GRUPPEDANNELSE / Støtte til samarbejde i gruppearbejdet

Støtte til samarbejde i gruppearbejdet

Godt samarbejde er noget, man kan lære og udvikle sammen.
Med de rette rammer, redskaber og støtte kan studerende blive bedre til at navigere i gruppeprocesser, bruge hinandens styrker og håndtere de udfordringer, der kan opstå undervejs.

I temaet her finder du inspiration til at understøtte trygge og velfungerende gruppesamarbejder. Temaet rummer 6 fokusområder – fra trygt gruppemiljø og viden om gruppeprocesser til opfølgning, konflikthåndtering og støtte undervejs.

Læs mere her

At kunne samarbejde godt i gruppearbejdet kræver både øvelse, kompetencer og gode rammer. Derfor er det væsentligt med en bevidst indsats for, at de studerende opnår dette. Støtte til gruppesamarbejde kan både handle om at understøtte et trygt miljø, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor der er mulighed for at lære hinanden at kende samt øve sig uden pres. Det kan også handle om at få viden og redskaber til at forstå gruppeprocesser, håndtere udfordringer og opnå et konstruktivt og effektivt samarbejde.

Løbende opfølgning under gruppearbejdet kan desuden støtte grupperne undervejs og forebygge konflikter. Her er det vigtigt at stilladsere gruppearbejdet efter behov, sådan at grupperne gradvist kan udvikle færdigheder, ligesom der vil være nogle studerende og grupper, som har behov for en stærkere stilladsering og støtte, der kan hjælpe dem med at overskue og gennemføre gruppearbejdet.

Hvilket fokusområde vil du se nærmere på?

Gå tilbage til gruppedannelse

1 Trygt gruppemiljø

Tryghed giver mod til at deltage, prøve sig frem og lære sammen.

Når studerende oplever tryghed og anerkendelse i gruppen, kan det blive lettere at dele idéer, lære af hinanden og udvikle samarbejdskompetencer. Et trygt miljø kan samtidig understøtte modet til at eksperimentere, begå fejl og lære af processen, mens tydelige signaler om respekt, forskellighed og mulighed for støtte kan styrke trivsel og deltagelse for alle studerende.

Læs mere her

Et trygt gruppemiljø er fundamentet for læring og effektivt samarbejde. Når de studerende føler sig trygge og anerkendte, øges motivation og aktiv deltagelse og giver plads til, at  eksperimentere, fejle og forbedre sig – også når det gælder samarbejdsprocesser. Underviseren har en vigtigt rolle i at tydeliggøre og understøtte, at forskellighed er en styrke, da det muliggør forskellige perspektiver, erfaringer og styrker i samarbejdet, at man behandler hinanden respektfuld, og at gruppearbejdet skal tilrettelægges, så alle kan deltage. Det skaber også tryghed for studerende at vide, at de kan henvende sig, hvis de har brug for det – også selvom muligheden ikke benyttes.

  Reflektionsspørgsmål

Har grupperne tid til at lære hinanden at kende og hinandens måder at arbejde på?

Start fx med lette opgaver, så de studerende kan tune sig ind på hinanden, før de skal løse større og mere komplekse opgaver.

Se alle reflektionsspørgsmål

  • – Understøttes de studerende i forståelsen for, at forskellighed er et vilkår og en styrke?
    Fx gennem samtale på holdet eller i gruppen om styrkerne ved forskellighed. Her kan fx bruges 3.5 Styrkekort.
  • – Fremmes en forståelse af gruppearbejdet som en læringsproces?
    Et godt gruppesamarbejde er noget, man skal øve sig i, og der skal være plads til at begå fejl, man kan lære af.
  • – Kan der knyttes en fast underviser/kontaktperson til holdet?
    En gennemgående person, der følger holdet, kan øge kendskab og tryghed mellem studerende og underviser.
  • – Ved de studerende, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for støtte og vejledning?
    Det gælder både ift. støtte fra underviser og mulighed for støtte fra studievejledningen/SPS. Ser man, at nogle studerende har et behov, kan man også spørge ud fra det, man ser, og ikke på baggrund af antagelser ift. fx type af funktionsnedsættelse.
  • – Hvordan kan der skabes et gruppemiljø, hvor alle føler sig trygge ved at bidrage og deltage?
    Diskutér det gerne med holdet eller gruppen.
  • – Er der plads til, at gruppen laver noget socialt sammen?
    Drøft det gerne med holdet eller grupperne, hvordan man kan skabe et godt socialt miljø i gruppen, og indbyd grupperne til at have en intern samtale om, hvor sociale de ønsker at være.
Gå tilbage til overblik

