I ‘Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet’ (2004) defineres rehabilitering som:
“En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”
Rehabilitering er altså ikke kun genoptræning af tabte færdigheder, men snarere vejen tilbage som deltager i samfundet ud fra et andet udgangspunkt end før. Et forandret liv med nye muligheder og begrænsninger.