Onlinemøde om projekt ‘Natur for alle’ for kommunale handicapråd

arrangement
Online via Teams (link følger efter tilmelding)
09.04.2024 16.30-17.30 Gratis Medlemmer af kommunale handicapråd
Billede af mennesker med handicap i naturen set fra ryggen.

Få ny inspiration til hvordan I kan arbejde med at skabe bedre adgang til naturen

Projekt ‘Natur for alle’ arbejder med registrering og formidling af tilgængelige naturoplevelser i hele landet. Projektet har skabt et nationalt overblik med tilgængelige naturoplevelser, hvor der indtil nu er registreret 180 ruter. Overblikket hedder ‘Alle ud i naturen’ og kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside udinaturen.dk.

Projektet har tæt kontakt med teknik- og miljøforvaltningerne i en lang række kommuner og forsøger at få repræsentanter fra handicaprådene med ind over, når der kortlægges og formidles tilgængelige naturoplevelser i landets kommuner. I 2023 samarbejdede projektet med 22 kommuner, og der er mange flere på vej i løbet af foråret i 2024. Der er et stort potentiale i et tættere samarbejde og en styrket dialog mellem handicaprådene og de tekniske forvaltninger.

I anledning af det nye, nationale overblik over tilgængelige naturoplevelser, vil ‘Natur for alle’ gerne invitere alle interesserede handicapråd til at høre mere om, hvordan I kan styrke samarbejdet med de tekniske forvaltninger, og være med til at få flere borgere med handicap ud i naturen.

Den 9. april 2024 kl. 16.30-17.30 afholder ‘Natur for alle’ et onlinemøde for alle kommunale handicapråd med indlæg fra Lærke Falstaff, der er projektleder for ’Natur for alle’ i Videnscenter om handicap.


Program

  • Præsentation af ‘Natur for alle’ og samarbejdet med teknik- og miljøforvaltninger med projektleder Lærke Falstaff
  • Gode råd til hvordan man som handicapråd kan spille ind ift. at få flere borgere med et handicap ud i naturen
  • Præsentation af de nye muligheder der er for at registrere tilgængelighedsinformation om ruter og faciliteter

Læs mere om ‘Natur for alle’ her.

Tilmeld dig ved at udfylde formularen nedenfor.