Webinar: Sådan styrker vi overgangen fra studie til job for studerende og dimittender med funktionsnedsættelser

arrangement
Online (Teams)
28.01.2026 Kl. 9:00-10:00 Gratis Primært for arbejdsgivere, ledere og HR-professionelle

Hvordan skaber vi trygge, effektive og bæredygtige rekrutterings- og onboardingforløb for studerende og nyuddannede med funktionsnedsættelser?

Som led i projektet ‘Bedre overgange til arbejdsmarkedet’ har vi undersøgt disse spørgsmål sammen med 60 virksomheder, som bidraget til i en ny undersøgelse – og nu inviterer vi dig til et webinar, hvor vi sammen omsætter erfaringerne til konkret handling.

Virksomheder fortæller blandt andet, at de:

  • efterlyser klar viden om støtteordninger og hjælpemidler
  • ønsker åben dialog om behov og tilpasninger
  • savner guidance i onboarding og arbejdspladsindretning
  • oplever usikkerhed om, hvad de må spørge om – og hvordan man gør det rigtigt

Samtidig viser vores arbejde, at unge med funktionsnedsættelser står i en udfordrende overgang, hvor netværk, støtte og arbejdsmarkedskendskab kan gøre en afgørende forskel.

I webinaret får vi desuden praksisnært indblik fra Hans Knudsen Instituttet (HKI) v. Kirstine Rask Lauridsen , som arbejder tæt sammen med virksomheder om at ansætte medarbejdere med handicap – med særligt fokus på neurodiversitet. HKI deler erfaringer og eksempler på, hvad der virker i rekruttering, onboarding og fastholdelse.

På webinaret får du:

  • Resultaterne fra arbejdsgiverundersøgelsen: Hvad bekymrer, motiverer og efterlyser virksomheder?
  • En introduktion til projektet Bedre Overgange, som udvikler nye netværksforløb for studerende og dimittender fra videregående uddannelser
  • Praksisindsigt fra Hans Knudsen Instituttet: konkrete erfaringer med inkluderende rekruttering og onboarding – herunder perspektiver på neurodiversitet
  • Indblik i, hvordan fagforeninger og a-kasser inddrages i den kommende indsats – og hvad det kan betyde for virksomheder
  • Mulighed for at stille spørgsmål og dele egne perspektiver i afsluttende dialog

Hvem er webinaret for?

  • Virksomheder og ledere med interesse for inklusion, rekruttering og arbejdsmiljø
  • HR- og rekrutteringsansvarlige
  • Organisationer, der vil styrke deres viden om unge med funktionsnedsættelser i job
  • Virksomheder, der deltog i undersøgelsen – og alle andre med interesse for området

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at udfylde formularen nedenfor: