Kursusdag: Slagteri vil ansætte veteraner med PTSD

Hvordan kan veteraner med svære psykiske udfordringer som posttraumatisk stress arbejde på et slagteri? Det spørgsmål var i centrum, da Danish Crown med hjælp fra Videnscenter om handicap og Veterancentret i slutningen af maj afholdt et mentorkursus for udvalgte medarbejdere.

Vil du helst ikke arbejde med flere mennesker? Har du svært ved at håndtere uforudsigelig støj og komplicerede arbejdsopgaver? Oplever du koncentrations- eller hukommelsesproblemer? Så er det lige dig, vi søger.

Sådan starter de færreste stillingsopslag. Ikke desto mindre er det nogle af de udfordringer, slagterifabrikken Danish Crown i Horsens har sat sig for at tackle, når de i den kommende tid vil forsøge at integrere veteraner med PTSD på arbejdspladsen.

Fabrikschef Jesper Frandsen, der selv er veteran, ser nemlig flere potentielle fordele end ulemper ved at ansætte personer i denne målgruppe.

”Jeg kan se værdien i det for virksomheden, fordi vi får nogle personer ind, som løser opgaven. Det er ligesom det, der er kendetegnende ved veteraner; de har været vant til at få en opgave og gøre den færdig. Samtidig får vi også flere dansktalende personer ind,” siger Jesper Frandsen, som har hele 46 nationaliteter repræsenteret på fabrikken, og fortsætter:

”Så kan de have nogle skånehensyn, så vi måske ikke skal give dem mere end én opgave af gangen, eller det kan være en begrænsning i antal timer, hvis personen kun kan være her fire timer om dagen. Det er det, vi er ved at lære at manøvrere i. Min filosofi er, at det vigtigste er, at vi får parret veteranen med det rigtige job, og vi lytter til vedkommendes ønsker og behov. Så skal vi nok lykkes med det.” siger fabrikschefen blandt andet med henvisning til det mentorkursus, slagterifabrikken i disse dage afholder for 12 udvalgte medarbejdere.

Kurset har til formål at klæde medarbejderne på, så de får en forståelse for de udfordringer og skånehensyn en person med PTSD kan have, og hvordan de selv kan agere i forhold til veteranens behov, når de skal være mentor for vedkommende. Og viljen til at lykkes med projektet og integrere målgruppen på arbejdspladsen lyste ud af medarbejderne fra morgenstunden af.

Kursusdeltager: ”Jeg kan godt være lidt kort for hovedet engang imellem”

Den første kursusdag startede med en runde, hvor de 12 medarbejdere åbnede op for nogle af deres egne overvejelser i forhold til at blive mentor for en veteran med svære psykiske problemer.

Runden bød på flere ærlige tanker fra medarbejderne. Tillidsmanden Lars, som tidligere har været dørmand, fortalte, hvordan han arbejdede med sit temperament, som gjorde, at han nogle gange blev kort for hovedet. Den tekniske chef Martin fortalte om, hvordan som en meget ekstrovert person ville prøve at agere mere lyttende overfor en veteran, og tage sig tid til, at en anden person åbner op for sine følelser. En tredje medarbejder fortalte, at han har en PTSD-ramt søn, og at han selv tidligere har været konstabel i forsvaret.

Det er da også en bred skare af medarbejdere og personligheder, fabrikschef Jesper Frandsen har udvalgt til mentorkurset i samarbejde med sine nærmeste ledere.

”Vi har kigget på, hvem vi har af personer, der kan rumme et andet menneskes udfordringer. Nogle er her, fordi de allerede engagerer sig i andre henseender, eller selv har vist interesse for projektet. Andre er valgt ud fra deres menneskelige egenskaber, fordi de har et ønske om at se det bedste i folk. Vi har også forskellige tålmodighedsgrader, og det tænker jeg godt kan være en styrke. Vi skal ikke alle sammen være ens, fordi så bliver det for ensporet, og så vil der være nogle veteraner, vi ikke magter. Jeg har også haft et konkret ønske om, at det ikke bare skal være ledere, der er mentorer. Der skal også være nogle medarbejdere, som er tæt på veteranens kollegaer, som de kan gå til.” fortæller Jesper.

Poul, der er produktionsleder på aftenholdet og således en af mentorerne med ledererfaring, fortalte om, hvordan han let kan blive berørt over andres historie, og at det faktisk kan være et problem for ham, fordi han kan blive for involveret i personen. Den slags udfordringer fik han dog også konkrete råd til at håndtere i løbet af kursusdagen – fx blev han opfordret til at tage en lille pause i en samtale, hvis han oplevede at blive berørt, da det faktisk også kan være svært for en veteran at håndtere.

”Vi har jo allerede den slags svære samtaler med vores medarbejdere i dag, når de kommer i et sygeforløb eller lignende. Og når vi er for mange folk, så kan det være en afskedigelse, vi er ude i. Så jeg tror, de fleste af os godt kan håndtere det, men man skal bare passe på, at man ikke går for dybt ind i problemerne og bliver for engageret i den enkelte person. Der synes jeg det lød som en god adskillelse af tingene, at man ikke kommer ud for at være både mentor og chef for veteranen, men kun skal fokusere på at støtte op omkring ham som mentor. Det er en god måde, at få tingene adskilt på.” fortæller Poul.

