Værktøjer til deltagelse i gruppearbejde
På denne side kan du finde inspiration og konkrete værktøjer til at skabe rammer for gruppearbejde, der både fremmer læring og bidrager til et inkluderende studiemiljø. Gruppearbejde er en væsentlig del af mange videregående uddannelser og spiller en vigtig rolle i at udvikle studerendes faglige og samarbejdsmæssige kompetencer. Når gruppearbejde tilrettelægges med omtanke, kan det bidrage til at skabe inkluderende studiemiljøer, hvor studerende med forskellige kompetencer og behov har mulighed for at deltage og bidrage aktivt. Når grupperne fungerer godt, skaber det ikke kun bedre læringsmiljøer, men styrker også de studerendes sociale trivsel og forbereder dem på samarbejde i fremtidige arbejdssituationer.
Temaet består af fem centrale fokusområder, hvor du finder værktøjer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere gruppearbejde. Værktøjerne består af:
- Tjeklister ✔- til at skabe refleksion og opmærksomhed på centrale områder. Flere af tjeklisterne indeholder også ressourcer til undervisere og i mange tilfælde også til studerende, som kan bruges i undervisningen og gruppearbejdet.
- Redskaber 🛠 – der kan anvende direkte i arbejdet med at skabe inkluderende gruppearbejder
Gå direkte til de enkelte tjeklister og redskaber via knapperne herunder:
1.1 Fysiske rammer og materialer ✔
1.2 Variation i opgaveløsningen ✔
2.1 Facilitering af gruppedannelse ✔
2.2 Kriteriebestemt gruppedannelse 🛠
3.1 Klare mål og forventninger ✔
3.2 Tydelige rammer og information ✔
4.2 Viden om gruppeprocesser ✔
4.5 Undervisning i gruppesamarbejde 🛠
1. Deltagelsesformer
Arbejdet med deltagelsesformer i gruppearbejde skal understøtte variation og fleksibilitet, der kan give bedre muligheder for at bidrage og engagere sig.
Det er vigtigt, at gruppearbejdet er tilrettelagt, så alle studerende kan deltage. Det gælder både, at der er mulighed for, at arbejdet kan foregå på steder, hvor alle har adgang og mulighed for at deltage, og at alle studerende kan tilgå de undervisningsmaterialer, der skal bruges i gruppearbejdet. Desuden kan åbenhed for forskellige måder, studerende kan arbejde med og formidle stoffet på også reducere barrierer ved at give muligheder for at bruge forskellige strategier, fx brug af billeder, lyd mv.
Ved at tilrettelægge gruppearbejdet så der er brug for forskellige færdigheder, perspektiver og viden, giver det muligheden for at engagere sig på forskellig vis og trække på forskellige kompetencer, der kan understøtte samarbejdet i gruppen.
Deltagelsesformer
1.1 Fysiske rammer og materialer
Tilgængelige fysiske rammer for gruppearbejdet, adgangsforhold og undervisningsmaterialer kan være afgørende for, om nogle studerende kan være med, og i hvilket omfang de kan deltage i gruppearbejdet. For studerende med fx hørenedsættelse eller koncentrationsbesvær kan adgang til, at gruppearbejdet kan foregå i rolige omgivelser, være væsentligt for, at de kan bidrage, og hvor hurtigt de bliver udtrættet. Et andet eksempel er opgavematerialer, der kan læses op, som er vigtige for, at studerende med fx ordblindhed og synsnedsættelse kan bruge det.
Tilgængelige fysiske rammer og materialer kan både betyde, at studerende kan tilgå materialer uden brug af støtte og desuden være til gavn for mange. Fx kan tekstede videoer både være en fordel for studerende med hørenedsættelse og for mange andre fx i omgivelser, hvor man ikke kan sætte lyd på. Grupperum med mulighed for fordybelse kan desuden gavne alle i gruppen, da de ikke forstyrres af uro udefra. Desuden har studerende forskellige læringsstile og præferencer ift., hvordan de ønsker at få præsenteret ny viden. Variation i undervisningsmaterialernes form og flere adgange til læring kan give mulighed for, at flere studerende kan opnå den nødvendige viden til at deltage i gruppearbejdet, fx via tekster, oplæg, videoer, podcasts osv.
Formål
Understøtte at de fysiske rammer, adgangsforhold og undervisningsmaterialer er tilgængelige for alle studerende.
Tjekliste
- – Er der nok grupperum, så de studerende kan sidde uforstyrret og arbejde?
- – Har grupperne kendskab til tilgængelige kommunikationsredskaber fx via uddannelsens læringsplatform?
- – Er opgavematerialerne til de studerende udarbejdet i tilgængelige formater? Dette gælder fx tekster, der kan oplæses af skærmlæser og tekstede videoer? (Se ressourcer nedenfor).
- – Er de studerende blevet gjort opmærksom på, at de kan henvende sig, hvis de oplever, at materialerne er utilgængelige? Ofte har de studerende selv en løsning.
- – Er der på uddannelsen mulighed for og kendskab til, hvor man kan hente hjælp og vejledning ift. at tilgængeliggøre undervisningsmaterialer? (Se ressourcer nedenfor).
Ressourcer
Deltagelsesformer
1.2 Variation i opgaveløsningen
Det kan være en fordel at formulere gruppeopgaver, der kræver flere forskellige perspektiver og forskellige typer færdigheder og viden, da der vil være flere muligheder for at bidrage. Ved at understøtte at der kan være flere forskellige måder at bidrage til opgaveløsningen, kan man mindske kommunikationsbarrierer og fremme, at studerende kan bruge og øve en bredere vifte af kompetencer og færdigheder. Det kan give bedre muligheder for at bruge de enkeltes styrker i gruppen og at vælge metoder, der bedst understøtter kompetencer og problemløsning.
Variation i opgaveløsningen kan desuden styrke engagement og motivation. Samtidig er gruppearbejdet en relevant platform til at øve sig, udfordre sig selv ved at afprøve nye former for opgaveløsning og udvikle sine kompetencer i samarbejde med andre.
Formål
Give flere måder at deltage på og bidrage til gruppearbejde ved at udforme opgaver, der giver mulighed for brug af forskellige kompetencer og anvendelse af forskellige formater.
Tjekliste
- – Indeholder opgaven mulighed for en bred opgaveløsning, der giver mulighed for at aktivere forskellige kompetencer og viden?
- – Understøttes de studerende i at bruge hinandens styrker? Fx ved at bruge og skifte roller som gruppeleder, ordstyrer, referent, faktatjekker, korrekturlæser mv. Det er en god idé også at skifte roller, så man får mulighed for at prøve forskellige roller og udvikle sine færdigheder.
