Af centerchef for Videnscenter om handicap Dorte Nørregaard og formand for Danske Skoleelever Mille Mikkelsen.
Udgivet i Skolemonitor 1. april 2022. 

Inklusion står med Vives evaluering af området igen højt på den politiske dagsorden.

I den forbindelse er det vigtigt at se på, at bevægelse og det at sætte kroppen i spil i undervisningen er en nøgle til inklusion, hvis man vil sikre, at børn med særlige behov får en udbytterig skoletid.

Mange elever med særlige behov bliver desværre ekskluderede fra deltagelse i netop bevægelse. Det er paradoksalt, når vi ved, at det gør en positiv forskel.

Mange lærere og pædagoger oplever, at bevægelsen i undervisningen skaber situationer med uro, kaos og tidsspilde, hvis den ikke er tilrettelagt inkluderende, og det kan opleves som en barriere for bevægelse i skolen. Det medfører ofte enten, at bevægelsen nedtones eller elever med særlige behov ligefrem fritages fra denne del af undervisningen.

Bevægelsesaktiviteter fjerner ikke automatisk det, der er svært, når det kommer til at inkludere elever og få dem til at indgå i undervisningen generelt, men bevægelsen kan spille en særlig rolle for inklusionen.

Bevægelse er for nogle elever af afgørende betydning for, at de kan være inkluderede i almen grundskole og ikke henvises til specialtilbud. Forskningen viser, at bevægelse har en helt særlig betydning for mange af de børn, der har særlige behov.

Desuden er det vigtigt, når elever går i klasse sammen, at der ikke bliver skabt et dem og os. For vi er alle forskellige, og det skal et fællesskab kunne rumme. Det vil altid være forkert, hvis man ekskluderer nogle elever med særlige behov – netop på grund af disse behov.

Rollespil er nyttigt

Det er vigtigt for eleverne at kunne begribe det faglige indhold og blive engagerede i stoffet ved, at undervisningen er undersøgende, praksisrettet og at kroppen er i spil med alle sanser.

Det kan eksempelvis ske gennem rollespil, hvor eleverne i historie oplever og diskuterer krigens samfundsmæssige betydning, at eleverne i matematik sammen sætter kegler for koordinatparrene i et kæmpe koordinatsystem i skolegården, at de er ude og undersøge træer og buskes frø og frugter eller gennem bevægelse lærer tyske verber.

Bevægelsen er også en vigtig brik i, at eleverne kan finde ro til undervisningen og samværet ved, at der er pauser med bevægelse, der dulmer uro og giver mulighed for fokus og trivsel.

Det gælder i særlig grad elever med opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsproblemer. Det skaber også en undervisning med mere variation, og så sikres det at flere elever følger med, ved at de får ro, fokus og energi på opgaven. Vi må og kan ikke undervurdere alle de fordele, der ligger i bevægelse.

Endelig er det jo især gennem fælles leg og bevægelse, at eleverne finder glæde ved fællesskabet og dermed også finder trivsel og motivation for at komme i skole. Bevægelsesaktiviteter skaber en helt særlig ramme for at arbejde aktivt med relationer, trivsel, leg og fællesskab og de vigtige dialoger, der er afgørende for at se hinandens styrker og bidrag til det sociale fællesskab.

Tag viden og redskaberne i anvendelse

Politikerne kan understøtte bevægelse i skolen og styrke inklusionen. Der er et stort behov for, at den viden, og de redskaber, vi allerede har til at organisere undervisningen og tilpasse aktiviteterne tages i anvendelse.

Det kræver, at bevægelse i undervisningen og inklusion helt grundlæggende samtænkes, når man som underviser forbereder, gennemfører og evaluerer undervisning. Hverken bevægelse eller inklusion bør være et ekstra element, men en integreret del af undervisningen.

Fra politisk hold er der derfor brug for et større fokus på at skabe rammerne for, at bevægelsen ikke bliver et ekstra værktøj i kassen, der kan inddrages hvis overskuddet er til stede. Som det ofte fremhæves kræver inklusion flere ressourcer bl.a. i form af bedre specialpædagogiske kompetencer og færdigheder, muligheder for tolærerordninger, tid til forberedelse og fælles-forberedelse. Strukturelle og organisatoriske rammer er af afgørende betydning.

Dertil er det vigtigt, at der arbejdes bevidst med en god inklusionskultur på den enkelte skole. Sidst, men ikke mindst er et klart behov for, at de rette metoder skal anvendes for, at inklusion og bevægelse kan gå hånd i hånd. Det kan både styrkes i uddannelserne og i senere efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Investeringen i bevægelse i skolen betaler sig. Børn med fysiske og psykiske vanskeligheder kan derved opleve at være en del af, og bidrage til, fællesskabet. De erhverver sig dannelse, personlig og social udvikling og oplever at blive så gode som muligt fagligt. Samtidig oplever de andre børn, at børn med særlige behov er en naturlig, aktiv og positiv deltager i fællesskabet.

Eksklusion fra deltagelse for de børn, der går i almen grundskole, og eksklusion senere på arbejdsmarkedet, er både kostbart på det personlige og samfundsmæssige plan. Viden og erfaring fra det at deltage aktivt har afgørende betydning ind i ungdoms- og voksenlivets fællesskaber.

Både for de børn der har særlige behov, som skal opbygge tro på egne kompetencer og på deltagelsesmuligheder. Men også for de børn, der ikke på samme måde er udfordrede.

For eksempel ved vi, at en arbejdsgiver i højere grad ansætter mennesker med handicap, hvis de selv har positive erfaringer med, at mennesker med fysiske og psykiske vanskeligheder har noget at byde på. Inklusion i skolen er dermed også vigtig for at bygge et mere rummeligt samfund.