GRUPPEDANNELSE

Støtte til samarbejde i gruppearbejdet

Find inspiration og værktøjer til at understøtte trygge og velfungerende gruppesamarbejder. Støtte til samarbejde kan styrke de studerendes evne til at håndtere gruppeprocesser, udnytte forskellige styrker og samarbejde konstruktivt. Løbende stilladsering og opfølgning kan bidrage til at udvikle samarbejdskompetencer, forebygge udfordringer og skabe gode rammer for læring.

Læs mere her

At kunne samarbejde godt i gruppearbejdet kræver både øvelse, kompetencer og gode rammer. Derfor er det væsentligt med en bevidst indsats for, at de studerende opnår dette. Støtte til gruppesamarbejde kan både handle om at understøtte et trygt miljø, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor der er mulighed for at lære hinanden at kende samt øve sig uden pres. Det kan også handle om at få viden og redskaber til at forstå gruppeprocesser, håndtere udfordringer og opnå et konstruktivt og effektivt samarbejde. Løbende opfølgning under gruppearbejdet kan desuden støtte grupperne undervejs og forebygge konflikter. Her er det vigtigt at stilladsere gruppearbejdet efter behov, sådan at grupperne gradvist kan udvikle færdigheder, ligesom der vil være nogle studerende og grupper, som har behov for en stærkere stilladsering og støtte, der kan hjælpe dem med at overskue og gennemføre gruppearbejdet.

Vælg et af værktøjerne nedenfor

Trygt gruppemiljø Viden om gruppeprocesser Opfølgning og check-in Konflikthåndtering Undervisning i gruppesamarbejde Facilitatormøder

“​Når man får viden om andres diagnoser, ved man ikke rigtig, hvad man skal gøre. Det er nok lidt svært for folk at spørge ind til.”

– Studerende med angst

Trygt gruppemiljø

Et trygt gruppemiljø kan skabe bedre forudsætninger for læring, samarbejde og aktiv deltagelse blandt studerende.t.

Når studerende oplever tryghed og anerkendelse i gruppen, kan det blive lettere at dele idéer, lære af hinanden og udvikle samarbejdskompetencer. Et trygt miljø kan samtidig understøtte modet til at eksperimentere, begå fejl og lære af processen, mens tydelige signaler om respekt, forskellighed og mulighed for støtte kan styrke trivsel og deltagelse for alle studerende.

Læs mere her

Et trygt gruppemiljø er fundamentet for læring og effektivt samarbejde, hvor de studerende kan dele ideer, lære af hinanden og udvikle deres samarbejdsevner. Når de studerende føler sig trygge og anerkendte, øges både motivation og aktiv deltagelse. Derudover giver et trygt miljø plads til, at de studerende kan se gruppearbejdet som en læringsproces, hvor det er naturligt at eksperimentere, fejle og forbedre sig – også når det gælder samarbejdsprocesser. Underviseren har en vigtigt rolle ift. at tydeliggøre og understøtte, at forskellighed er en styrke, at man behandler hinanden respektfuld, og at gruppearbejdet skal tilrettelægges, så alle kan deltage. Ligesom det kan skabe tryghed for studerende at vide, at de kan henvende sig, hvis de har brug for det. Det er langt fra sikkert, at den studerende får behov for at tage kontakt, men bare viden om muligheden kan bidrage til øget tryghed.

Refleksionsspørgsmål

  • – Har grupperne tid til at lære hinanden at kende og hinandens måder at arbejde på? Start fx med lette opgaver, så de studerende kan tune sig ind på hinanden, før de skal løse større og mere komplekse opgaver.
  • – Understøttes de studerende i forståelsen for, at forskellighed er et vilkår og en styrke, da det muliggør forskellige perspektiver, erfaringer og styrker i samarbejdet? Fx gennem samtale på holdet eller i gruppen om styrkerne ved forskellighed. I denne sammenhæng kan fx også bruges 3.5 Styrkekort, eller en øvelse, der demonstrerer diversiteten ved at bede de studerende om at besvare en række spørgsmål om dem selv, hvor svarene umiddelbart efter hvert spørgsmål vil fremgå anonymt på skærmen samt gruppedrøftelser (Se ressource 4.1.A).
  • – Fremmes en forståelse af, at gruppearbejdet er en læringsproces, og at man netop skal øve sig, også i samarbejdsprocesser? Bl.a. ved at lægge vægt på, at der skal være plads til at begå fejl, man kan lære af.
  • – Ved de studerende, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for støtte og vejledning? Det gælder både ift. støtte fra underviser og mulighed for anden og mere individuel støtte, fx studievejledningen/SPS. Ser man, at nogle studerende har et særligt behov, kan man også spørge, om der er noget, de har brug for ift. at kunne deltage bedst muligt. Man kan spørge ud fra det, man ser, og ikke på baggrund af antagelser ift. fx type af funktionsnedsættelse.
  • – Hvordan kan der skabes et gruppemiljø, hvor alle føler sig trygge ved at bidrage og deltage? Diskutér det gerne med holdet eller gruppen.
  • – Er der plads til, at gruppen laver noget hyggeligt og sjovt sammen? Hav en samtale på holdet eller med gruppen om, hvordan man kan skabe et godt sammenhold i gruppen. Indbyd grupperne til at have en intern samtale omkring, hvor sociale de ønsker at være i gruppen.

