Online fyraftensarrangement i Friluftslivsnetværket

arrangement
Teams - via link nedenfor
29.03.2023 15.30-16.30 Gratis Netværksmedlemmer og alle med interesse i natur og/eller rehabilitering

Kom til gratis online arrangement i Friluftslivsnetværket om naturens betydning for mennesker med psykiske udfordringer.

DGI og Videnscenter om Handicap inviterer til fyraftensarrangement, der har til formål at give dig viden, inspiration og perspektiver på, hvilken betydning naturen har for psykisk sårbare mennesker. 

Vi opfordrer til, du tager mødet i ørene og kombinerer viden med en gåtur.
Onlinemødet har følgende program:

  • Velkomst og introduktion ved Videnscenter om Handicap.
  • Vidensindlæg ved Henrik Mikkelsen fra DGI om, hvordan naturen ses som en krav-, fordoms- og forventningsfri ramme. Hvilke muligheder er der i at komme tættere på naturen i os selv igen fremfor at være låst fast i en kropsfattig hverdag?
  • Vidensindlæg ved Elisabeth Wibroe Kappel, hvor hun deler ny viden på baggrund af hendes masterafhandling ‘Natur og fællesskab – Et rehabiliterende naturforløb for traumatiserede veteraner’. 
  • Oplæg fra indsatsen ‘På vej mod en god hverdag’ for veteraner med PTSD. Historier og erfaringer fra Videnscenter om handicaps veterankonsulenter Pernille Møllgaard og Michael Madsen om, hvordan blandt andet naturen anvendes som ramme i arbejdet med at hjælpe veteraner med PTSD på vej mod en god hverdag.
  • Hvad er din erfaring med naturens betydning for psykisk sårbare? Afsluttende erfaringsudveksling, hvor din viden og dine spørgsmål om naturen som effektfuld ramme sættes i spil. Break-out og plenumdrøftelse.

Målgruppe: Netværksarrangement for Friluftslivsnetværket, men arrangementet er åbent for alle, der har interesse indenfor natur og/eller rehabilitering.

Tilmeldingsfrist d. 28. marts 2023

  • Program for arrangementet

    PDF dokument
    Download