- – Er der mulighed for at anvende forskellige formater i opgaveløsningen? Eksempelvis skriftligt, mundtligt, visuelle metoder eller podcast. (Se ressource 1.2.A).
- – Er der alternativer til fremlæggelser for mange studerende? For nogle studerende kan fremlæggelse for mange mennesker være uhensigtsmæssigt overvældende og angstprovokerende. Er der mange studerende på holdet/årgangen, kan et alternativ fx være at danne matrix grupper, hvor grupperne splittes op og genskabes i nye konstellationer. Her skal hvert gruppemedlem fremlægge for den nye gruppe frem for hele holdet.
Ressourcer
Til underviser
2. Gruppedannelse
Gruppedannelse er en udfordrende proces for mange studerende, og det kan være svært for studerende selv at sammensætte grupperne, særligt de første semestre. De kan have for lidt fagligt kendskab til hinanden og være bekymret for, om de bliver valgt fra. Der kan også være en tendens til, at man først og fremmest danner gruppe med de medstuderende, man trives med socialt, men det betyder ikke, at man nødvendigvis arbejder godt sammen, og at gruppearbejdet bliver udbytterigt.
For at understøtte velfungerende grupper, undgå eksklusionsprocesser samt mindske angst eller ubehag ved gruppedannelser kan underviseren være ansvarlig for sammensætningen af grupperne. Dette er særligt relevant i starten af studiet, hvor styrkelse af tryghed samt at øge kendskabet til og erfaringer med at samarbejde med hinanden er særligt aktuelt.
Gruppedannelse
2.1 Facilitering af gruppedannelse
Det kan være udfordrende for studerende selv at sammensætte grupper, fx når man ikke kender hinandens måder at arbejde på. Gruppedannelse kan være særligt sårbart for studerende, som har dårlige erfaringer med gruppearbejde, fx oplevelser med at blive fravalgt. Ved faciliteret gruppedannelse styrer underviseren aktivt inddelingen i grupper for at understøtte inklusion, samarbejde og læring blandt de studerende. Det kan være gennem tilfældigt sammensætning af grupper, eller ved at undervisere sammensætter grupper ud fra forskellige parametre for at gøre processen lettere for de studerende.
Formål
Sikre at alle får mulighed for at komme i en gruppe, understøtte velfungerende grupper samt mindske angst eller ubehag ved gruppedannelsesprocesser ved at undervisere er ansvarlig for sammensætningen af grupperne.
Tjekliste
- – Er det relevant, at undervisere er ansvarlig for at sammensætte studiegrupper og gruppearbejde? Det kan være særligt relevant i begyndelsen af studiet/forløbet. Det letter presset på fx de studerende, som kan være bekymrede for ikke at blive valgt, og det giver mulighed for at sammensætte grupperne ud fra udvalgte kriterier.
- – Er det relevant at danne grupper, der varer i længere tid? Gruppen kan derved få mulighed for at opbygge et større kendskab til hinanden og hinandens måde at arbejde på samt udvikle en større tillid og tryghed til hinanden. Det giver gode forudsætninger for at turde åbne op omkring det, man hver især har brug for i gruppearbejdet, for at alle kan deltage bedst muligt.
- – Er det relevant at give de studerende mulighed for indflydelse på gruppedannelsen? Fx kan muligheden for et godt gruppesamarbejde optimeres ved at sammensætte gruppen på baggrund af de studerendes selvvurderede ambitionsniveau, arbejdstid, ønsker og behov.
- – Er der mulighed for, at de studerende kan få indflydelse på gruppestørrelsen? Det kan fx være nødvendigt for nogle studerende at være i små grupper.
- – Er der mulighed for, at studerende kan arbejde selv? Det kan i nogle tilfælde være en god idé at give studerende mulighed for at arbejde individuelt, fx hvis man bruger mange kræfter på at afkode sociale spilleregler.
Ressourcer
Til underviser
Gruppedannelse
2.2 Kriteriebestemt gruppedannelse
Ambitionsniveau i gruppen og logistik er ofte vigtig for et velfungerende gruppearbejde. Har gruppen vidt forskellige ønsker og behov ift. gruppearbejdet, kan det være svært at indgå kompromis. Når gruppen sammensættes tilfældigt, tages der ikke højde for disse aspekter. Dette redskab guider til, hvordan du kan sammensætte grupper baseret på en kortlægning af studerendes behov og præferencer ud fra udvalgte kriterier om den enkeltes ambitionsniveau, tidsforbrug og logistik. Ved korterevarende gruppearbejde kan de studerende fx inddeles i tilfældige grupper, mens det kan være relevant at benytte kriteriebestemt gruppedannelse ved længerevarende gruppearbejde.
Der kan anvendes forskellige kriterier for dannelsen af grupperne. I det nedenstående er valgt dels kriterier vedr. logistik, som fx hvordan, hvor og hvornår møderne afholdes, herunder om det er online. Dette kan være særligt vigtigt for studerende med særlige behov, fx for studerende i kørestol, studerende der har behov for rolige omgivelser, eller som går til hyppige behandlinger. Det kan også være vigtigt for fx studerende med børn mv. Dels kriterier vedr. tid og ambitionsniveau, da der er erfaring med, at dette generelt er væsentlige parametre, ligesom det kan være vigtig for studerende, der fx har gavn af at bruge relativt få timer fysisk med gruppen pga. fx udtrætning. Endeligt er der mulighed for at ønske personer, man gerne vil i gruppe med. Dette er medtaget, da det ofte er et stort ønske blandt studerende.
Formål
Understøtte forudsætninger for et velfungerende samarbejde ved at sammensætte grupper ud fra deltagernes behov og præferencer.
Redskab
Gruppedannelsen faciliteres ved at underviser
- – Informerer grundigt om gruppedannelsesprocessen til alle studerende, og gennemgår spørgsmålene med holdet samlet
- – Indhenter svar fra de studerende. Vælg mellem redskab a) eller b) Se nedenfor
- – Sammensæt grupperne ud fra svarene på spørgsmålene, så studerende med ens præferencer matches så vidt muligt. Ift. personønsker kan det tilstræbes, at man kommer i gruppe med mindst 1 af dem, man har ønsket
Redskab a)
Dette redskab anvendes, hvis man ønsker at anvende kriterier vedr. logistik, tid, ambitionsniveau og ønsker til personer.
Kriterierne/ spørgsmålene kan bruges samlet eller man kan udvælge nogle af dem.
