret ramme for:
-
videndeling og faglig sparring
-
kvalificering og udvikling af forskning og analyser
-
samarbejde om projekter, formidling og nye initiativer
Netværket har både et internt fokus på faglig kvalificering blandt medlemmerne og et eksternt fokus på formidling og anvendelse af viden i praksis – herunder i dialog med myndigheder, handicaporganisationer og arbejdsmarkedets aktører.
Netværkets form
Netværket mødes flere gange årligt og arbejder med en kombination af:
- interne netværksmøder
- udadvendte aktiviteter som konferencer, formidlingsarrangementer og lign.
Deltagere og organisering
Netværket består af forskere og videnspersoner fra universiteter, professionshøjskoler, videnscentre, handicaporganisationer og relevante myndigheder.
Videnscenter om Handicap, Thomas Bredgaard, professor v. Aalborg Universitet og Helle Holt, seniorforsker v. VIVE står for netværkets koordinering, tilmeldinger og mødeindkaldelse.
Ønsker du at vide mere om netværket?
Tag fat i os, hvis du vil vide mere eller ønsker at bidrage til netværket
Rasmus Duus
Udviklingsleder og konsulent