Viden om gruppeprocesser

Viden om gruppeprocesser kan styrke studerendes forudsætninger for at indgå i inkluderende og velfungerende samarbejder.

Når studerende får mulighed for at tilegne sig viden om gruppeprocesser og udvikle deres samarbejdskompetencer, kan det blive lettere at navigere i gruppearbejdet og håndtere forskellige samarbejdssituationer. Arbejdet med fx feedback, planlægning og forståelse for andres perspektiver kan samtidig understøtte læring, deltagelse og gode gruppeprocesser – både i studiet og i et fremtidigt arbejdsliv.

Læs mere her

Viden om og kompetencer til at etablere og indgå i velfungerende gruppeprocesser er centralt, både på studiet og som kompetence i et fremtidigt arbejdsliv. Det er desuden vigtig for at skabe inkluderende gruppesamarbejder, hvor der er plads til alle studerende. Gruppeprocesser kræver bl.a. kompetencer ift. at acceptere andres synspunkter, give og modtage feedback og tilrettelægge samarbejdet. Det er ikke givet, at studerende besidder den viden og de kompetencer, det kræver, og det er derfor vigtigt at give de studerende mulighed for at tilegne sig viden om gruppeprocesser og kvalificere deres erfaringer med at arbejde i grupper ved at præsentere, drøfte, øve og understøtte gode gruppeprocesser.

Refleksionsspørgsmål

  • – Hvilken viden om gruppeprocesser har de studerende? Fx kan Tuckmans udviklingsmodel med faserne: forming, storming, norming, performing og adjourning bruges af undervisere og studerende til drøfte typiske processer, og hvordan de kan håndteres. (Se ressource 4.2.A og 4.2.C).
  • – Hvilke redskaber har de studerende til at indgå i og facilitere gruppeprocesser? Det kan fx være en fordel at understøtte de studerende i på skift at indtage rollen som mødefacilitator. (Se ressourcerne 4.2.B, 4.2.F og 4.2.G). Det kan også være viden om at give og modtage konstruktiv feedback. (Se ressourcerne 4.2.H og 4.2.I).
  • – Hvordan understøttes de studerendes motivation til at samarbejde? Fx ved at fremhæve fordele ved gruppearbejde og videreformidle gode råd til samarbejdsprocessen (Se ressource 4.2.D og 4.2.E).

Ressourcer

Til underviser​

Til studerende

Opfølgning og check-in

Opfølgning og check-in kan understøtte velfungerende samarbejde og sikre, at udfordringer i gruppearbejdet håndteres i tide.

Ved løbende at følge op på gruppernes samarbejde kan underviseren få øje på behov for støtte, tilpasninger eller særlige udfordringer, før de udvikler sig. Opfølgning og refleksion over gruppearbejdet kan samtidig styrke gruppens læring og samarbejde samt bidrage til, at støtte og rammer tilpasses de studerendes forskellige behov.

Læs mere her

Opfølgning og check-in i grupperne giver underviseren mulighed for at understøtte gruppedynamikker og samarbejde samt opdage og løse problemer, før de eskalerer og opdage, hvis nogle studerende har særlige udfordringer i gruppearbejdet. Opfølgningen kan samtidig give underviseren indsigt i, om der er brug for at tilpasse rammer, ressourcer eller undervisning undervejs. Det er desuden hensigtsmæssigt at understøtte grupperne i at foretage en afsluttende evaluering, hvor de forholder sig refleksivt til gruppearbejdet. Det er væsentligt, at struktureringen af og støtte til gruppearbejdet er tilpasset gruppen, så det matcher gruppens behov. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at tilpasse opfølgningen og lave ekstra check-ins der, hvor der er behov for det.

