Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov under 25 år, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

STU har til formål, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Unge i målgruppen for uddannelsen har ret til en STU og kan ikke have for store funktionsnedsættelser til at få en STU. Uddannelsens tilrettelægges individuelt, og elementerne i uddannelsen beskrives i en uddannelsesplan. Der er ikke eksamener, men uddannelsen afsluttes med et kompetencepapir. Uddannelsen er ikke formelt kompetencegivende til videre uddannelse, men Glad Fonden har fx en forsøgsuddannelse (Flexuddannelse), der modtager elever, der har færdiggjort en STU.

Uddannelsen indeholder både undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik fx i en virksomhed. Kommunerne er ansvarlige for visitation til og tilrettelæggelse af uddannelsen.