Af  projektleder i Videnscenter om handicap Heidi Gabriel.
Udgivet i Skolemonitor 29. april 2021. 

Selv om det er positivt, at der i regeringens trivselspulje lægges op til, at en del af pengene kan bruges på blandt andet co-teaching, er det desværre kun cirka 88 af de 600 millioner, der går direkte til arbejdet med elevernes trivsel.

Blandt forældre og lærere er der bred enighed om, at der er et ekstra behov for at sætte fokus på elevernes trivsel i genåbningen af skolerne for at skabe rum for læring efter et hårdt corona-år.

Den enkelte skole må derfor gøre, hvad de kan for at få mest muligt trivsel ud af de penge, der er afsat til at fokusere på dette. Det kræver, at vi får alle elever med.

Fællesskabsorienterede bevægelsesaktiviteter er efter vores mening et af de mest virksomme redskaber, lærerne kan anvende til at skabe trivsel – og deraf gode forudsætninger for læring.

“Elevernes forudsætninger for at indgå i bevægelse kan være meget forskellige”

Men elevernes forudsætninger for at indgå i bevægelse kan være meget forskellige, og det kan det være en udfordring at tilrettelægge aktiviteterne, så de inkluderer alle.

I Videnscenter om handicaps projekt ’Bevægelse for alle,’ der har fået støtte af Novo Nordisk Fonden, udarbejder vi didaktiske materialer og bevægelsesaktiviteter til brug i undervisningen.

Vores fokus er, at det skal være meningsfuldt for både lærere og elever at arbejde med bevægelse, som kan styrke læring og trivsel samt være med til at fremme elevernes sundhed.

Derfor kommer her seks tips, der kan hjælpe til at få alle elever med i bevægelsesaktiviteter:

1. Tydeliggør aktivitetens formål

Når bevægelsesaktiviteter ikke lykkes med at inkludere alle, skyldes det ofte, at formålet med aktiviteten ikke fremstår tydeligt. Er målet at komme først? Er det at lære navneordenes køn?

Det kan skabe forvirring og uro i elevgruppen, hvis fx to deltagere på samme hold er optaget af forskellige mål. Elever med særlige behov kan i endnu højere grad have behov for at kende formålet og forventningerne til dem.

Som lærer kan du tage udgangspunkt i følgende punkter:

• Brug altid tavlen, hvis den er til rådighed – skriv formålet op.
• Brug fx et visuelt forlæg, hvor aktiviteten beskrives i billeder eller gennemgå den fysisk foran klassen.
• Elever med kognitive og psykosociale vanskeligheder kan have behov for en deltaljeret gennemgang af en aktivitet og behov for særlige aftaler. De kan have brug for instrukser undervejs.
• Elever der ikke er bevægelsesvante eller elever med funktionsnedsættelser, skal måske have ekstra guidning og kende aktiviteten nøje.
• Stop aktiviteten, hvis elevernes fokus skifter undervejs, og mind dem om formålet. Start igen en snak om formålet efter endt aktivitet.

2. Sæt samarbejdet i fokus

Når du planlægger og tilpasser aktiviteter skal hele elevgruppen og fællesskabet være i fokus. En vigtig del af inklusion ligger i det stærke klassefællesskab.

For at opnå et trivselsfremmende sigte kan du arbejde med følgende:

• Anvend samarbejdsaktiviteter, hvor målet med aktiviteten kun nås, når eleverne samarbejder.
• Samarbejdsdelen kan både være en del af trivselsundervisning og faglige bevægelsesaktiviteter.
• At invitere til dialog og refleksion er en vigtig del af at arbejde med trivsel. Etablér et rum, hvor eleverne reflekterer over fællesskabets styrker, når de samarbejder.

3. Skab refleksion

Tilpasninger er ikke alene noget læreren står for, men det handler om at få elevgruppen inddraget i at blive opmærksom på hinandens forskelligheder.

Som lærer kan du derfor:

• Brug de 24 karakterstyrker til at tale om egne, andres og fællesskabets styrker.
• Anerkend, at det kræver tid og mod at tale om det, der kan være svært og udfordrende.
• Gør en ekstra indsats for at fremhæve fordelene ved at være forskellige, og at alle eleverne er vigtige i klassefællesskabet.

4. Find de gode aktiviteter

Det kan være en fordel at vælge niveauinddelte aktiviteter med progressionsmuligheder, som kan varieres og justeres. Det gør det lettere for alle at deltage.

Når du skal finde trivselsfremmende aktiviteter, så kig efter:

• Samarbejdsaktiviteter og aktiviteter, hvor eleverne forholder sig til hinanden.
• Aktiviteter, hvor målet er bevægelsesglæde – aktiviteter, der skaber glæde i sig selv, fx fordi de er sjove, giver velbehag eller glæde. Nogle elsker fx følelsen af fart, for andre kan det være en rytmisk leg. Tilbyd derfor gerne bevægelse til små grupper eller opdel i makkerpar to-og-to.
• Aktiviteter, der sætter elevernes kropslighed i spil, fx koordinationsstyrkende aktiviteter.

5. Brug aktiviteten igen og igen

Genkendelighed og progression i aktiviteterne giver eleverne fortrolighed – genbrug derfor gerne kendte aktiviteter i din undervisning.

Både elever med kognitive udfordringer og ikke-bevægelsesvante elever kan desuden have gavn af at anvende overgangsaktiviteter, når man skal i gang med et nyt emne.

Det kan fx være en fast klapperytme eller en afslapningsøvelse, hvor der er lejlighed til at finde tilbage til klassen og det, man nu skal i gang med.

6. Tilpas aktiviteterne

Tilpasninger er de justeringer, der skal til for, at alle elever kan indgå i bevægelsesaktiviteten.

• Børn med kognitive og psykosociale vanskeligheder kan fx især have brug for tydelig struktur, forudsigelighed og genkendelighed – visuel guidning og støtte undervejs er afgørende her.
• Børn med syns- og bevægelsesvanskeligheder skal først og fremmest møde en forventning om at kunne være med på lige fod med andre – det kan de, hvis aktivitetsvalget er velvalgt og tilpasset.
• Kompenserende rekvisitter kan være en del af tilpasningerne, så en elev i kørestol fx får et skumrør eller anden rekvisit, der kan forlænge personens rækkevidde.

De seks tips ovenfor er naturligvis ikke en udtømmende liste over tilpasninger. Men det er et godt sted at starte, når vi i forbindelse med genåbningen skal have sat fokus på alle elevers trivsel.