Her er fire udfordringer for fremtidens jobcenter
Arbejdsmarkedet skriger efter arbejdskraft. Samtidigt står tusindvis af mennesker med fysiske og psykiske udfordringer uden for arbejdsmarkedet. Jobcentrene står ifølge Videnscenter om handicap overfor mindst fire vigtige udfordringer, som skal løses, hvis beskæftigelsesindsatsen skal lykkes bedre i fremtiden.
Af Videnscenter om handicaps konsulent Rasmus Duus.
Udgivet i A4 20. maj 2022.
Fremtidens jobcenter skal kunne løse de store udfordringer, vi kender i dag. Trods en grundlæggende positiv beskæftigelsesudvikling siden 2012, står vi fortsat med store udfordringer i forhold til at støtte mennesker med handicap ind i arbejdsfællesskabet. Her er fire udfordringer, som skaber beskæftigelsesbarrierer for målgruppen.
Usynlige handicap spottes ikke
Indsatsen i forhold til ledige med handicap i jobcentrene har det benspænd, at der ikke sker en central registrering af mennesker med handicap, og at ledige med handicap ikke er en selvstændig gruppe i beskæftigelseslovgivningen. Størstedelen af jobcentrene peger i Marselisborgs Consultings kortlægning (2021) på den manglende registrering og dårlige dataforudsætninger som væsentlige barrierer for investeringstænkningen på området.
I “Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap” har en række kommuner arbejdet med at udvikle og implementere en screeningsmodel, hvor udvalgte borgergrupper er blevet spurgt ind til eventuelle funktionsnedsættelser og deres betydning for beskæftigelse. Foreløbige resultater fra de deltagende kommuner viser, at ca. hver femte dagpengemodtager og jobparate kontanthjælpsmodtager har en funktionsnedsættelse med betydning for jobmulighederne. Screeningen har således opfanget handicap, der ellers ikke ville blive taget højde for.
Bedre data er helt centralt for en bredere prioritering af området. Dette kan fx ske gennem af et landsdækkende screeningprogram. Danske Handicaporganisationer og Danmarks Statistik meldte for nyligt ud, at de har sat sig for at skabe grundlaget for bedre data på handicapområdet. Beskæftigelsesområdet bør være nysgerrige på dette.
Manglende viden om psykiske udfordringer
Screening og bedre data løser nok ikke det hele. Der er brug for mere viden om, hvordan vi bedst støtter særligt ledige med psykiske udfordringer ind i arbejdsfællesskabet. Både jobcentermedarbejdere og borgere peger på udfordringer knyttet til beskæftigelsesindsatsen for netop mennesker med psykiske udfordringer. VIVE’s SHILD-analyse fra 2021 viser, at beskæftigelsen er lavest for mennesker med større psykiske udfordringer, samt at gruppen er mere afhængig af støtte fra jobcenteret og oplever støtten som mindre hjælpsom, end mennesker med fysiske vanskeligheder gør.
Billedet understøttes af Marselisborgs kortlægning, hvor medarbejdere i jobcentrene giver udtryk for, at det er i forhold til denne gruppe, at de føler sig allermest udfordret i at lykkes – set i forhold til borgere med ’synlige’ handicap. Kortlægningen viser, at jobcentermedarbejderne har en lavere ’tro på jobchancen’ for mennesker med psykiske diagnoser. Det er også her, arbejdsgiverne giver udtryk for størst bekymring og usikkerhed.
Overgang fra uddannelse til job er fyldt med huller
Vejen gennem uddannelsessystemet for unge med handicap er vanskelig, og for få gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Men ikke nok med det. De, som gennemfører, oplever en ualmindelig usmidig overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Dimittendledighed er en særlig udfordring for unge med handicap, som i mange tilfælde ikke har ressourcer til praktik og job, der er vigtige trædesten til jobrelevante netværk under studiet. Og selvom du modtager specialpædagogisk støtte eller har ret til et SU-handicaptillæg under din uddannelse, betyder det ikke, at jobcenteret er forberedt på eksempelvis en smidig fleksjobafklaring, bevilling af handicapkompenserende ordninger til dig eller andre relevante indsatser, den dag du melder dig ledig.
“Unge oplever at skulle starte forfra i en helt ny virkelighed og forklare deres funktionsnedsættelse og støttebehov på ny”
Unge oplever at skulle starte forfra i en helt ny virkelighed og forklare deres funktionsnedsættelse og støttebehov på ny. En registeranalyse udgivet af VIA University College fra 2020 viser konsekvenserne sort på hvidt: Dimittender med handicap starter flere skridt bagud på arbejdsmarkedet i forhold til deres medstuderende.
Behov for målrettede tilbud
Indsatsen i jobcentrene varierer meget i prioritering og organisering, men jobcentrene har generelt kun i lav grad målrettede tilbud til ledige med handicap. En undersøgelse fra Forskningscenter for handicap og beskæftigelse viser, at kun ca. 30 pct. af jobcentrene angiver, at de har særlige vejledningssamtaler, mens endnu færre har særlige kursusforløb eller rådgivningstilbud.
Vi ved, at der er et stort potentiale i at øge jobcentermedarbejdernes viden og vejledningskompetencer omkring handicapkompenserende ordninger, da det understøtter deres tro på borgere med handicaps beskæftigelsesmuligheder. Det er derfor en stor udfordring, at der generelt er lavt kendskab til ordningerne, og at jobcenterets viden om ordningerne og tilgange på området primært går gennem jobcentrets ’nøglepersoner’, hvis arbejde er organiseret og prioriteret vidt forskelligt landet over.
“Mennesker med handicap udgør en stor gruppe, som jobcentrene i fremtiden skal være bedre klædt på til at hjælpe, hvis vi fortsat ønsker en positiv beskæftigelsesudvikling på området”
En del af behovet for mere målrettede tilbud vedrører også jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. Dette skal styrkes, og måske skal man skæve til de metoder, som viser sig virksomme. Det er eksempelvis IPS-metoden, hvor jobkonsulenten både arbejder med borgeren og arbejdsgiveren og støtter op – også efter ansættelsen har fundet sted.
Tilsammen viser de fire udfordringer, at mennesker med handicap udgør en stor gruppe, som jobcentrene i fremtiden skal være bedre klædt på til at hjælpe, hvis vi fortsat ønsker en positiv beskæftigelsesudvikling på området.
Kontakt