2 Viden om gruppeprocesser

Godt gruppearbejde kræver mere end bare at blive sat sammen i en gruppe.

Når studerende får mulighed for at tilegne sig viden om gruppeprocesser og udvikle deres samarbejdskompetencer, kan det blive lettere at navigere i gruppearbejdet og håndtere forskellige samarbejdssituationer. Arbejdet med fx feedback, planlægning og forståelse for andres perspektiver kan samtidig understøtte læring, deltagelse og gode gruppeprocesser – både i studiet og i et fremtidigt arbejdsliv.

Læs mere her

Viden om og kompetencer i velfungerende gruppeprocesser er centralt, både på studiet og i et fremtidigt arbejdsliv og er desuden vigtig for  inkluderende gruppesamarbejder. Gruppeprocesser kræver bl.a. kompetencer ift. at acceptere andres synspunkter, give og modtage feedback og tilrettelægge samarbejdet. Da disse kompetencer ikke givet, er det vigtigt at give studerende mulighed for at tilegne sig viden om gruppeprocesser og kvalificere deres erfaringer ved at præsentere, drøfte, øve og understøtte gode gruppeprocesser.

  Reflektionsspørgsmål

Hvilken viden om gruppeprocesser har de studerende?

Fx kan Tuckmans udviklingsmodel med faserne: forming, storming, norming, performing og adjourning bruges af undervisere og studerende til drøfte typiske processer, og hvordan de kan håndteres. Find modellen under ressourcer til højre.

Se alle reflektionsspørgsmål

  • – Hvilke redskaber har de studerende til at indgå i og facilitere gruppeprocesser?
    Det kan fx være en fordel at understøtte de studerende i på skift at indtage rollen som mødefacilitator. Se fx UCL’s, SDU’s og Ledernetværks ressourcer til højre. 
  • – Hvordan understøttes de studerendes motivation til at samarbejde?
    Fx ved at fremhæve fordele ved gruppearbejde og videreformidle gode råd til samarbejdsprocessen. Se fx IDA’s og Studenterrådgivningens ressourcer til højre. 
  • – I hvilket omfang er der behov for undervisning i gruppearbejde?Se fx redskabet under fokusområde 5. Undervisning i gruppearbejde.

  Ressourcer

Se alle ressourcer til studerende
UCL

Professionelt samarbejde i studiegruppen

Et digitalt materiale, der giver indsigt i professionelt samarbejde i studiegruppen. Her kan studerende blandt andet blive klogere på facilitatorrollen og få konkrete faciliteringsteknikker til arbejdet i gruppen.

STUDENTERRÅDGIVNINGEN

Værktøjer til gruppens proces

Få viden om forskellige faser i en gruppes udvikling med udgangspunkt i Tuckmans udviklingsmodel og konkrete værktøjer, der kan bruges til at arbejde med gruppens proces undervejs.

IDA

Fordele ved gruppearbejde

Få inspiration til et velfungerende gruppearbejde og bliv klogere på, hvad man kan få ud af at samarbejde med andre som en del af sit studie.

STUDENTERRÅDGIVNINGEN

10 gode råd til gruppearbejde

Ti konkrete råd, der kan bruges som inspiration til at skabe et godt samarbejde og tydelige rammer for arbejdet i studiegruppen.

