Temadag: Friluftsliv og sundhedsfremme

Egmont Højskolen lagde den 9. februar 2017 lokaler til årets netværksmøde i netværket ’Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelse’. Videnscenter om handicap har været tovholder på netværket siden 2008, og der var både helt nye medlemmer og gamle kendinge på årets møde. Her diskuterede og idéudvekslede 48 deltagere, hvordan man bedst skaber gode naturoplevelser for mennesker med funktionsnedsættelse.

Dagen blev indledt med et oplæg fra ergoterapeut ved Videnshus Dybkær, Ulla Bundgaard Westendorp, om, hvordan deltagelse i friluftsaktiviteter kan være sundhedsfremmende for børn og unge med funktionsnedsættelse. Videnshus Dybkær ligger i Silkeborg og laver genoptræningsforløb både individuelt og i hold for børn og unge med funktionsnedsættelser.

Ulla Westendorp mener, at man kan tale om en skala inden for friluftsliv, som går fra nordisk friluftsliv til adventure race:

 

 

Mens nordisk friluftsliv er kendetegnet ved fællesskab, hygge, refleksion og med fokus på naturen i sig selv, er adventure race kendetegnet ved individuelle oplevelser, præstationer og fysiske udfordringer, mens naturen fungerer som kulisse for den enkeltes udfoldelser.

Ulla Westendorp understreger, at der ikke er nogen rigtig eller forkert tilgang, men at det i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse handler om at finde frem til det sted på skalaen, som virker for den enkelte.

Læs og download Ulla Westendorps slides fra oplægget

Top-down styrker motivationen

Ulla Westendorp er en del af ’Skolen i naturen’, hvor elever på Dybkær Specialskole en dag om ugen fra påske til efterårsferie køres væk fra skolen og ud i naturen. Her indgår aktiviteter som kajak, bål og fiskeri i den faglige undervisning. De tager afsted uanset vind og vejr, og det betyder, at børnene bliver vant til at være i naturen. Børnenes alder har dog betydning for, hvordan man som underviser motiverer dem.

- De små børn er nemme at motivere. De vil gerne være ude og finder selv på aktivitet og leg. Med dem skal man passe på ikke at sætte for mange aktiviteter i gang, for det kan de godt selv. Men jo ældre de bliver, jo mere har de brug for at blive aktiveret for at være motiverede, forklarer hun.

Derfor arbejder de med en ’top down’-pædagogik, hvor børnene først får lov at afprøve aktiviteten – f.eks. kajak eller fiskeri – hvorefter de undervises i delelementerne, f.eks. at sætte lodder på fiskesnøren. Det betyder, at alle børn får mulighed for at prøve aktiviteterne, selv om de ikke mestrer alle delelementer.

- Det er afgørende for motivationen. Samtidig har de nemmere ved at lære delementerne, når de på forhånd kender og forstår helheden. Vi oplever samtidig, at børnene bliver bedre og bedre til at slappe af i naturen, og der er færre konflikter ude, end når de er hjemme på skolen, siger Ulla Westendorp.

Bevægelse i naturen skaber forandring

Hun beskriver derefter to cases, der illustrerer, hvordan Videnshus Dybkær bruger naturen i deres rehabiliteringsforløb. Den første case handler om en ung elitesvømmer, der får en hjerneskade som følge af meningitis. Han kan ikke længere svømme på eliteplan, og det fører til depression og isolation.

Han har aldrig rigtig brugt naturen, men Ulla Westendorp får ham med ud at ro i kajak og løbe i skoven, aktiviteter som ligger i adventure race-enden af spektret. Ulla Westendorp har den teori, at tilgangen udløser endorfiner og dopamin i hjernen, som åbner op for nogle kanaler, der gør ham mere modtagelig overfor de positive effekter af den mere fordybende tilgang til naturen. Altså det, Ulla Westendorp betegner som nordisk friluftsliv.

På den måde finder de ud af at kombinere de to tilgange, så naturoplevelserne er med til at rehabilitere ham, og han finder ud af, at han er dygtig til triatlon og bliver en del af en triatlonklub. Træningen i naturen har givet ham et spark i den rigtige retning og fornyet livsmod.

Den anden case handler om en fyr med CP og ADHD. Hans CP-diagnose gør, at det er afgørende at få trænet, men han er slet ikke motiveret for at træne hos sin fysioterapeut. I stedet kommer han med i et gruppeforløb, hvor han blandt andet kommer ud at ro i kajak. Fællesskabet og dynamikken i gruppen får ham til at åbne op, og han får lyst til også at lære at cykle.

Det er en udfordring, fordi han har problemer med den ene hånd, og pludselig giver det mening for ham, at han skal træne hånden med sine bolde, så han kan styre cyklen. Det lykkes for ham, og det giver ham en helt ny selvtillid og tro på egne kropsindtryk. Igen er bevægelse i naturen med til at skabe fundamentet for udvikling.

Lærer på Egmont Højskolen Peter Scharling lægger vægt på, at alle parter bidrager til fællesskabet - uanset funktionsnedsættelse.

