Vi hører det ofte. Der er sket en stigning i antallet af unge med psykiske diagnoser, og unge som trives dårligt. Denne artikel giver et overblik over, hvor mange det drejer sig om, og hvor stor stigningen har været.
Stigning i antallet af unge med psykiatriske diagnoser
Der er sket en stigning i andelen af unge med psykiatriske diagnoser, både når man ser på unge under og over 18 år.
Unge under 18 år
I 2019 havde næsten hver tiende i alderen 15-17 år en psykiatrisk diagnose. Dette antal er steget markant over en 10 årig periode. I 2009 var der således godt 60 ud af 1000, og det er steget til næsten 100 ud af 1000 i 2019. Blandt hele gruppen af børn og unge mellem 0- 17 år er antallet steget fra 32 ud af 1000 i 2009 til 49 ud af 1000 i 2019, hvilket svarer til en stigning på 52 %. I alt er der i 2019 57.100 0-17 årige med psykiatriske diagnoser (Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, 2020).
Unge over 18 år
I 2018 var der 85.923 unge mellem 18 – 24 år, der havde en psykiatrisk diagnose[1]. Dette er en stigning på 27 % ift. 2014 (PwC, 2021). Blandt alle voksne med en psykiatrisk diagnoser er der i perioden sket en stigning på 30 % fra 11,1 % af befolkningen til 14,2 % af befolkningen, der har en psykiatrisk diagnose. I 2018 var der i alt 507.268 voksne med en psykiatrisk diagnose.
Janina Gaarde Rasmussen
Videns- og analysekonsulentUdvikling inden for diagnosegrupper
Særligt diagnoserne ADHD og autismespektrumforstyrrelser er udbredt blandt såvel børn og unge under 18 år og unge over 18 år, og der er sket en meget stor stigning i netop disse diagnoser, ligesom der er sket en stor stigning i stress og angst diagnoser.
Unge under 18 år
Generelt blandt 0 – 17 årige er ADHD, autismespektrumforstyrrelser og stress (belastnings- og tilpasningsreaktioner) de hyppigst forekommende diagnoser. Antallet af børn og unge med disse diagnoser er samtidigt mere end fordoblet i perioden 2009 – 2019. Den største stigning ses i forekomsten af autisme, der er steget med over 150 % (Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, 2020).
Der er også sket en stigning i perioden blandt andelen af børn og unge, der har mere end en diagnose. Der er således sket en stigning fra 26 % i 2009 til 40 % i 2019 (Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, 2020).
Unge over 18 år
ADHD, autismespektumforstyrrelser og udviklingshæmning (mental retardering) er mest udbredt blandt unge mellem 18 – 24 år sammenlignet med andre aldersgrupper (PwC, 2021).
Blandt hele gruppen af voksne er psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autismespektrumforstyrrelser) den diagnose, der har haft den største stigning i perioden 2013-2018, og er mere end fordoblet i perioden (KL, 2019).
Stigning i antallet af unge, der mistrives
I perioden fra 2010 – 2021 er der sket en stigning i andelen, der scorer lavt ang. deres mentale helbred.
Generelt er der blandt alle 16 år+ sket en stigning på 7,4 procentpoint. Den største stigning er dog sket mellem 2017 og 2021 i aldersgruppen 16 – 34 år og særligt blandt kvinder mellem 16 – 24 år. Blandt kvinder mellem 16 – 24 år er andelen, der scorer lavt steget med 18,5 procentpoint i hele peioden og med 10,6 procentpoint alene mellem 2017 – 2021.
I 2021 er der 34,4 % af de 16-24 årige kvinder, der har en lav score, og 21,2 % af de 16-24 årige mænd med en lav score (Sundhedsstyrelsen, 2021). Over hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16 – 24 år scorer således lavt på skalaen over mental sundhed.
Litteratur
KL. (2019). I halvdelen af landet har mere end hver tyvende voksne en psykiatrisk diagnose. https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2019/nr-1/i-halvdelen-af-landet-har-mere-end-hver-tyvende-voksne-en-psykiatrisk-diagnose/
PwC. (2021). Målgrupperne i socialpsykiatrien—Registeranalyse.
Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed. (2020). Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser.
Sundhedsstyrelsen. (2021). Danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