- – Find spørgsmål vedr. logistik, tid og ambitionsniveau og gruppemedlemmer i Word-udgave
(spørgeskema, hvor svar indhentes via mail eller fysisk) eller - – Find spørgsmål vedr. logistik, tid, ambitionsniveau og gruppemedlemmer i Forms-udgave
(spørgeskema, hvor svar indhentes i spørgeskemaprogram (Forms)) - Du kan anvende og redigere surveyen i Forms ved at:
- 1. Duplikere spørgeskemaet
- 2. Tilpasse spørgsmålene til din uddannelse
- 3. Sende ud som link eller til de studerendes mail via Forms
Redskab b)
Dette redskab anvendes, hvis du ønsker uddybende spørgsmål om tid og ambitionsniveau/engagement.
- – Find redskab med uddybende spørgsmål udelukkende om tid og engagement i Word-udgave eller
- – Find redskab med uddybende spørgsmål udelukkende om tid og engagement i Forms-udgave
Spørgsmålene i redskab a) er udarbejdet med inspiration fra ‘Professionalisering af studiegrupper i læreruddannelsen’, Læreruddannelsens Ledernetværk, 2020. Spørgsmålene i redskab b) er udviklet af Datamatikeruddannelsen på UCL.
3. Forventningsafstemning og rammer
Tydelighed om mål, rammer og forventninger er med til at skabe motivation samt større tryghed, overblik og forståelse. Klare mål, der afspejler opgavens læringsudbytte og relevans, og tydelige rammer for gruppearbejdet er vigtigt, både for at studerende ved, hvad der forventes af dem, og for at understøtte engagement i gruppearbejdet. Gruppearbejde kan ofte kræve ekstra ressourcer, og det er derfor særligt vigtigt, at studerende kan se, hvad gruppearbejdet bidrager med, og at de er forberedte på det. Det er også centralt, at der blandt gruppens medlemmer er afstemt forventninger til, hvordan samarbejdet skal foregå. Det kan bidrage til, at der skabes en fælles drøftelse af og forståelse for arbejdsformer og til at forebygge misforståelser.
Forventningsafstemning og rammer
3.1 Klare mål og forventninger
Det er centralt ved tilrettelæggelse af et gruppearbejde at gøre sig klart, hvad formålet med gruppearbejdet er, da dette er afgørende for designet af gruppearbejdet. Det er desuden vigtig, at studerende tydeligt kan se formålet med gruppearbejdet, forstå dets relevans for deres uddannelse og få præcise oplysninger om, hvad der forventes af dem. For nogle studerende kan gruppearbejde være særligt udfordrende, og det er her ekstra vigtigt, at den studerende kender til udbyttet for at prioritere de kræfter, det kræver, og at forventningerne til dem er eksplicitte. Klare mål og forventninger kan bidrage til øget engagement og motivation, fremme forståelse for og arbejdet med samarbejdskompetencer, styrke fokus på læringsmål samt skabe større tryghed.
Formål
Fremme tilrettelæggelse af gruppearbejde ud fra læringsmål og skabe øget fokus og engagement blandt studerende gennem tydelige mål og forventninger til gruppearbejdet.
Tjekliste
- – Er det tydeligt for de studerende, hvad (lærings)målene med gruppearbejdet er? Om det fx er det faglige læringsudbytte eller samarbejdskompetencer, der lægges vægt på.
- – Er det klart for de studerende, hvorfor gruppearbejde er hensigtsmæssigt ift. at opnå læringsmålene? Og hvorfor målene er vigtige og relevante ift. det arbejde, som uddannelsen kvalificerer til? Og hvad de studerende får ud af gruppearbejdet? Fx at gruppearbejde bidrager til at opbygge samarbejds- og kommunikationsfærdigheder, samt at man tilsammen får en større viden og både kan hjælpe og udfordre hinanden mv. (Se ressource 4.2.D).
- – Er det klart, hvad der forventes af den enkelte og af gruppen? Og hvad grupperne skal gøre for at leve op til forventningerne?
- – Hvordan tilrettelægges gruppearbejdet bedst for at opnå læringsmålene?
- – Er der minimumskrav for deltagelse i gruppearbejdet? Er de i så fald tydelige for de studerende, og kan der være undtagelser?
- – Hvis gruppearbejdet bedømmes eller evalueres, er det så tydeligt for de studerende, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen af det? Bliver kun det faglige bedømt, eller både det faglige og samarbejdet i gruppen? Og er der skabt sammenhæng mellem mål og det, der bedømmes? Der kan fx udarbejdes en rubric til de studerende. En rubric er et redskab, underviseren kan bruge til at tydeliggøre de faglige mål og forventninger, og den kan også bruges af studerende ifm. feedback. (Se ressource 3.1.A). Se mere i 5. Evaluering.
- – Er der mulighed for, at gruppen kan øve sig løbende og få øget viden om, hvor langt de er i deres læringsproces, og hvad der forventes, at de skal kunne? Du kan fx give dem selvtests/øvelser undervejs, så forventninger og mål bliver tydelige.
Ressourcer
Til underviser
Forventningsafstemning og rammer
3.2 Tydelige rammer og information
Ved at give klar information om rammerne for gruppearbejdet og give den i god tid, giver det mulighed for at studerende kan planlægge, og det mindsker usikkerhed og bekymringer om, hvad der skal ske. For nogle studerende, fx hvor gruppearbejde kræver ekstra ressourcer, kan dette være særligt vigtigt, ligesom gruppedannelsesprocesser, arbejdsbelastning mv. kan være vigtige informationer.
Formål
Skabe mulighed for planlægning, gennemsigtighed og tryghed ved at give klarhed om rammer og forløb for gruppearbejdet i god tid.
Tjekliste
- – Kan studerende hente information om, hvor meget gruppearbejde fylder på kurset/holdet og hvilke former for gruppearbejde, man kan forvente?
- – Har studerende fået besked i god tid om hvor og hvornår, der vil finde gruppearbejde sted, og hvor lang tid de forventes at bruge på gruppearbejdet?
- – Er der information om, hvordan gruppedannelsen vil foregå?
- – Ved studerende, hvilken støtte grupperne kan forvente undervejs?
- – Ved studerende, hvilke muligheder der er for fx lokaler, kommunikationsplatforme ol.?
- – Er gruppeopgaverne tydeligt formuleret, så studerende ved, hvad de skal? Det er en god idé at udlevere opgaveformuleringen på skrift eller som optagelse, så gruppen kan vende tilbage til opgaveformuleringen, hvis der opstår tvivl.
- – Er pensumlisten overskuelig og tydelig? Og er det relevant, at det fremgår, hvad gruppen skal prioritere og fokusere på læsning af pensum?
