Hvordan får du flere børn, unge og voksne med usynlige handicap med i dine aktiviteter og almene fritidsfællesskaber?
På blot en frokostpause får du som frivillig eller aktivitetsansvarlig i almene fritidstilbud værktøjer til, hvordan du kan gøre dine aktiviteter mere inkluderende. Vi præsenterer både konkrete handlinger og viden, du kan bruge i din praksis – uanset om du står i hallen, i skoven, på banen eller i klubhuset.
Videnscenter om handicap lancerer sammen med DGI, Bifrost og Spejderne platformen Sammen om fritid – blik for alle. Platformen giver frivillige, aktivitetsansvarlige i almenforeninger og fritidstilbud redskaber til at åbne fællesskabet for flere.