SYDDANSK UNIVERSITET

Skabelon til dagsorden, styring og evaluering af gruppemøder

En skabelon, der kan hjælpe gruppen med at skabe struktur omkring gruppemøder, styre tiden og evaluere mødet og samarbejdet bagefter.

LEDERNETVÆRK

Skabelon til udrettedagsorden

Brug skabelonen til at skabe overblik over gruppens mål, opgaver og aftaler og til at tydeliggøre, hvad der skal ske frem mod næste møde.

AARHUS UNIVERSITET

Feedbackspil

Et redskab til at arbejde med at give og modtage konstruktiv feedback og skabe en fælles ramme for feedback mellem studerende.

AARHUS UNIVERSITET

Principper for at give og modtage peer feedback

En kort guide med principper for, hvordan studerende kan give og modtage konstruktiv peer feedback som en del af samarbejdet og læringsprocessen.

AARHUS UNIVERSITET

Guide til arbejdsformer i forskellige typer af grupper

Få inspiration til forskellige arbejdsformer i studiegruppen, fx ved laboratorieopgaver, opgaveregning og tekstlæsning. Guiden kan bruges til at overveje, hvordan gruppens arbejde bedst organiseres alt efter opgavens karakter.

Gå tilbage til overblik

3 Opfølgning & check-in

Et lille check-in undervejs kan gøre en stor forskel.

Ved løbende at følge op på gruppernes samarbejde kan underviseren få øje på behov for støtte, tilpasninger eller særlige udfordringer, før de udvikler sig. Opfølgning og refleksion over gruppearbejdet kan samtidig styrke gruppens læring og samarbejde samt bidrage til, at støtte og rammer tilpasses de studerendes forskellige behov.

Læs mere her

Opfølgning og check-in i grupperne giver underviseren mulighed for at understøtte  samarbejde og håndtere udfordringer tidligt samt opdage, hvis nogle studerende har særlige udfordringer i gruppearbejdet. Opfølgningen kan samtidig give indsigt i behov for at justere rammer, ressourcer eller undervisning undervejs. Det er væsentligt, at støtten til gruppearbejdet er tilpasset gruppens behov, herunder ekstra opfølgning, hvis der er brug for det.

For at styrke læring er det desuden hensigtsmæssigt at understøtte grupperne i at foretage en afsluttende evaluering, hvor de forholder sig refleksivt til gruppearbejdet.

  Reflektionsspørgsmål

Hvordan er det relevant at følge op på grupperne undervejs i forløbet?

Fx via statusmøder med grupperne. Se fx fokusområde 6. facilitatormøder, skriftlige tilbagemeldinger fra grupperne e.l.

Se alle reflektionsspørgsmål

  • – Er der grupper eller gruppemedlemmer, der har behov for yderligere støtte og struktur?
    Fx tættere opfølgning/statusmøder, støtte til at bryde opgaven ned i delopgaver og/eller lave tidsplan med løbende deadlines for delelementer?
  • – Hvordan kan opfølgningen bidrage til at fremme gruppernes refleksive overvejelser vedr. gruppens arbejdsprocesser og samarbejde undervejs og ved afslutningen af gruppearbejdet?
    Det er en god idé at understøtte, at grupperne evaluerer gruppearbejdet undervejs i processen.  Studenterrådgivningen har udarbejdet et analyseredskab til studerende, der kan hjælpe dem med at vurdere og drøfte gruppens produktivitet, arbejdsproces, arbejdsklima og struktur. Du kan også opfordre de studerende til at genbesøge Styrkekortene og Samarbejdskortene og evt. justere Gruppekontrakten undervejs, hvis noget skal ændres.

  Ressourcer

Se alle ressourcer til studerende
Se alle ressourcer til underviser
Gå tilbage til overblik

4 Konflikthåndtering

Uenighed behøver ikke stå i vejen for et godt samarbejde.