Forventningsafstemning og rammer
3.3 Samarbejdskort
Samtaler om, hvad man har brug for i gruppearbejdet, er ikke noget, alle grupper kommer omkring. Derfor kan det være en god idé at rammesætte nogle faciliterede samtaler. Samarbejdskortene er et redskab til at facilitere en samtale blandt studerende omkring egne og andres ønsker og behov i en gruppesammenhæng og dermed give en forståelse for hinanden i gruppen. Dette kan være gavnligt for alle studerende, og særligt hvis man har brug for noget ift. gruppearbejdet, som kan være svært at få gjort opmærksom på i gruppen. Samtidig kan redskabet bruges til at drøfte, hvordan gruppen bedst kan samarbejde og imødekomme de behov, der er i gruppen.
Formål
Fremme forståelse og styrke samarbejde i en gruppe ved at facilitere forventningsafstemning og drøftelse af, hvordan samarbejdet bedst kan tilrettelægges, så det imødekommer gruppemedlemmernes forudsætninger og præferencer.

Redskab
Samarbejdskortene indeholder en række spørgsmål, der lægger op til dialog om, hvordan gruppen kan tilrettelægge arbejdet ud fra gruppemedlemmernes præferencer og behov. I vejledningen (find link nedenfor) fremgår, hvordan grupperne kan bruge kortene og en rammesætning af processen.
Kortene kan både bruges ved opstart og undervejs i gruppearbejdet. Underviseren rammesætter brugen af kortene og sætter tid af til, at grupperne kan arbejde med dem. Det er desuden en god idé, at underviseren samler op med hver gruppe efterfølgende for at følge op på gruppens samarbejdsproces. Det kan give underviseren indsigt i gruppens behov og evt. opmærksomhedspunkter.
Samarbejdskortene kan bruges sammen med 3.4 Dilemmakort, sådan at samtaler med udgangspunkt i eksempler på gruppedilemmaer bliver et springbræt til at tale videre om behov og ønsker i egen gruppe via spørgsmålene fra samarbejdskortene.
Forventningsafstemning og rammer
3.4 Dilemmakort
Det kan være svært at tale om egne behov overfor andre, særligt overfor en gruppe, man ikke kender så godt. Derfor kan det være en fordel at starte drøftelser i gruppen ud fra fiktive scenarier, der omhandler nogle typiske dilemmaer, som grupper kan stå i.
Dilemmakortene kan bruges til at facilitere samtaler om, hvordan gruppen vil håndtere forskellige forudsætninger, forventninger og præferencer og indeholder en række korte dilemmaer indenfor områder, der er væsentlige for, at gruppearbejde er tilpasset, så alle kan deltage.
Formål
Skabe en sikker ramme for at drøfte, hvordan gruppen vil håndtere forskellige forudsætninger, forventninger og præferencer for samarbejdet, og sammen reflektere over, hvordan man kan tilrettelægge gruppearbejdet, så det giver de bedste muligheder for, at alle kan deltage og bidrage.

Redskab
Dilemmakortene indeholder en række dilemmaer indenfor områder, der er væsentlige for, at alle kan deltage og lægger op til drøftelse af, hvordan gruppen vil håndtere disse situationer. I vejledningen (find link nedenfor) fremgår, hvordan grupperne kan bruge kortene og en rammesætning af processen.
Dilemmakorterne er særligt anvendelige ved opstart af gruppearbejdet, hvor gruppemedlemmerne ikke kender hinanden så godt. Underviser rammesætter brugen af dilemmakortene og sætter tid af til, at grupperne kan arbejde med dem. Kortene kan bruges sammen med 3.3 Samarbejdskort, sådan at samtaler om eksempler på udfordringer fra dilemmakortene bliver et springbræt til at tale videre om gruppemedlemmernes behov og ønsker og tilrettelæggelse af gruppens arbejde via spørgsmålene fra samarbejdskortene.
Forventningsafstemning og rammer
3.5 Styrkekort
I gruppearbejdet er det oftest visse styrker, der er i fokus og bedømmes, fx skriveevne og produktivitet. Men der er mange andre styrker, der udgør et vellykket samarbejde, og gruppemedlemmer bidrager med forskellige styrker. Styrkekortene beskriver forskellige former for styrker og guider til en samtale i gruppen, der kan bidrage til at identificere og anerkende styrker i gruppen samlet og individuelle styrker. Øje for styrkerne kan også understøtte engagement. Med et positivt blik på det, der lykkes, kan gruppemedlemmer få øget tro på egne evner og bidrage til at styrke samarbejdet i gruppen. Kortene giver også mulighed for at reflektere over, hvordan styrkerne bedst kan anvendes i arbejdet, og hvilke styrker gruppen eller den enkelte gerne vil udvikle.
Formål
Identificere, anerkende og anvende forskellige styrker i gruppen og hos den enkelte for at fremme forståelse, engagement og samarbejde.

Redskab
Styrkekortene indeholder korte beskrivelser af forskellige styrker. I vejledningen (find link nedenfor) fremgår, hvordan grupperne kan bruge kortene, og en rammesætning af processen.
Kortene bruges både ved opstart og undervejs i gruppearbejdet. De kan både give anledning til at identificere og anerkende de kollektive styrker, der samlet er i gruppen og individuelle (egne) styrker, og til at drøfte, hvilke kollektive styrker og individuelle styrker, der kan udvikles på for at styrke samarbejdet. Rammesætningen er vigtig for at opnå en god proces, fx ved at fremhæve styrker som dynamiske og kontekstafhængige og ikke iboende karakterer.
Forventningsafstemning og rammer
3.6 Gruppekontrakter
Gruppekontrakt er et udbredt redskab til at understøtte forventningsafstemning og centrale drøftelser blandt studerende i en gruppe. Særligt drøftelserne i gruppen ifm. udarbejdelse af gruppekontrakten kan bidrage til at etablere en fælles forståelse af forventninger til, hvordan samarbejdet skal foregå. Ved at gruppen drøfter og aftaler ift. ambitioner, behov, rammer, kommunikation, konflikthåndtering, opfølgning mv., kan det øge forståelsen og skabe tydelighed om forventninger og ansvar. Fx kan samarbejdskontrakten give mulighed for at drøfte mødelængde, vigtigheden af pauser, brug af kommunikationskanaler, der er tilgængelige, struktur og planlægning, behov for forberedelse mv.
Formål
Facilitere refleksion, drøftelser og aftaler, der understøtter forventningsafstemning i gruppen.
