Nu bliver det usynlige endnu mere synligt hos ATP: Udvider Solsikketelefonlinjer

Siden april 2025 har kunder med usynlige handicap kunnet ringe ind til særlige Solsikketelefonlinjer for at tale om pension. Erfaringerne er så positive, at ordningen nu udvides til flere områder.

Fra den 2. januar 2026 har ATP udvidet deres Solsikkelinjer uden tastemenuer, hvor kunder med usynlige handicap kan forvente mere tid, støtte og hjælp, når de ringer og kommer direkte i kontakt med medarbejderne.  Siden april 2025 har ordningen kun været en mulighed som en del af Udbetaling Danmark Pension, men erfaringerne er så gode, at man nu udvider til områderne Barsel, Bolig, Familieydelser, International sygesikring, Opkrævningen og Studiegæld.

Ordningen giver tryghed både for kunderne og medarbejderne, fortælle Centerdirektør hos ATP Pension, Lene Hougaard: ”Vi er forberedt på, at det er nogen med særlige behov, der ringer ind, og borgerne er trygge ved at ringe. Det gør faktisk nogle gange, at opkaldene bliver kortere, end de ellers ville have været. Det er den samme gode service, som vi yder alle, bare på en måde, der passer bedre til nogle borgere.”

Danske Solsikketelefonlinjer vinder udbredelse globalt

Efterhånden er der flere og flere danske virksomheder, som har Solsikketelefonlinjerne, hvor kunder med usynlige handicap kan ringe ind. Det gælder både Tryg Forsikring, Topdanmark, Nordea, AL Sydbank, YouSee og flere andre. Selvom Solsikkeprogrammet oprindeligt stammer fra England er ideen med at gøre det usynlige synligt over telefonen faktisk dansk. Den stammer fra fibernetselskabet Fibia, og erfaringerne er så gode, at de nu udrulles globalt, så Solsikkevirksomheder som en del af deres medlemskab får vedledning i, hvordan de opretter deres egne Solsikketelefonlinjer.

 

Læs hele historien her:

Det offentlige udvider ordning efter succes: Solsikkelinje skal få flere med handicap til at turde ringe.

Læs en engelsk artikel om det danske initiativ her:

Making every conversation count with Sunflower telephone lines.

Følgende afdelinger hos ATP tilbyder Solsikkelinjer:

  • Barsel: 70 10 11 14.
  • Bolig: 70 10 10 80.
  • Familieydelser: 70 12 00 84.
  • International Sygesikring: 70 10 11 07.
  • Pension: 70 12 00 83.
  • Opkrævningen: 70 10 10 82.
  • Studiegæld: 70 10 10 81.

Følgende virksomheder har indført Solsikketelefonlinjer i Danmark