Uenigheder er en naturlig del af gruppearbejdet og kan bidrage med nye perspektiver og læring. Når uoverensstemmelser udvikler sig til konflikter, er det vigtigt at håndtere dem i tide, så de ikke vokser sig større. Fokus på konflikthåndtering kan samtidig styrke gruppens evne til at finde løsninger og sikre, at der søges støtte, når der er behov for det.

Læs mere her

Det er naturligt og uundgåeligt, at der opstår uoverensstemmelser i samarbejdsrelationer. Uenighed kan bidrage med nye perspektiver og læring, der kan medvirke til ny viden og bedre produkter. Men når uoverensstemmelserne går i hårdknude og fører til en konflikt, er det vigtigt at få den løst med det samme, så konflikten ikke vokser sig større. Nogle konflikter vil kunne løses internt i gruppen, mens andre er vokset sig større eller har en karakter, hvor gruppen har brug for hjælp fra en underviser eller anden ekstern part til at komme godt videre.

  Reflektionsspørgsmål

Hvordan omtales udfordringer i gruppearbejdet?

Fremhæv gerne over for de studerende, at det er normalt, at der opstår problemer og konflikter i gruppearbejde, fx når man er presset eller har forskellige forventninger, måder at arbejde på mv. Det vigtige er, at konflikterne håndteres.

Se alle reflektionsspørgsmål

  • – Indgår konflikthåndtering som del af gruppekontrakten?
    Det er en fordel, at de studerende ved opstarten af gruppearbejdet drøfter, hvordan de vil håndtere konflikter og uoverensstemmelser, når de opstår, og at det skrives ind i gruppekontrakten. Opfordr grupperne til at genbesøge gruppekontrakten ved uoverenstemmelser, bl.a. for at se om der er noget i kontrakten, der skal justeres.
  • – Ved de studerende, at det er hensigtsmæssigt at hente hjælp ved udfordringer, de ikke kan klare selv? Og hvor de kan hente hjælp?
    Mange studerende tror, at de selv skal klare problemerne og får ikke brugt den hjælp, de kan få.
  • – Kender de studerende fra starten af gruppearbejdet til redskaber, de kan bruge i tilfælde af samarbejdsvanskeligheder?
    Se fx ressourcer til studerende i højre side. 
  • – Er der kendskab til, hvor underviseren kan hente hjælp til at håndtere samarbejdsvanskeligheder i grupper?
    Fx at studievejleder kan deltage i samtaler med grupper i samarbejdsvanskeligheder. Eller at der er en særlig funktion, der varetager samtaler med grupper, der har samarbejdsvanskeligheder. Absalon har systematiseret dette arbejde gennem oprettelse af en moderatorfunktion. Se fx Absalons ressource Moderatorfunktion under ressourcer til underviser i højre side. 
  • – Er der kendskab til, hvordan man kan facilitere samtaler med grupper i samarbejdsvanskeligheder?Se fx ressourcer til underviser i højre side. 

  Ressourcer

Se alle ressourcer til underviser
Se alle ressourcer til studerende
Gå tilbage til overblik

5 Undervisning i gruppesamarbejde

Godt gruppesamarbejde kan trænes.

Når studerende får mulighed for at lære om og afprøve teorier og redskaber til at håndtere gruppearbejdsprocesser, kan de blive bedre rustet til at tilrettelægge samarbejde og håndtere udfordringer undervejs. Træning og erfaring med gruppearbejde kan samtidig styrke kompetencer til at samarbejde med forskellige medstuderende og skabe gode rammer for et velfungerende gruppesamarbejde.

Læs mere her

Ved at lære om teori og redskaber til at forstå og håndtere gruppearbejdsprocesser har de studerende bedre forudsætninger for selv at tilrettelægge og facilitere samarbejder, håndtere udfordringer og skabe gode forudsætninger for et produktivt gruppesamarbejde. Gennem viden og træning i undervisningen og sideløbende gruppearbejder, hvor det lærte kan afprøves, kan de studerendes kompetencer til at indgå i gruppesamarbejde styrkes, herunder kompetencer til at arbejde sammen med studerende, der ikke ligner dem selv.