Redskab
Udarbejdelse af gruppekontrakter faciliteres ved, at underviser:
- – Informerer grundigt om formålet med at udarbejde en gruppekontrakt for hele holdet og viser et eksempel på en udformet kontrakt.
- – Rammesætter gruppesamtaler om forventninger, fx ved brug af 3.3 Samarbejdskort, 3.4 Dilemmakort eller 3.5 Styrkekort, der sætter fokus på behov, ønsker, styrker og værdier i gruppearbejdet.
- – Opfordrer grupper til at udarbejde en gruppekontrakt ved opstart af gruppearbejdet. Der er udarbejdet flere skabeloner til gruppekontrakter, som studerende kan bruge. Bl.a. har Studenterrådgivningen udarbejdet en skabelon til kontrakt for studie-/projektgrupper: 3.6.A Skabelon til gruppekontrakt – Studenterrådgivningen.
- – Afsætter tid til at de studerende kan drøfte deres forventninger og udarbejde kontrakten.
- – Det er en god idé, at underviseren følger op på grupperne, efter de har udarbejdet en kontrakt, for at kunne have indsigt i gruppearbejdet.
- – Opfordrer grupper til at genbesøge kontrakten løbende og bruge kontrakten, når der opstår udfordringer i samarbejdet.
4. Støtte til samarbejde
At kunne samarbejde godt i gruppearbejdet kræver både øvelse, kompetencer og gode rammer. Derfor er det væsentligt med en bevidst indsats for, at de studerende opnår dette. Støtte til gruppesamarbejde kan både handle om at understøtte et trygt miljø, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor der er mulighed for at lære hinanden at kende samt øve sig uden pres. Det kan også handle om at få viden og redskaber til at forstå gruppeprocesser, håndtere udfordringer og opnå et konstruktivt og effektivt samarbejde. Løbende opfølgning under gruppearbejdet kan desuden støtte grupperne undervejs og forebygge konflikter. Her er det vigtigt at stilladsere gruppearbejdet efter behov, sådan at grupperne gradvist kan udvikle færdigheder, ligesom der vil være nogle studerende og grupper, som har behov for en stærkere stilladsering og støtte, der kan hjælpe dem med at overskue og gennemføre gruppearbejdet.
Støtte til samarbejde
4.1 Trygt gruppemiljø
Et trygt gruppemiljø er fundamentet for læring og effektivt samarbejde, hvor de studerende kan dele ideer, lære af hinanden og udvikle deres samarbejdsevner. Når de studerende føler sig trygge og anerkendte, øges både motivation og aktiv deltagelse. Derudover giver et trygt miljø plads til, at de studerende kan se gruppearbejdet som en læringsproces, hvor det er naturligt at eksperimentere, fejle og forbedre sig – også når det gælder samarbejdsprocesser. Underviseren har en vigtigt rolle ift. at tydeliggøre og understøtte, at forskellighed er en styrke, at man behandler hinanden respektfuld, og at gruppearbejdet skal tilrettelægges, så alle kan deltage. Ligesom det kan skabe tryghed for studerende at vide, at de kan henvende sig, hvis de har brug for det. Det er langt fra sikkert, at den studerende får behov for at tage kontakt, men bare viden om muligheden kan bidrage til øget tryghed.
Formål
Understøtte et trygt gruppemiljø, hvor de studerende kan udvikle deres samarbejdsevner i et respektfuldt miljø, der anerkender forskellighed som en styrke og giver plads til at øve sig.
Tjekliste
- – Har grupperne tid til at lære hinanden at kende og hinandens måder at arbejde på? Start fx med lette opgaver, så de studerende kan tune sig ind på hinanden, før de skal løse større og mere komplekse opgaver.
- – Understøttes de studerende i forståelsen for, at forskellighed er et vilkår og en styrke, da det muliggør forskellige perspektiver, erfaringer og styrker i samarbejdet? Fx gennem samtale på holdet eller i gruppen om styrkerne ved forskellighed. I denne sammenhæng kan fx også bruges 3.5 Styrkekort, eller en øvelse, der demonstrerer diversiteten ved at bede de studerende om at besvare en række spørgsmål om dem selv ved hjælp af fx Mentimeter, hvor svarene umiddelbart efter hvert spørgsmål vil fremgå anonymt på skærmen. (Se ressource 4.1.A).
- – Fremmes en forståelse af, at gruppearbejdet er en læringsproces, og at man netop skal øve sig, også i samarbejdsprocesser? Bl.a. ved at lægge vægt på, at der skal være plads til at begå fejl, man kan lære af.
- – Ved de studerende, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for støtte og vejledning? Det gælder både ift. støtte fra underviser og mulighed for anden og mere individuel støtte, fx studievejledningen/SPS. Ser man, at nogle studerende har et særligt behov, kan man også spørge, om der er noget, de har brug for ift. at kunne deltage bedst muligt. Man kan spørge ud fra det, man ser, og ikke på baggrund af antagelser ift. fx type af funktionsnedsættelse.
- – Hvordan kan der skabes et gruppemiljø, hvor alle føler sig trygge ved at bidrage og deltage? Diskutér det gerne med holdet eller gruppen.
- – Er der plads til, at gruppen laver noget hyggeligt og sjovt sammen? Hav en samtale på holdet eller med gruppen om, hvordan man kan skabe et godt sammenhold i gruppen. Indbyd grupperne til at have en intern samtale omkring, hvor sociale de ønsker at være i gruppen.
Ressourcer
Til underviser
Støtte til samarbejde
4.2 Viden om gruppeprocesser
Viden om og kompetencer til at etablere og indgå i velfungerende gruppeprocesser er centralt, både på studiet og som kompetence i et fremtidigt arbejdsliv. Det er desuden vigtig for at skabe inkluderende gruppesamarbejder, hvor der er plads til alle studerende. Gruppeprocesser kræver bl.a. kompetencer ift. at acceptere andres synspunkter, give og modtage feedback og tilrettelægge samarbejdet. Det er ikke givet, at studerende besidder den viden og de kompetencer, det kræver, og det er derfor vigtigt at give de studerende mulighed for at tilegne sig viden om gruppeprocesser og kvalificere deres erfaringer med at arbejde i grupper ved at præsentere, drøfte, øve og understøtte gode gruppeprocesser.
Formål
Give studerende viden om og forståelse for gruppeprocesser samt redskaber til facilitere et godt samarbejde
Tjekliste
- – Hvilken viden om gruppeprocesser har de studerende? Fx kan Tuckmans udviklingsmodel med faserne: forming, storming, norming, performing og adjourning bruges af undervisere og studerende til drøfte typiske processer, og hvordan de kan håndteres. (Se ressource 4.2.A og 4.2.C).
