Webinar: Fleksjob – hvordan åbner jeg dørene?

arrangement
Online
21.02.2024 18:30-20:00 Gratis Mennesker med handicap

Dette webinar er primært målrettet mennesker som er visiteret til fleksjob og som i dag er ledige/jobsøgende eller er på udkig efter indsigter og inspiration til bedre trivsel i nuværende job. Det vil dog være vores påstand, at webinaret er relevant for alle mennesker med handicap uanset beskæftigelsessituation.

Webinaret tager fat i den udfordring, som mange oplever, at der kan være særlige udfordringer knyttet til jobsituationen som fleksjobber. Få jobopslag, tøvende arbejdsgivere og store krav til jobsøgningen, hvor kandidaten skal være dygtig til at tale både om kompetencer og skånebehov.

Mød eksperter, der kan give dig inspiration
Vores fokus på aftenen vil være på at skabe empowerment hos deltagerne. Vi har derfor inviteret to eksperter ind: Henriette Højer fra FlexFabrikken og Kim Holzmann fra Coachment stiller op til en samtale, hvor de gennem deres erfaringer vil inspirere og give gode råd til, hvordan man som fleksjobber kan være med til at styrke sine jobmuligheder.

Alle er velkomne – også i AHA-netværket
Webinaret er åbent for alle og tager afsæt i netværket ’AHA – Arbejdsliv og handicap’, som er et netværk for alle mennesker med handicap, der ønsker netværk, viden og inspiration om jobsøgning og trivsel i arbejdslivet. Netværket er åbent for alle uanset beskæftigelsessituation. AHA er et fællesskab hvor du kan få inspiration, dele din viden, dine oplevelser, høre om andres erfaringer og selv stille spørgsmål. Vi tror nemlig på at sammen er vi mere – og ingen skal stå alene.  Du kan finde gruppen her:  AHA – Arbejdsliv & Handicap | Facebook