Uddannelse og unge med handicap i tal

TEMAARTIKEL

Denne artikel giver et overblik over data om uddannelsesniveau, frafald og trivsel for unge med handicap.


Februar 2022

Unge med handicap opnår i mindre grad en uddannelse sammenlignet med andre unge, og det gælder generelt set såvel ungdoms- og videregående uddannelser. Andelen af unge, der opnår en erhvervsuddannelse, er dog højere blandt unge med handicap.

Der er desuden et højere frafald blandt unge med handicap, ligesom trivslen er lavere og studietiden længere, og dette gælder i særlig grad unge med psykiske handicap.

Sådan ser uddannelsesniveauet ud for unge med handicap på forskellige uddannelser

Færre unge med handicap får en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge uden handicap

Unge med handicap får i mindre grad en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge generelt.

64 % af 18-årige med handicap var i gang med en ungdomsuddannelse i 2017.

Blandt alle 18-årige var 86 % i gang med en ungdomsuddannelse.

Tilsvarende blandt 25-årige, hvor 54 % med handicap har fuldført en ungdomsuddannelse, sammenlignet med 80 % blandt alle 25 årige (Pihl & Salmon, 2019).

Opgørelserne er fra en registerbaseret analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Stigning i unge med handicap, der får en gymnasial uddannelse, men gruppen er stadig et skridt bagude

Hvis man alene ser på gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX, HG og HF), kan man også generelt se, at unge med handicap i mindre grad opnår en gymnasial uddannelse sammenlignet med mennesker uden handicap, og at dette særligt gælder unge med større handicap (Amilon et al., 2021). Det viser en spørgeskemabaseret levevilkårsundersøgelse udarbejdet af VIVE.

Levevilkårsundersøgelsen bliver gentaget hvert fjerde år, og generelt kan man se, at der er sket en stigning i andelen af unge med en gymnasial uddannelse i perioden 2012 – 2020. Den største udvikling ses blandt unge med mindre psykisk handicap, hvor der er sket en stigning fra 23 % i 2012 til 41 % i 2020 (Amilon et al., 2021).

Erhvervsuddannelser: Flere unge med handicap får en erhvervsuddannelse

Hvis man til gengæld ser på unge med en erhvervsuddannelse, så er andelen af unge, der er faglærte, højere blandt unge med handicap. Der er således i 2020 45 %, der er faglært blandt unge med handicap, og 36 %, der er faglært blandt unge uden handicap (Amilon et al., 2021).

STU: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge med udviklingshandicap og andre med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. I 2016 var der ca. 5.800 unge i gang med STU (Epinion, 2019).

Knap 55 % af 18-24 årige med et handicap, som er modtagere af sociale indsatser, har enten gennemført eller er i gang med en STU i 2016, viser en registerbaseret opgørelse fra Socialpolitisk Redegørelse 2018 (Børne- og Socialministeriet, 2018). Blandt mennesker med psykiske vanskeligheder er det omkring 15 %, der har gennemført eller er i gang med en STU.

FGU: Forberedende Grunduddannelse

Den forberedende grunduddannelse (FGU) er for unge, der enten ikke har gennemført eller er i gang med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, og som har brug for et uddannelsestilbud efter grundskolen for at komme videre i uddannelse eller job. Da FGU-uddannelsen åbnede i 2019 startede der ca. 13.000 elever på uddannelsen (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021). En evaluering af FGU viser, at 34 % af de unge på FGU har været i berøring med psykiatrien (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021).

Færre unge med handicap får en kompetencegivende uddannelse sammenlignet med unge uden handicap

Hvis vi ser på 30-40 årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse), så er forskellen i uddannelsesgraden mellem mennesker med og uden handicap fortsat tydelig. Det viser VIVEs levevilkårsundersøgelse (Amilon et al., 2021).

Blandt mennesker med handicap er andelen med en kompetencegivende uddannelse lavere sammenlignet med mennesker uden handicap. For 3 ud af 4 handicapgrupper er uddannelsesgraden endog markant lavere. Det drejer sig om mennesker med hhv. mindre og større psykiske handicap og mennesker med større fysiske handicap (Amilon et al., 2021).

For disse tre grupper er der desuden sket et fald i uddannelsesgraden, når man ser på hele perioden fra 2011 til 2019. Personer med mindre fysiske handicap skiller sig ud, og på trods af et fald fra 2011 – 2015 kan man samlet se en stigning i periode fra 2011 – 2019 for denne gruppe. Blandt personer uden handicap er der også sket en mindre stigning i samme periode (Amilon et al., 2021).

Mellemlang eller lang videregående uddannelse

Hvis man alene ser på hvor mange, der har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse, gælder det 40 % af mennesker med handicap i alderen 30-40 år (opgjort i 2020) og 57 % af mennesker uden handicap (Institut for Menneskerettigheder, 2020). Det viser tal fra Institut for Menneskerettigheders handicapbarometer, der primært baserer sig på VIVEs levevilkårsundersøgelse.