- – Hvilke redskaber har de studerende til at indgå i og facilitere gruppeprocesser? Det kan fx være en fordel at understøtte de studerende i på skift at indtage rollen som mødefacilitator. (Se ressourcerne 4.2.B, 4.2.F og 4.2.G). Det kan også være viden om at give og modtage konstruktiv feedback. (Se ressourcerne 4.2.H og 4.2.I).
- – Hvordan understøttes de studerendes motivation til at samarbejde? Fx ved at fremhæve fordele ved gruppearbejde og videreformidle gode råd til samarbejdsprocessen (Se ressource 4.2.D og 4.2.E).
- – Hvilket omfang er der behov for undervisning i gruppearbejde? Se fx redskabet 4.5 Undervisning i gruppearbejde.
Ressourcer
Til underviser
Til studerende
- – 4.2.C Værktøjer til håndtering af gruppefaser ud fra Tuckmans Udviklingsmodel – Studenterrådgivningen
Støtte til samarbejde
4.3 Opfølgning og check-in
Opfølgning og check-in i grupperne giver underviseren mulighed for at understøtte gruppedynamikker og samarbejde samt opdage og løse problemer, før de eskalerer og opdage, hvis nogle studerende har særlige udfordringer i gruppearbejdet. Opfølgningen kan samtidig give underviseren indsigt i, om der er brug for at tilpasse rammer, ressourcer eller undervisning undervejs. Det er desuden hensigtsmæssigt at understøtte grupperne i at foretage en afsluttende evaluering, hvor de forholder sig refleksivt til gruppearbejdet. Det er væsentligt, at struktureringen af og støtte til gruppearbejdet er tilpasset gruppen, så det matcher gruppens behov. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at tilpasse opfølgningen og lave ekstra check-ins der, hvor der er behov for det.
Formål
At understøtte gruppens fremdrift, samarbejde og trivsel under gruppeforløbet og forebygge uhensigtsmæssige arbejdsprocesser og konflikter.
Tjekliste
- – Hvordan er det relevant at følge op på grupperne undervejs i forløbet? Fx via statusmøder med grupperne (se ressource 4.3.A.), 4.6 facilitatormøder, skriftlige tilbagemeldinger fra grupperne e.l.
- – Er der grupper eller gruppemedlemmer, der har behov for yderligere støtte og struktur? Fx tættere opfølgning/statusmøder, støtte til at bryde opgaven ned i delopgaver og/eller lave tidsplan med løbende deadlines for delelementer?
- – Hvordan kan opfølgningen bidrage til at fremme gruppernes refleksive overvejelser vedr. gruppens arbejdsprocesser og samarbejde undervejs og ved afslutningen af gruppearbejdet? Det er en god idé at understøtte, at grupperne evaluerer gruppearbejdet undervejs i processen. (Se ressource 4.3.B). Studenterrådgivningen har udarbejdet et analyseredskab til studerende, der kan hjælpe dem med at vurdere og drøfte gruppens produktivitet, arbejdsproces, arbejdsklima og struktur (Se ressource 4.3.C). Du kan også opfordre de studerende til at genbesøge 3.5 styrkekortene og 3.3 samarbejdskortene og evt. justere 3.6 gruppekontrakten undervejs, hvis noget skal ændres.
Ressourcer
Til underviser
Til studerende
Støtte til samarbejde
4.4 Konflikthåndtering
Det er naturligt og uundgåeligt, at der opstår uoverensstemmelser i samarbejdsrelationer. Uenighed kan bidrage med nye perspektiver og læring, der kan medvirke til ny viden og bedre produkter. Men når uoverensstemmelserne går i hårdknude og fører til en konflikt, er det vigtigt at få den løst med det samme, så konflikten ikke vokser sig større. Nogle konflikter vil kunne løses internt i gruppen, mens andre er vokset sig større eller har en karakter, hvor gruppen har brug for hjælp fra en underviser eller anden ekstern part til at komme godt videre.
Formål
Understøtte samarbejde og facilitere processer, der kan bidrage til løsning af konflikter i grupper med samarbejdsvanskeligheder.
Tjekliste
- – Hvordan omtales udfordringer i gruppearbejdet? Fremhæv gerne over for de studerende, at det er normalt, at der opstår problemer og konflikter i gruppearbejde, fx når man er presset eller har forskellige forventninger, måder at arbejde på mv. Det vigtige er, at konflikterne håndteres.
- – Indgår konflikthåndtering som del af gruppekontrakten? Det er en fordel, at de studerende ved opstarten af gruppearbejdet drøfter, hvordan de vil håndtere konflikter og uoverensstemmelser, når de opstår, og at det skrives ind i gruppekontrakten. Opfordr grupperne til at genbesøge gruppekontrakten ved uoverenstemmelser, bl.a. for at se om der er noget i kontrakten, der skal justeres.
- – Ved de studerende, at det er hensigtsmæssigt at hente hjælp ved udfordringer, de ikke kan klare selv? Og hvor de kan hente hjælp? Mange studerende tror, at de selv skal klare problemerne og får ikke brugt den hjælp, de kan få.
- – Kender de studerende fra starten af gruppearbejdet til redskaber, de kan bruge i tilfælde af samarbejdsvanskeligheder? (Se ressourcerne 4.4.F-4.4.J).
- – Er der kendskab til, hvor underviseren kan hente hjælp til at håndtere samarbejdsvanskeligheder i grupper? Fx at studievejleder kan deltage i samtaler med grupper i samarbejdsvanskeligheder. Eller at der er en særlig funktion, der varetager samtaler med grupper, der har samarbejdsvanskeligheder. Absalon har systematiseret dette arbejde gennem oprettelse af en moderatorfunktion. (Se ressource 4.4.E)
- – Er der kendskab til, hvordan man kan facilitere samtaler med grupper i samarbejdsvanskeligheder? (Se ressourcerne 4.4.A-4.4.D).
Ressourcer
Til underviser
- – 4.4.A Drejebog til samtaleforløb med fokus på at løse konflikter og øge gruppetrivsel – Aalborg Universitet
Til studerende
- – 4.4.F Øvelsen De fire rum med spørgsmål og skalering om rammer, målsætninger, det sociale og studiemåder – Syddansk Universitet
- – 4.4.I Derfor slår gruppearbejde fejl – og sådan får I det til at fungere – Kasper Anthon Sørensen, Videnskab.dk
Støtte til samarbejde
4.5 Undervisning i gruppesamarbejde
Ved at lære om teori og redskaber til at forstå og håndtere gruppearbejdsprocesser har de studerende bedre forudsætninger for selv at tilrettelægge og facilitere samarbejder, håndtere udfordringer og skabe gode forudsætninger for et produktivt gruppesamarbejde. Gennem viden og træning i undervisningen og sideløbende gruppearbejder, hvor det lærte kan afprøves, kan de studerendes kompetencer til at indgå i gruppesamarbejde styrkes, herunder kompetencer til at arbejde sammen med studerende, der ikke ligner dem selv.