  Redskab

Undervisning i gruppearbejde

Undervisning på holdet kan bruges som introduktion til og understøttelse af gruppearbejde. Undervisningen lægges derfor ifm. opstart af gruppearbejdet og i løbet af det/de første gruppeforløb. Sideløbende med undervisningen indgår de studerende i gruppeforløb, hvor de kan anvende det lærte.

Undervisningen består af:

  • - Præsentation af teori og redskaber.
  • - Praktiske øvelser, hvor de studerende træner det lærte.
  • - Gruppesamtaler, hvor der følges op på gruppernes sideløbende gruppearbejde.
Se undervisningstemaer, variation og eksempel

Undervisningen kan bl.a. indeholde følgende temaer:

Gruppesamtalerne kan faciliteres med afsæt i fx MG-Udvikling's Vækstmodel .

Variation

Har man færre timer og ressourcer til rådighed, er det muligt at tilpasse undervisningen og antallet af gruppesamtaler. Det anbefales at holde fast i samtaler om forventningsafstemning og gruppekontrakt samt samtaler om trygt læringsmiljø og holdkontrakt.

Eksempel

Socialrådgiveruddannelsen på UCL anvender POP-undervisning (Personlig Og Professionsrettet træning), der bl.a. inkluderer undervisning i samarbejde, redskaber til gruppearbejde og løbende understøttelse af grupper via gruppesamtaler.

Download information om POP-undervisning
Gå tilbage til overblik

6 Facilitatormøder

Når grupper deler erfaringer, kan de lære af hinanden.

Når facilitatorer fra forskellige grupper mødes med en underviser, kan de dele erfaringer, drøfte udfordringer og få støtte til det videre samarbejde. Facilitatormøder kan samtidig give mulighed for løbende refleksion over gruppens arbejdsproces og mål samt skabe læring på tværs af grupper ved at give indblik i forskellige måder at samarbejde på.

Læs mere her

Facilitatormøder kan bruges til at understøtte grupper i at optimere gruppearbejdet og få alles potentialer i spil gennem løbende sparring til skiftende facilitatorer fra grupperne. På møderne samles facilitatorerne fra forskellige grupper med en underviser for at drøfte, hvordan det går og evt. udfordringer. Dette giver grupperne mulighed for at sparre med hinanden og underviser, og desuden får underviseren en værdifuld indsigt i, hvordan grupperne fungerer, som muliggør rettidig feedback og støtte, der kan forebygge at evt. problemer eskalerer.

Facilitatormøderne har desuden en refleksiv funktion, hvor grupperne løbende reflekterer over gruppeprocessen, og hvor langt de er fra at nå deres fælles mål. Samtidig giver møderne også de studerende et indblik i, hvordan andre grupper arbejder og dermed mulighed for at lære af hinandens arbejdsprocesser.

  Redskab

Facilitatormøder

Gruppernes proces følges og understøttes gennem fællesmøder med en repræsentant/facilitator fra hver gruppe:

  • - Hver gruppe udvælger en facilitator. Facilitatorrollen går på skift i løbet af gruppeforløbet, så alle prøver at være facilitator.
  • - Der afholdes jævnligt møder i løbet af gruppeforløbet, hvor underviser mødes med en facilitator fra hver gruppe.
  • - På møderne præsenterer facilitatorerne gruppens status og udfordringer, og der er mulighed for fælles drøftelse og sparring med underviser og de andre facilitatorer.
Se mere og eksempel

På holdet kan desuden introduceres til facilitatorrollen samt formål og rammer for facilitatormøderne.

Eksempel

Datamatikeruddannelsen på UCL gør brug af facilitatormøder, der indeholder sparring og drøftelser med facilitatorer.

Download eksempel på brug af facilitatormøder på Datamatikeruddannelsen, UCL
Gå tilbage til overblik