Værktøjer og guides til ESG med fokus på inklusion af medarbejdere med handicap
Videnscenter om handicap giver og vil løbende udbygge et overblik over relevante guides og værktøjer, som kan hjælpe jer med at inkorporere mennesker med handicap i jeres ESG-arbejde.
Danske virksomheder møder i stigende grad krav fra kunder, investorer og det offentlige om at prioritere bæredygtige initiativer. Fra 2024 bliver bæredygtighedsrapporteringen ESG en væsentlig del af kommunikationen for især større virksomheder. I ESG repræsenterer “S” de sociale faktorer, der omfatter ansvarlighed over for medarbejdere, samfundet og interessenter. Det inkluderer områder som arbejdstagerrettigheder, samfundsengagement samt diversitet og inklusion.
Gennem rapportering og fokus på sociale faktorer opfordres virksomheder til at tage konkrete skridt for at skabe en mere mangfoldig arbejdsstyrke, hvor alle medarbejdere, uanset baggrund eller funktionsniveau, har lige muligheder. Det sociale element i ESG kan fungere som en vigtig drivkraft for at fremme bevidsthed og handling omkring inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Ved at fokusere på diversitet og inklusion skaber virksomheder en platform for at identificere og fjerne barrierer, som kan forhindre personer med handicap i at deltage fuldt ud. Dette kan både være fysisk tilgængelighed, tilpasning af arbejdspladser og ændring af fordomme eller systemiske udfordringer.
CABI
CABI tilbyder en generel gennemgang for arbejdet med særligt S’et i ESG. Herunder praktiske og konkrete guides og værktøjer for dokumentation af inklusion af medarbejdere med handicap.
https://www.cabiweb.dk/temaer/esg-og-socialt-ansvar/esg-guide/
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv tilbyder en række overbliksgivende guides, ordforklaringer, videoer mv., som kan hjælpe jer med at navigere i den komplekse lovgivning og reducere kompleksiteten.
Tag kontakt
Tag kontakt til vores konsulenter, hvis du har spørgsmål, har brug for vejledning eller gerne vil samarbejde om et projekt.
![Portrætbillede af Rasmus Duus](https://videnomhandicap.dk/wp-content/uploads/2022/09/Z5A0325-2-min-1-e1663251188134.jpg)
Rasmus Duus
Udviklingsleder og konsulent![Portrætbillede af Karla Borup Jonsen](https://videnomhandicap.dk/wp-content/uploads/2022/09/Z5A5267-2-min-1-e1663249568488.jpg)