Deltagerne får øget indblik i:
· Hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges endnu mere aktivt som en vej til beskæftigelse og en mulighed for fastholdelse.
· Hvordan vi identificerer og understøtter borgere med handicap, som står længere fra arbejdsmarkedet.
· Hvordan samarbejdet mellem myndighed, beskæftigelsesindsats, virksomheder og andre relevante aktører kan styrkes.
· Hvordan vi kan skabe bedre sammenhæng mellem den enkelte borgers ressourcer, ønsker og muligheder på arbejdsmarkedet.
· Hvordan gode erfaringer og virksomme metoder kan deles og omsættes til praksis.
· Hvordan vi kan nedbryde nogle af de barrierer, der kan stå i vejen for, at mennesker med handicap får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.