Refleksionsspørgsmål

  • – Hvordan er det relevant at følge op på grupperne undervejs i forløbet? Fx via statusmøder med grupperne (se ressource 4.3.A.), 4.6 facilitatormøder, skriftlige tilbagemeldinger fra grupperne e.l.
  • – Er der grupper eller gruppemedlemmer, der har behov for yderligere støtte og struktur? Fx tættere opfølgning/statusmøder, støtte til at bryde opgaven ned i delopgaver og/eller lave tidsplan med løbende deadlines for delelementer?
  • – Hvordan kan opfølgningen bidrage til at fremme gruppernes refleksive overvejelser vedr. gruppens arbejdsprocesser og samarbejde undervejs og ved afslutningen af gruppearbejdet? Det er en god idé at understøtte, at grupperne evaluerer gruppearbejdet undervejs i processen. (Se ressource 4.3.B). Studenterrådgivningen har udarbejdet et analyseredskab til studerende, der kan hjælpe dem med at vurdere og drøfte gruppens produktivitet, arbejdsproces, arbejdsklima og struktur (Se ressource 4.3.C). Du kan også opfordre de studerende til at genbesøge 3.5 styrkekortene og 3.3 samarbejdskortene og evt. justere 3.6 gruppekontrakten undervejs, hvis noget skal ændres.

Ressourcer

Til underviser

Til studerende

Konflikthåndtering

Konflikthåndtering kan understøtte konstruktivt samarbejde og hjælpe grupper med at komme videre, når uenigheder opstår.

Uenigheder er en naturlig del af gruppearbejdet og kan bidrage med nye perspektiver og læring. Når uoverensstemmelser udvikler sig til konflikter, er det vigtigt at håndtere dem i tide, så de ikke vokser sig større. Fokus på konflikthåndtering kan samtidig styrke gruppens evne til at finde løsninger og sikre, at der søges støtte, når der er behov for det.

Læs mere her

Det er naturligt og uundgåeligt, at der opstår uoverensstemmelser i samarbejdsrelationer. Uenighed kan bidrage med nye perspektiver og læring, der kan medvirke til ny viden og bedre produkter. Men når uoverensstemmelserne går i hårdknude og fører til en konflikt, er det vigtigt at få den løst med det samme, så konflikten ikke vokser sig større. Nogle konflikter vil kunne løses internt i gruppen, mens andre er vokset sig større eller har en karakter, hvor gruppen har brug for hjælp fra en underviser eller anden ekstern part til at komme godt videre.

Refleksionsspørgsmål

  • – Hvordan omtales udfordringer i gruppearbejdet? Fremhæv gerne over for de studerende, at det er normalt, at der opstår problemer og konflikter i gruppearbejde, fx når man er presset eller har forskellige forventninger, måder at arbejde på mv. Det vigtige er, at konflikterne håndteres.
  • – Indgår konflikthåndtering som del af gruppekontrakten? Det er en fordel, at de studerende ved opstarten af gruppearbejdet drøfter, hvordan de vil håndtere konflikter og uoverensstemmelser, når de opstår, og at det skrives ind i gruppekontrakten. Opfordr grupperne til at genbesøge gruppekontrakten ved uoverenstemmelser, bl.a. for at se om der er noget i kontrakten, der skal justeres.
  • – Ved de studerende, at det er hensigtsmæssigt at hente hjælp ved udfordringer, de ikke kan klare selv? Og hvor de kan hente hjælp? Mange studerende tror, at de selv skal klare problemerne og får ikke brugt den hjælp, de kan få.
  • – Kender de studerende fra starten af gruppearbejdet til redskaber, de kan bruge i tilfælde af samarbejdsvanskeligheder? (Se ressourcerne 4.4.F-4.4.J).
  • – Er der kendskab til, hvor underviseren kan hente hjælp til at håndtere samarbejdsvanskeligheder i grupper? Fx at studievejleder kan deltage i samtaler med grupper i samarbejdsvanskeligheder. Eller at der er en særlig funktion, der varetager samtaler med grupper, der har samarbejdsvanskeligheder. Absalon har systematiseret dette arbejde gennem oprettelse af en moderatorfunktion. (Se ressource 4.4.E)
  • – Er der kendskab til, hvordan man kan facilitere samtaler med grupper i samarbejdsvanskeligheder? (Se ressourcerne 4.4.A-4.4.D).

Ressourcer

Til underviser

Til studerende

Undervisning i gruppesamarbejde

Viden og redskaber til at forstå gruppeprocesser kan styrke studerendes forudsætninger for at indgå i produktive og inkluderende samarbejder.