Så mange unge med handicap dropper ud af uddannelsen

Lidt over 35 % af modtagere af sociale indsatser med psykiske vanskeligheder i alderen 18-24 år har afbrudt en ordinær ungdomsuddannelse eller en højere uddannelse og er aktuelt ikke i gang med en. Det er væsentligt højere end blandt unge med andre handicap og blandt unge generelt (Børne- og Socialministeriet, 2018). Opgørelsen er registerbaseret og fremgår af Socialpolitisk Redegørelse 2018. En registerbaseret undersøgelse bredt blandt børn og unge med handicap viser også et højere frafald på ungdomsuddannelser. Et år efter påbegyndelse af en ungdomsuddannelse er der således 88 % blandt unge uden handicap, der forsat er i ungdomsuddannelse, mens det kun gælder for 75 % blandt unge med handicap (Mortensen et al., 2020).

Det højere frafald ses også på videregående uddannelser. Her er andelen af studerende med handicap, der har afbrudt deres uddannelse to år efter studiestart omtrent 3 procentpoint højere sammenlignet med studerende uden funktionsnedsættelse med henholdsvis 27 og 24 %.

Portrætbillede af Janina Gaarde Rasmussen

Janina Gaarde Rasmussen

Videns- og analysekonsulent

(+45) 92 82 50 96

Hvis man alene ser på studerende med en psykisk funktionsnedsættelse er der 32 %, der har afbrudt uddannelsen efter to år, viser en registerundersøgelse, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det højere frafald blandt unge med handicap, og særligt unge med psykiske handicap, understøttes desuden af VIVEs spørgeskemabaserede levevilkårsundersøgelse.

Undersøgelsen viser, at mennesker med handicap generelt i højere grad dropper ud af en uddannelse end mennesker uden et handicap, og at særligt mennesker med psykiske handicap dropper oftere ud – ikke kun én gang, men også to eller flere gange (Amilon et al., 2021).

Således er 28,5 % af mennesker med større psykisk handicap og 15,6 % med mindre psykisk handicap droppet ud af en uddannelse to eller flere gange.

Til sammenligning er 10,9 % med et større fysisk handicap og 8,3 % med et mindre fysisk handicap droppet ud to eller flere gange, mens dette kun gælder for 4,5 % af mennesker uden et handicap

Unge med mentale diagnoser trives dårligere på uddannelsen

Særligt for nogle handicapgrupper på ungdomsuddannelser er trivslen relativt dårligere sammenlignet med unge uden handicap. Andelen af unge på ungdomsuddannelser, der trives godt i skolen, er således lavere blandt unge med en mental diagnose end blandt unge uden en diagnose. Det ses dog også, at trivslen blandt unge, der udelukkende har en fysisk diagnose, næsten er den samme som blandt unge uden en diagnose. Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (Lund et al., 2019).

82 % af de unge på en gymnasial uddannelse med en fysisk diagnose angiver eksempelvis, at de trives, sammenlignet med 86 % af de unge uden en diagnose. Tilsvarende angiver blot 71 % af de unge med en mental diagnose og 62 % af de unge med både en fysisk og mental diagnose, at de trives (Lund et al., 2019).

På videregående uddannelser viser en undersøgelse fra en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at unge med handicap også her trives i mindre grad sammenlignet med unge uden handicap, og at det særligt gælder for unge med psykiske funktionsnedsættelser (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). På WHO-5 indekset, der er et valideret mål for trivsel, der ligger unge uden handicap på 57,9 skalapoint, unge med handicap samlet set på 53,3 skalapoint, og unge med psykiske handicap på 46,3 skalapoint.

Unge med handicap har en længere studietid

Studietiden på kandidatuddannelser er faldet over de seneste 10 år, og man må formode, at fremdriftsreformen fra 2013 har haft en betydning for dette.

Dog viser ovennævnte undersøgelse, at forskellen i studietid i denne periode mellem unge med og uden handicap er øget fra mindre end en måned til næsten fire måneder (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022).

Dette indikerer, at det har været sværere for unge med handicap at leve op til incitamenterne for studiefremdrift. Særligt unge med psykiske funktionsnedsættelser har en længere studietid.

På ungdomsuddannelser viser en spørgeskemaundersøgelse blandt unge med handicap, at hver fjerde unge med handicap oplever forsinkelse ift. den normeret tid (Rudolfsen & Mikkelsen, 2020).

Download temaartiklen som word-fil

Uddannelse I Tal Temaartikel

Litteratur

Amilon, A., Østergaard, S. V., & Olsen, R. F. (2021). Mennesker med handicap: Hverdagsliv og levevilkår 2020. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Børne- og Socialministeriet. (2018). Socialpolitisk redegørelse 2018.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2021). Forberedende grunduddannelse FGU. https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021). Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. Første delrapport: Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats.

Epinion. (2019). STU Benchmarkanalyse. Undervisningsministeriet.

Institut for Menneskerettigheder. (2020). Handicapbarometer. handicapbarometer.dk. https://handicapbarometer.dk/

Lund, L., Michelsen, S. I., Due, P., & Andersen, A. (2019). Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Mortensen, N. P., Andreasen, A. G., & Tegtmejer, T. (2020). Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Pihl, M. D., & Salmon, R. (2019). Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rudolfsen, D. R., & Mikkelsen, M. (2020). Ungdomsuddannelser – Skal være for alle. Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2022). Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser. Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser.