Microsoft-workshop: Få AI til at hjælpe dig i hverdagen

arrangement
Kanalvej 7, 2800 Kongens Lyngby (eller online)
27.01.2026 Kl. 14-17 Gratis Mennesker med handicap

Microsoft og Inclusive Tech Lab inviterer personer med handicap til en gratis, tryg og praktisk AI-workshop, hvor du lærer at bruge Copilot til konkrete opgaver – og prøver at bygge en lille prototype med AI (du behøver ikke kunne kode). Til workshoppen vil du møde medarbejdere fra Microsoft som guider dig hele vejen igennem.  

Kan AI blive et reelt hjælpemiddel i hverdagen for mennesker med handicap? På denne workshop lærer du at bruge Copilot og får konkrete prompts med hjem. Det er muligt at deltage fysisk eller online.

Hvorfor deltage?

  • Skræddersy din hverdag: Lær hvordan Copilot kan skrive mails, opsummere tunge dokumenter eller hjælpe med struktur.
  • Byg uden at kode: Vi introducerer til, hvordan du kan bygge en første mini-prototype med AI (Ingen kode-erfaring nødvendig) – Du bare beskriver, hvad du vil have, og AI’en gør arbejdet.
  • Netværk med ligesindede: Mød andre, der bruger teknologi til at nedbryde barrierer.

Læs programmet her

På 1. session vil du:

  • Lære at bruge Copilot til fx overblik, struktur, tekst og mails
  • Få erfaring med at anvende konkrete prompts
  • Lære forskellige arbejdsgange i brugen af AI, som kan være en hjælp på studiet, arbejdet eller i jobsøgningen
  • Få tips og tricks til Copilot fra Microsofts egne medarbejdere

På 2. session vil du:

  • Blive introduceret til at bygge små hjælpeprogrammer med AI uden at kode
  • Prøve kræfter med at bygge din egen prototype blot ved at beskrive med dit eget sprog til AI, hvad du vil bygge
  • Få tips og tricks til at bygge små programmer fra Microsofts egne medarbejdere

På dagen kan du desuden høre oplæg fra Disability Tech ambassadører, som fortæller om, hvordan de bruger AI i hverdagen og har bygget deres egne løsninger uden at kode. Du kan også høre mere om Disability Tech Hackathon, som afholdes over fire dage i marts.

Det er muligt at deltage fysisk hos Microsoft i Lyngby eller være med online