Formål
Understøtte studerendes samarbejdskompetencer gennem fælles undervisning og træning i at forstå og håndtere gruppearbejdsprocesser samt opfølgning på sideløbende afprøvning af det lærte i gruppeforløb.
Redskab
Undervisning på holdet som introduktion til og understøttelse af gruppearbejde. Undervisningen lægges derfor ifm. opstart af gruppearbejdet og i løbet af det/de første gruppeforløb. Sideløbende med undervisningen indgår de studerende i gruppeforløb, hvor de kan anvende det lærte. Undervisningen består af:
- – Præsentation af teori og redskaber.
- – Praktiske øvelser, hvor de studerende træner det lærte.
- – Gruppesamtaler, hvor der følges op på gruppernes sideløbende gruppearbejde.
Undervisningen kan bl.a. indeholde følgende temaer:
- – Forventningsafstemning: Her kan du fx bruge redskaberne 3.3 Samarbejdskort, 3.4 Dilemmakort og 3.5 Styrkekort.
- – Gruppekontrakt: Her kan du bruge redskab 3.6 Gruppekontrakt.
- – Facilitering af møder: Se ressourcer i 4.2 Viden om gruppeprocesser.
- – Feedback: Se ressourcer i 5.1. Fleksible evalueringsformer.
- – Plads til forskellighed mv. Se fx 4.1.A Diversitetsøvelse.
- – Se flere ressourcer under 4.2. Viden om gruppeprocesser.
- Gruppesamtalerne kan faciliteres med afsæt i fx 4.3.A Vækstmodellen.
Variation: Har man færre timer og ressourcer til rådighed, er det muligt at tilpasse undervisningen og antallet af gruppesamtaler. Det anbefales at holde fast i samtaler om forventningsafstemning og gruppekontrakt samt samtaler om trygt læringsmiljø og holdkontrakt.
Eksempel
Socialrådgiveruddannelsen på UCL anvender POP-undervisning (Personlig Og Professionsrettet træning), der bl.a. inkluderer undervisning i samarbejde, redskaber til gruppearbejde og løbende understøttelse af grupper via gruppesamtaler.
Støtte til samarbejde
4.6 Facilitatormøder
Facilitatormøder kan bruges til at understøtte grupper i at optimere gruppearbejdet og få alles potentialer i spil gennem løbende sparring til skiftende facilitatorer fra grupperne. På møderne samles facilitatorerne fra forskellige grupper med en underviser for at drøfte, hvordan det går og evt. udfordringer. Dette giver grupperne mulighed for at sparre med hinanden og underviser, og desuden får underviseren en værdifuld indsigt i, hvordan grupperne fungerer, som muliggør rettidig feedback og støtte, der kan forebygge at evt. problemer eskalerer.
Facilitatormøderne har desuden en refleksiv funktion, hvor grupperne løbende reflekterer over gruppeprocessen, og hvor langt de er fra at nå deres fælles mål. Samtidig giver møderne også de studerende et indblik i, hvordan andre grupper arbejder og dermed mulighed for at lære af hinandens arbejdsprocesser.
Formål
Understøtte og følge op på gruppearbejde gennem løbende fælles sparring mellem facilitatorer fra forskellige grupper og underviser.
Redskab
Gruppernes proces følges og understøttes gennem fællesmøder med en repræsentant/facilitator fra hver gruppe:
- – Hver gruppe udvælger en facilitator. Facilitatorrollen går på skift i løbet af gruppeforløbet, så alle prøver at være facilitator.
- – Der afholdes jævnligt møder i løbet af gruppeforløbet, hvor underviser mødes med en facilitator fra hver gruppe.
- – På møderne præsenterer facilitatorerne gruppens status og udfordringer, og der er mulighed for fælles drøftelse og sparring med underviser og de andre facilitatorer.
På holdet kan desuden introduceres til facilitatorrollen samt formål og rammer for facilitatormøderne.
Eksempel
Datamatikeruddannelsen på UCL gør brug af facilitatormøder, der indeholder sparring og drøftelser med facilitatorer.
5. Evaluering
Det kan både skabe motivation og et stort pres for de studerende, at de skal evalueres for deres indsats på studiet. For at give studerende mulighed for at præsentere deres viden og kompetencer bedst muligt og mindske pres, er det en god idé at overveje, hvordan evalueringsformerne kan varieres og tilpasses til studerende og brug af karakterer, ikke mindst i begyndelsen af uddannelsen/forløbet.
Herudover er det også vigtigt med en samlet og løbende opfølgning på samt udvikling og understøttelse af arbejdet med inkluderende gruppearbejder på uddannelserne. Dette sikrer, at indsatsen kvalificeres, og at den enkelte underviser kan få sparring og organisatorisk støtte. En samlet videndeling om og fælles drøftelse af retning, metoder, erfaringer mv. ved tilrettelæggelse, facilitering, opfølgning og evaluering af inkluderende gruppearbejde kan kvalificere både den enkeltes og uddannelsens samlede arbejde med at understøtte inkluderende gruppearbejder.
Evaluering
5.1 Fleksible evalueringsformer
Studerende har forskellige præferencer for evalueringsformer, ligesom deres muligheder og evner for at udtrykke sig varierer. Fleksible evalueringsformer styrker mulighed for, at de studerende bedst muligt kan vise deres viden og kompetencer. Underviseren kan variere evalueringsformerne og give de studerende valgmuligheder. Det er væsentligt, at de studerende får mulighed for at vise færdigheder ift. læringsmålene, fx ved at fremlægge viden på alternative måder. Ved bedømmelse og feedback på gruppearbejde er det desuden vigtig at tage stilling til, om det er produktet eller samarbejdsprocessen eller begge dele, der vurderes, og være tydelige omkring dette ift. de studerende.
Formål
Tilrettelægge fleksible evalueringsformer, der tilgodeser forskellige præferencer og behov, så studerende får flere muligheder for at vise deres viden og kompetencer.