Om valget af Poul som mentor fortæller fabrikschef Jesper Frandsen følgende.

”Poul er en der gerne vil se det bedste i folk, og han er også en der viser omsorg for sine medarbejdere. Han har tidligere været instruktør i sine unge dage, når nye folk kom på slagterierne. Det er den måde, han har fattet interesse for det at arbejde med mennesker, og det er også det der såede kimen til, at han i dag er arbejdsleder. Så det ligger i ham – det, at have en undervisende, coachende tilgang til nye medarbejdere og til medarbejdere generelt.”

En af underviserne på dagens kursus var Martin Crillesen, som er beskæftigelseskonsulent i Veterancentret, og han var meget positiv over det engagement, han så fra starten af dagen.

”Det er første gang, vi laver sådan et mentorkursus på en virksomhed. Men det var en god oplevelse at se, hvordan medarbejderne fra starten åbnede op og reflekterede over deres egne styrker og svagheder. Det handler om at få sat nogle refleksioner i gang hos medarbejderne om, hvad det vil sige at være mentor for en veteran.” fortæller Martin Crillesen, der efter refleksionsrunden hos medarbejderne fortsatte med at fortælle en historie om veteranen Mads. Mads startede med at være fuldtidssygemeldt som følge af flashbacks fra krigsoplevelser i Afghanistan, havde store problemer med manglende søvn, undgåelsesadfærd og kampklarhed, og der skulle gå tre år før han af jobcentret blev afklaret til 15 timer om ugen, og kom tilbage på arbejdsmarkedet.

Programmet: Veteranens virkelighed, skånehensyn, det gode jobmatch, gruppeøvelser og dagpengeregler

Historien om veteranen Mads blev på kursusdagen brugt til at give Danish Crown-medarbejderne en forståelse for veteranens virkelighed, og de skånehensyn veteraner kan have, når de skal varetage et job.

Som en del af programmet fortalte underviserne således om, hvordan mentorerne og deres ledere har en særlig rolle i at integrere skånehensynene på arbejdspladsen. Det kan være, at veteranen får mindre komplicerede arbejdsopgaver, max arbejder med 4 mennesker ad gangen og så vidt muligt arbejder et sted, hvor der ikke er uforudsigelig støj.

Den øvrige del af programmet kom blandt andet ind på, hvordan man kan optimere det gode jobmatch i forhold til tilpasning af arbejdsopgaver, kompetencer og skånehensyn. For at konkretisere situationen, hvor en veteran træder ind på arbejdspladsen blev der blandt lavet gruppeøvelser, hvor mentorerne satte sig sammen og lavede et forslag til, hvordan veteranens første uge på arbejdspladsen kunne forløbe

Derudover var der afsat tid til en indføring i de væsentligste jobcenterregler og basisinfo omkring kontanthjælp, jobparathed, ressourceforløb, fleksjob, arbejdsevne og arbejdseffektivitet.

Beskæftigelsesrådgiver i Veterancentret, Poul Nielsen, var den anden underviser på dagen, og han kom blandt andet ind på den svære samtale, man kan risikere at have med veteranen, hvis vedkommende får det værre. Symptomer på forværring kunne fx være, at veteranen taler mindre eller undgår kontakt. Omvendt blev det også understreget, at det er vigtigt, at arbejdspladsen har en plan klar, hvis veteranen får det bedre og er i stand til at gå op i tid eller få nye arbejdsopgaver.

Slutteligt blev der sat nogle ord på, hvad man som mentor ikke bør gøre, og det indebar blandt, at man ikke sætter sig ned og lytter til røverhistorier fra veteranen, agerer besøgsven, at man ikke fungerer som leder, men holder fast i mentorrollen, og slutteligt at man ikke lader sine følelser tage overhånd og bliver for involveret i veteranens historie.

Næste dag fulgte en yderligere kursusdag, hvor der blev samlet op på første kursusdag, kigget dybere ned i mentorens værktøjskasse og blev drøftet nærmere, hvordan man som mentor støttes i sin rolle ved at have en anden ”go to”-person i virksomheden.

Samlet set blev kurset en god basis for slagterifabrikkens videre ambitiøse arbejde med at integrere veteraner med PTSD på arbejdspladsen. Og selvom engagementet lyser ud af fabrikschef Jesper Frandsen, der selv nåede at have næsten 4 ½ år i hæren ved Dronningens Livregiment i Nørresundby, så ved han godt, at rejsen først lige er begyndt.

”Nu skal vi lige i gang, og vi vil gerne høste noget erfaring først. Vi skal starten med nogle veteraner som allerede er afklaret og motiverede. Det er også den dialog, vi har haft med jobcentret. Så vi er ikke bange for det, men risikoen for at vi begår fejl i sådan en proces, den er større, når vi ikke har noget erfaring. Derfor starter vi stille og roligt ud.” fortæller han, og fortsætter:

”Men når det er sagt, så vil vi gerne have flere afsted på mentorkursus. Når vi har lidt mere erfaring henne i efteråret, så kan vi godt samle medarbejdere til et hold mere. Hvis der er nogle der har et brændende ønske om at gøre denne her forskel for veteranerne, når rygtet begynder at spredes, så stabler vi et kursus mere på benene.” slutter fabrikschefen.