Når studerende får mulighed for at lære om og afprøve teorier og redskaber til at håndtere gruppearbejdsprocesser, kan de blive bedre rustet til at tilrettelægge samarbejde og håndtere udfordringer undervejs. Træning og erfaring med gruppearbejde kan samtidig styrke kompetencer til at samarbejde med forskellige medstuderende og skabe gode rammer for et velfungerende gruppesamarbejde.

Læs mere her

Ved at lære om teori og redskaber til at forstå og håndtere gruppearbejdsprocesser har de studerende bedre forudsætninger for selv at tilrettelægge og facilitere samarbejder, håndtere udfordringer og skabe gode forudsætninger for et produktivt gruppesamarbejde. Gennem viden og træning i undervisningen og sideløbende gruppearbejder, hvor det lærte kan afprøves, kan de studerendes kompetencer til at indgå i gruppesamarbejde styrkes, herunder kompetencer til at arbejde sammen med studerende, der ikke ligner dem selv.

Redskab

Undervisning på holdet som introduktion til og understøttelse af gruppearbejde. Undervisningen lægges derfor ifm. opstart af gruppearbejdet og i løbet af det/de første gruppeforløb. Sideløbende med undervisningen indgår de studerende i gruppeforløb, hvor de kan anvende det lærte. Undervisningen består af:

  • – Præsentation af teori og redskaber.
  • – Praktiske øvelser, hvor de studerende træner det lærte.
  • – Gruppesamtaler, hvor der følges op på gruppernes sideløbende gruppearbejde.

Undervisningen kan bl.a. indeholde følgende temaer:

Gruppesamtalerne kan faciliteres med afsæt i fx 4.3.A Vækstmodellen

Variation: Har man færre timer og ressourcer til rådighed, er det muligt at tilpasse undervisningen og antallet af gruppesamtaler. Det anbefales at holde fast i samtaler om forventningsafstemning og gruppekontrakt samt samtaler om trygt læringsmiljø og holdkontrakt.

Eksempel
Socialrådgiveruddannelsen på UCL anvender POP-undervisning (Personlig Og Professionsrettet træning), der bl.a. inkluderer undervisning i samarbejde, redskaber til gruppearbejde og løbende understøttelse af grupper via gruppesamtaler.

Her kan du downloade information om POP-undervisning på Socialrådgiveruddannelsen, hvor du kan finde redskaber, inspiration til øvelser og samtaler

Facilitatormøder

Facilitatormøder kan skabe rum for sparring, refleksion og støtte, der understøtter velfungerende gruppeprocesser.

Når facilitatorer fra forskellige grupper mødes med en underviser, kan de dele erfaringer, drøfte udfordringer og få støtte til det videre samarbejde. Facilitatormøder kan samtidig give mulighed for løbende refleksion over gruppens arbejdsproces og mål samt skabe læring på tværs af grupper ved at give indblik i forskellige måder at samarbejde på.

Læs mere her

Facilitatormøder kan bruges til at understøtte grupper i at optimere gruppearbejdet og få alles potentialer i spil gennem løbende sparring til skiftende facilitatorer fra grupperne. På møderne samles facilitatorerne fra forskellige grupper med en underviser for at drøfte, hvordan det går og evt. udfordringer. Dette giver grupperne mulighed for at sparre med hinanden og underviser, og desuden får underviseren en værdifuld indsigt i, hvordan grupperne fungerer, som muliggør rettidig feedback og støtte, der kan forebygge at evt. problemer eskalerer.

Facilitatormøderne har desuden en refleksiv funktion, hvor grupperne løbende reflekterer over gruppeprocessen, og hvor langt de er fra at nå deres fælles mål. Samtidig giver møderne også de studerende et indblik i, hvordan andre grupper arbejder og dermed mulighed for at lære af hinandens arbejdsprocesser.

Redskab

Gruppernes proces følges og understøttes gennem fællesmøder med en repræsentant/facilitator fra hver gruppe:

  • – Hver gruppe udvælger en facilitator. Facilitatorrollen går på skift i løbet af gruppeforløbet, så alle prøver at være facilitator.
  • – Der afholdes jævnligt møder i løbet af gruppeforløbet, hvor underviser mødes med en facilitator fra hver gruppe.
  • – På møderne præsenterer facilitatorerne gruppens status og udfordringer, og der er mulighed for fælles drøftelse og sparring med underviser og de andre facilitatorer.

På holdet kan desuden introduceres til facilitatorrollen samt formål og rammer for facilitatormøderne.

Eksempel
Datamatikeruddannelsen på UCL gør brug af facilitatormøder, der indeholder sparring og drøftelser med facilitatorer.

Her kan du downloade eksempel på brug af Facilitatormøder på Datamatikeruddannelsen, UCL