Hjælpemidler kan gøre naturen tilgængelig

Dagens næste oplæg handler om 'Arctivity', som er en sommeraktivitetsuge i Nordnorge. Hanne Kjærsgaard og Maja Sølvstrøm fra Videnscenter om handicap præsenterer begivenheden, hvor mennesker med funktionsnedsættelse kan prøve kræfter med f.eks. kajak, bueskydning eller ridning. Det er også muligt at blive frivillig og få betalt opholdet. Arctivity finder i år sted fra den 9.-14. juli, og du kan læse mere om begivenheden på deres hjemmeside.

Læs mere om Arctivity

Efter frokost er det tid til, at dagens deltagere skal op af stolene og præsenteres for en række hjælpemidler, som kan inspirere til friluftsaktiviteter for mennesker med funktionsnedsættelse. Tine Soulié fra Videnscenter om handicap har medbragt en sammenklappelig lift, som kan bruges til f.eks. at løfte en person fra kørestol til kajak.

Peter Scharling, som er lærer på Egmont Højskolen, fremviser nogle af skolens hjælpemidler. Egmont ligger inde med et bredt udvalg af cykler og joggers til mennesker med funktionsnedsættelse, og deltagerne præsenteres også for skolens tilgængelige badebro. Egmont har desuden en tilgængelig svømmehal, Vandhalla, hvor også kørestolsbrugere har mulighed for at prøve den store vandrutsjebane.

Læs mere om Vandhalla (Egmont Højskolen)

Derefter fortæller Peter Scharling om den tilgang, han bruger som underviser i friluftsliv på Egmont Højskolen.

- På Egmont gør vi meget ud af, at vi ikke er en institution. Der er ingen behandlere, og samværet er i fokus med undervisning, fester, kærestesorger og venner. På den måde afspejler Egmont et helt almindeligt ungdomsliv, forklarer han.

Beslutninger træffes i fællesskab

Den tilgang tager Peter Scharling med ind i undervisningen i friluftsliv. Han lægger vægt på, at alle parter bidrager til fællesskabet, uanset funktionsnedsættelse. Han mener, at det at stille krav til andre mennesker er at vise dem respekt. Han tager udgangspunkt i Anne-Merete Kissows pointe om, at man er funktionshæmmet i kraft af en funktionsnedsættelse – og handicappet, når funktionsnedsættelsen bliver et problem i mødet med det omkringliggende samfund.

Opgaven er derfor så vidt muligt at fjerne handicappet ved hjælp af tilpasninger. På friluftsholdet har man derfor en kultur, hvor alle hjælper til, og hvor en aktivitet først betragtes som en succes, når alle elever er i mål. På friluftsholdets årlige tur tager de altid steder hen, hvor ingen mennesker med funktionsnedsættelse har været før.

- Det giver nogle udfordringer, men det er samtidig en måde at være i kontakt med eleverne på, fordi lærerne ikke har planlagt alting på forhånd. I stedet må lærere og elever finde ud af ting og træffe beslutninger i fællesskab. Vi er velforberedte og tænker meget i sikkerhed, men forholdene betyder, at man f.eks. ikke kan have en lift med, så mange ting må løses hen ad vejen, fortæller han.

Det betyder også, at der er en risiko forbundet med turene for både lærere og elever, og han understreger, at det ikke er for alle, og det har han stor respekt for. På turene er oplevelsen i centrum, og det sundhedsmæssige aspekt italesættes ikke over for eleverne, selv om Peter Scharling ikke er tvivl om, at bevægelse i naturen påvirker helbredet positivt både psykisk og kropsligt.

Ingen skal reduceres til tilskuere

- Det er vigtigt, at friluftsliv har et legende element, for så opleves det som mindre fysisk krævende, end hvis man ser det som træning og lægger vægt på sundhed. Samtidig er fællesskabet i centrum i vores tilgang, fordi det er en vigtig motivationsfaktor.

Det er samtidig nogle af pointerne i den masterafhandling, Peter Scharling har skrevet om friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelse. En anden pointe er, at det er afgørende, at der er tid til og mulighed for, at elever med funktionsnedsættelse kan være så aktive og deltagende som muligt frem for bare at være tilskuere. Det gælder derfor om at finde en måde, hvor alle kan bidrage.

Peter Scharling står for temadagens sidste oplæg, og dagen afsluttes med en diskussion om, hvordan vi bedst kan sikre flere og bedre naturtilbud for mennesker med funktionsnedsættelse.

Mange deltagere er enige om, at der ligger nogle udfordringer i den store geografiske spredning mellem mennesker med funktionsnedsættelse, som kan gøre det omstændigt at mødes. Samtidig mangler der generelt tilbud til og viden om at arbejde med gruppen. Et forslag går på, at man kunne lave et tilbud, hvor borger og hjælper sammen klædes på til at kunne deltage i friluftsliv, så manglende viden og erfaring ikke udgør den barriere, det ofte gør i dag.

Deltagerne i netværket bliver enige om at fortsætte diskussionen frem mod næste års netværksmøde. Gode ideer kan blandt andet udveksles i netværkets Facebook-gruppe.