Danmarkskort: Fleksjobanalyse
Dette notat sammenfatter de vigtigste indsigter fra Danmarkskortet ift. fleksjob og ledighedsydelse. Det er helt naturligt at fokusere på fleksjobordningen, når vi gerne vil blive klogere på, hvordan kommunerne lykkes med at understøtte beskæftigelsen for borgere med funktionsnedsættelse, da ordningen er blevet en af ’hovedvejene’ ind på arbejdsmarkedet for mennesker med større funktionsnedsættelser.
Se kommunernes resultater på fleksjobområdet
Klik rundt i Danmarkskortet, hvor du kan finde kommunernes resultater ift. fleksjobledighed, varighed af ledighedsforløb samt andel af jobs skabt ift. timetal.
Hvad viser Danmarkskortet os?
Danmarkskortet viser, at nogle kommuner lykkes bedre og hurtigere end andre med at støtte fleksjobvisiterede borgere i job, mens andre har borgere, der forbliver længe på ledighedsydelse. Vi ser også forskelle i, hvor udbredt fleksjobordningen er, og i hvor mange timer fleksjobbere arbejder.
Hvad forklarer forskellene?
De forskelle, som tallene viser, er for store til at være tilfældige. Når vi kigger på tværs af kommuner, er der selvsagt store demografiske forskelle. Men forskellene kan ikke alene forklares ud fra statistiske faktorer – det viser ny forskning (udgives ultimo september 2025) på området. Forskellene afspejler til dels de lokale arbejdsmarkeder, men også kommunernes prioriteringer, organisering og praksis:
-
Arbejdsmarkederne er forskellige: I de store byområder udgør fleksjobbere kun ca. 1,2 % af arbejdsstyrken, mens andelen er langt større i mange land- og yderkommuner. Her spiller uddannelsesniveau og arbejdsstyrkens sammensætning ind.
-
Ledighedsmønstre er ikke entydige: Flere kommuner med en høj andel fleksjob har lav ledighed blandt fleksjobvisiterede, mens byområder med lav andel har høj ledighed. Det understreger, at det ikke kun er geografi, der forklarer resultaterne.
-
Kommunal praksis er afgørende: Kommuner har stor lovgivningsmæssig frihed, og medarbejdernes skønsmæssige råderum betyder, at ordningen implementeres forskelligt. I nogle kommuner er fleksjobordningen brugt af ganske få, mens andre har seks gange så mange i ordningen. Denne variation kan ikke forklares med statistik alene, men peger på politisk fokus, særlige indsatser og forskelle i organiseringen.
Læring og inspiration
Tallene rummer vigtig viden for kommunerne selv. Danmarkskortet kan bruges som et spejl til at stille spørgsmål: Hvad er det, vi lykkes med – og hvor har vi udfordringer? Hvad kan vi lære fra kommuner, hvor indsatsen fungerer bedre? Hvordan kan vi styrke samarbejdet med virksomheder og skabe flere fleksjob med flere timer?
Nedenfor fremhæver vi nogle af de vigtigste læringspunkter, som kommunerne kan reflektere over i deres egen praksis med udgangspunkt i:
- Fleksjobledighed
- Varighed af ledighedsforløb
- Fordeling af skabte fleksjob ift. timetal
Fleksjobledighed
Hvad ser vi?
- Nogle kommuner har en meget lav andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, mens andre har en høj andel.
- Forskellen kan indikere, at arbejdsmarkedet er mere åbent i nogle kommuner, at virksomhedsindsatsen er stærkere, eller at der er bedre match mellem borgere og virksomheder.
Praksisrefleksioner:
- Hvis kommunen ligger højt i ledighed, kan det give anledning til at undersøge: Hvordan er vores samarbejde med virksomheder? Er der barrierer i sagsbehandlingen, som forsinker vejen i job?
Hvis kommunen ligger lavt i ledighed, kan man spørge: Hvad er det for konkrete redskaber, virksomhedsstrategier eller partnerskaber, der har givet resultater – og hvordan kan de fastholdes og deles med andre?
Varighed af ledighedsforløb
Hvad ser vi?
- Der er kommuner, hvor ledighedsforløb afsluttes relativt hurtigt, mens andre har mange borgere, der er ledige i meget lang tid.
- Lange forløb kan indikere barrierer i matchprocessen, eller at borgerne får for lidt individuel støtte og tilpasning. Korte forløb kan omvendt pege på en proaktiv indsats, der hurtigt bringer borgere i job.
Praksisrefleksioner:
- Hvis kommunen har lange ledighedsforløb, kan man overveje: Er vi tidligt nok ude med at bruge udviklingsfleksjob som bro til arbejdsmarkedet? Er vi gode nok til at arbejde med midlertidige løsninger og småtimejob, mens vi afklarer muligheder?
Hvis kommunen har korte forløb, bør man fastholde læringen i at skabe tidlige indsatser, styrke virksomhedssamarbejdet og arbejde med tæt opfølgning.
Fordeling af fleksjob efter timetal
Hvad ser vi?