Tjekliste
- – Hvilke evalueringsformer er hensigtsmæssige? Er der variation i de evalueringsformer, der anvendes? Og kan studerende vælge forskellige formater for deres præsentation? Fx skriftlig opgave, mundtlig præsentation, video, podcast, portfolio mv. (Se ressourcerne 5.1.A og 5.1.C). Skærp fokus på hvad der er læringsmålene og undgå barrierer i evalueringen, der begrænser de studerendes muligheder for at vise deres viden ift. disse.
- – Kan der udbydes alternative evalueringsformer? Fx fremlæggelse kun for underviser, optagelse af fremlæggelsen o.l.
- – I hvilken form gives feedback? Og kan studerende vælge i hvilken form, de får feedbacken? Fx mundtligt, skriftligteller i form af en lydfil. (Se ressource 5.1.C).
- – Indgår samarbejdsevner som en del af læringsmålene, der evalueres? Hvis ja, hvordan evalueres de? Studerende kan fx udarbejde refleksionsøvelser over gruppearbejdet. På denne måde sættes fokus på processen og ikke kun slutproduktet. Når de studerende ved, at samarbejdet evalueres eller bedømmes, kan det fremme deres motivation til at samarbejde og inkludere alle i gruppearbejdet.
- – Er der mulighed for at evaluere processen af gruppearbejdet som supplement til det endelige gruppeprodukt? Undervisere kan med fordel tilrettelægge en evaluering, der, udover fokus på slutresultater, også lægger vægt på proces, indsats og læring. Kombinationen af formativ og summativ evaluering fremmer læring og udvikling undervejs og mindsker pres i slutningen af forløbet. (Se ressource 5.1.B).
- – Se også 3.1 Klare mål og forventninger om bl.a. tydelighed ift., hvad der bedømmes.
Ressourcer
Evaluering
5.2 Brug af karakterer
Karaktergivning ifm. gruppearbejde kan øge presset for mange studerende og mindske rummeligheden overfor hinandens forskelligheder. Særligt i starten af studiet, hvor de studerende ikke kender hinanden så godt og er nye ift. faget og studieformerne, kan det være en god idé at bruge andre former for feedback end karakterer for at mindske presset. At undlade karakterer giver grupperne mulighed for at øve sig og lære hinandens måder at arbejde på, uden det pres karaktergivningen kan lægge på den enkelte og samarbejdsrelationerne.
Herudover er fælles eller individuel bedømmelse af arbejdet betydningsfuldt. Det kan mindske presset på gruppen, at der ikke er nogle gruppemedlemmer, der oplever, at andre medlemmer trækker gruppens karakter ned, eller er bekymrede for at de selv kunne gøre det.
Formål
Nedsætte presset på den enkelte og samarbejdsrelationerne i gruppen ved særligt i starten af studiet at overveje at bruge andre evalueringsformer end karakterer.
Tjekliste
- – Hvilken type evaluering og feedback kan bedst understøtte grupperne i at udvikle deres faglige og samarbejdsmæssige læring?
- – Er det hensigtsmæssigt at bruge karakterer ved bedømmelse af gruppearbejdet? Særligt ved gruppearbejde i starten af forløbet kan det være hensigtsmæssigt at udelade brug af karakterer. På CBS HA (psyk.) har de overordnet gode erfaringer med at skifte karakterer ud med bestået/ikke-bestået samt skriftlig og mundtlig feedback på 1. studieår. Det har bl.a. øget fokus på samarbejde og god feedback. (Se ressource 5.2.A).
- – Er karakter et krav på studiet? I så fald kan det være en god idé, at grupperne starter med at lave små gruppeøvelser, som underviseren giver mundtlig eller skriftlig feedback på, inden de studerende får karakter for deres arbejde. På denne måde får gruppen mulighed for at øve sig først.
- – Gives der mulighed for, at de studerende kan genaflevere en opgave efter feedback, inden de får en karakter?
- – Kan gruppen gå sammen til gruppeeksamen, selv om de bedømmes individuelt? Dette kan mindske eksamensangst og skabe tryghed hos nogle studerende.
- – Er der mulighed for, at de studerende får en individuel feedback, fx ved at aflevere et sideprodukt i kombination af det fælles produkt? Det kan mindske frustration hos de gruppemedlemmer, der gerne vil kende deres individuelle niveau, eller som oplever at have bidraget mere end andre gruppemedlemmer.
- – Hvordan forberedes studerende på eksamen? Fx prøveeksamen. Derudover kan man vise en video med eksempel på en gruppeeksamen. (Se ressource 5.2.B).
Ressourcer
Evaluering
5.3 Vidensdeling på tværs
Videndeling og fælles drøftelser af, hvordan man på uddannelsen kan udvikle og understøtte inkluderende gruppearbejde, bidrager til at skabe en fælles retning samt at kvalificere og koordinere arbejdet med at tilrettelægge og støtte gruppearbejder på tværs af uddannelsen. Studerendes feedback kan give væsentligt input til denne proces. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at inddrage studievejledningen, da de fx kan bidrage med særlig viden ift. studerende med særlige behov og erfaring med at hjælpe grupper med samarbejdsvanskeligheder. Det er desuden væsentligt at undersøge, hvordan videndeling og undervisernes arbejde med inkluderende gruppearbejde kan understøttes. Fx kan det være relevant at anvende en vejlederfunktion eller en digital platform til videndeling.
Formål
Udvikle, kvalificere og koordinere arbejdet med at tilrettelægge og støtte inkluderende gruppearbejde gennem videndeling og understøttelse af undervisernes arbejde.
Tjekliste
- – Hvordan koordineres arbejdsmængde ift. de studerende? Koordineres fx arbejdsmængden på årgangen, sådan at den samlede arbejdsbyrde for de studerende under gruppearbejdet ikke er for stor?
- – Hvordan understøttes en fælles drøftelse af mål og didaktik ift. gruppearbejde? Hvordan deles erfaringer og viden på tværs? Er der mulighed for, at afholde løbende møder og erfaringsudveksle? Hvem vil det være hensigtsmæssigt at invitere? Tænk gerne studievejledningen ind, da de både har viden om studerende med særlige behov, og erfaring med at hjælpe grupper med samarbejdsvanskeligheder. Det kan også være, at der i forvejen afholdes møder, hvor inkluderende gruppearbejde kan indgå som et fast tema.
- – Hvordan kan input og feedback fra studerende indgå i videndelingen?
- – Hvordan understøttes undervisernes arbejde med at tilrettelægge, facilitere, følge op på og evaluere gruppearbejde? Er det fx relevant med en vejlederfunktion for medarbejdere med fokus på understøttelse af gruppearbejde? (Se ressource 5.3.A.). Er det relevant med en fælles digital platform, hvor ressourcer kan deles?