Af centerchef for Videnscenter om handicap Dorte Nørregaard og direktør for Studenterrådgivningen Thomas Braun.
Udgivet i Altinget 18. august 2022. 

En undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) viser, at gruppen af studerende med funktionsnedsættelser de seneste ti år er vokset fra 3 procent til 11 procent af alle studerende.

Yderligere er den generelle tendens, at andelen af unge – herunder studerende – der har det dårligt mentalt, er steget markant de seneste år. Når vi ved, at studerende, der trives, lærer bedre end studerende, der mistrives, er der god grund til at revurdere, hvordan vi styrker trivslen.

I dag tilbydes studerende med funktionsnedsættelser primært individrettede indsatser for eksempel i form af hjælpemidler eller samtaler med en støtteperson. Den individuelle støtte er vigtig, men kan ikke stå alene.

Undersøgelsen fra UFS viser, at studerende med funktionsnedsættelser har dårligere trivsel på studiet og er mere tilbøjelige til at tvivle på, om de hører til på uddannelsen.

“Mange studerende har et indre billede af ‘den rigtige studerende”

Flertalsmisforståelser skaber mistrivsel

Der er flere årsager til de studerendes mistrivsel: manglende tilhørsforhold til fællesskaber, at der er manglende fleksibilitet, rummelighed og forståelse. Dertil kommer, at mange studerende har et indre billede af ‘den rigtige studerende’.

For mange studerende med funktionsnedsættelser er der langt imellem deres eget selvbillede og deres forestilling om ‘den rigtige studerende’. Ofte undervurderer de sig selv og overvurderer deres medstuderende.

Et eksempel er den studerende, som ikke rækker hånden op i undervisningen, fordi hun er bange for at afsløre, hvor dum hun er. Men når hendes medstuderende heller ikke rækker hånden op, tolker hun det som udtryk for, at de har styr på stoffet og ikke behøver spørge. Et andet eksempel er den studerende, som er overbevist om, at det sociale er nemt, sjovt og ubesværet for alle andre.

Flertalsmisforståelser som disse får studerende til at tolke helt normale og uundgåelige oplevelser af modgang på studiet, som et bevis for, at de ikke hører til. Vi ved fra forskningen, at det indebærer øget større risiko for frafald.

Uddannelsesinstitutionernes opgave bliver at skabe klarhed over, hvad der forventes af de studerende og hjælpe dem til realistiske forestillinger om ‘den rigtige studerende’.

Det forudsætter, at den individuelle støtte suppleres med strukturelle indsatser, der vil gavne ikke kun studerende med funktionsnedsættelser, men alle studerende. Her er en opfordring til tre vigtige tiltag.

“De studerendes forestilling om, hvordan man er en ‘rigtig studerende’ knytter i høj grad an til underviserne”

En inkluderende studiestart med forankring på uddannelsen

Vigtige studiefællesskaber formes i forbindelse med studiestarten, og planlægningen kræver derfor særlig omtanke. Forløbet bør have en tydelig institutionel forankring på uddannelsen.

Det er en fælles opgave for tutorer, undervisere, studievejledere og uddannelsesledere, at studiestartsaktiviteterne understøtter det faglige og sociale fællesskab, uddannelsen efterstræber.