- Fordelingen af fleksjob varierer fra kommune til kommune – nogle steder har en relativt stor andel af borgere i fleksjob med få arbejdstimer, andre steder er det hyppigere, at fleksjob ligger på 15–20 timer eller endda mere.
- En høj andel meget små fleksjob kan indikere, at borgerne har store funktionsnedsættelser. Det kan også indikere, at man arbejder fokuseret og bevidst med at skabe disse ’småjobs’ frem for fx førtidspension. Omvendt kan flere større fleksjob tyde på bedre match til borgernes ressourcer, fokus på progression i timer, udvikling af fleksjob mv.
Praksisrefleksioner:
- Hvis kommunen har stor andel af småjobs, kan man reflektere: Er der tilstrækkeligt fokus på udvikling af arbejdsevnen og/eller arbejdsopgaver over tid? Er virksomhederne klædt på til at øge timetallet gradvist?
- Hvis kommunen har flere fleksjob med højere timetal, kan man undersøge: Hvordan er dialogen med virksomhederne blevet ført? Hvordan understøtter kommunen borgerne i at afprøve og udvide timetallet?
CASE: Roskilde Kommune – fleksjobindsats med fokus på relationer og fastholdelse
Roskilde er en af de kommuner, som i Danmarkskortet fremstår som en kommune med relativt lav fleksjobledighed, korte ledighedsforløb mv. Derfor har vi interviewet Roskilde Jobcenter i september 2025 med fokus på at blive klogere på, hvordan de arbejder med området. I interviewet peger kommunen på, at Roskilde har skabt stærke resultater på fleksjobområdet gennem et særligt mindset og en tæt kobling mellem borgere, virksomheder og jobcenter.
Kerneelementer i indsatsen:
- Job fra start: Fokus er på muligheder frem for begrænsninger. Borgerne mødes med et klart jobperspektiv allerede fra første kontakt.
- Relationelt fokus: Tæt og vedvarende kontakt til virksomheder via fleksjobkonsulenter samt relationel dialog mellem virksomhedspartnere og virksomheder gør det muligt at finde fleksible løsninger, udfordre rekrutteringsønsker og matche flere borgere.
- Fastholdelse i centrum: Kommunen arbejder systematisk med at understøtte progression i timer og opgaver samt sikre hurtig overgang fra ét fleksjob til det næste, så vandring mod førtidspension undgås.
- Tværgående organisering: Socialrådgivere, jobformidlere og virksomhedspartnere arbejder tæt sammen – både i forhold til at støtte borgere og virksomheder.
- Digitale redskaber: Et rekrutteringsdashboard og tæt samarbejde med øvrige kommuner og en sikker forum-app gør det nemt at justere timer, kommunikere med borgere og fastholde fleksjob.
- Sociale klausuler: Kommunens udbudsmateriale indeholder en blød klausul, der forpligter leverandører til en uforpligtende dialog med jobcenteret – en måde at åbne døren til nye samarbejder og jobs.
“På fleksjobområdet har vi erfaringer, som andre måske kan tage ind i deres tilrettelæggelse af indsatsen – så vi hilser denne best practice-undersøgelse meget velkommen. Vi er som kommune altid meget nysgerrige på også at lære fra andre kommuner – fx kan vi måske blive endnu bedre til at skabe minifleksjobs for den del af målgruppen, hvor det giver bedre mening at fastholde forbindelsen til det ordinære arbejdsmarked end at tilkende førtidspension”
– Flemming Lyhne Nielsen, Leder af Virksomhedspartnerne og Dagpenge & Job, Roskilde Kommune
Om fleksjobordningen
Fleksjobordningen i Danmark er et tilbud til personer med varig nedsat arbejdsevne, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår. Fleksjob giver mulighed for, at disse personer kan arbejde på nedsat tid og med tilpassede arbejdsopgaver, mens arbejdsgiveren kompenseres af det offentlige for den nedsatte arbejdsevne. Ordningen blev reformeret i 2013 med det formål at øge fleksibiliteten og øge mulighederne for, at personer med nedsat arbejdsevne kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Med udsigten til en kommende reform på området er der behov for at evaluere ordningens udvikling samt identificere de vigtigste barrierer og potentialer for yderligere forbedring.
Siden reformen 2013 er der også sket en stigning i antallet af fleksjobbere. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er antallet af personer i fleksjob steget markant siden 2013. Ifølge jobindsats.dk var der i juni 2025 115.99 personer i ordningen (16.262 ledige og 99.737 beskæftigede fleksjobbere). Ved udgangen af 2013 var der i alt cirka 71.000 personer i ordningen. (www.jobindsats.dk)
Anvendelsen af fleksjobordningen er øget i både private og offentlige virksomheder. Fleksjobbere ansættes ofte i funktioner, der er tilpasset individuelle behov og muligheder. Der er dog ny forskning på vej, hvor foreløbige tal viser, at 58 procent af de private virksomheder aktuelt ikke har en eneste i fleksjob ansat. Det samme gælder for 28 procent af de offentlige virksomheder.
Kontakt os
Tag fat i os, hvis du vil vide mere eller har input til analysen
