Universelt design – hvordan er det relevant for læringsmiljøet på videregående uddannelser?

Mennesker er forskellige. Forskellighed er således ikke undtagelsen, men normen, og derfor bør undervisningen tilrettelægges ud fra dette. Universelt design for læring (herefter UDL) er en tilgang, der tager afsæt  i dette udgangspunkt, og bidrager med redskaber til at tage højde for denne forskellighed. Grundtanken er, at for at skabe lige muligheder kræver det tilpasning til menneskers forskelligheder. De forskellige behov bliver således normaliseret fremfor stigmatiseret, og der sigtes mod at give elever og studerende både med og uden funktionsnedsættelser mulighed for at deltage. Det sker ved at fremme fleksible og inkluderende læringsmiljøer og herigennem forbedre læring og deltagelse for alle elever og studerende.

UDL kan herved bruges til systematisk at undersøge, hvordan undervisningen og læringsmiljøet kan tilrettelægges, så mennesker med forskellige forudsætninger alle kan deltage og lære, og bidrager med redskaber til at skabe øget fleksibilitet i undervisningen.

UDL blev oprindeligt udviklet i USA. I 1984 blev den amerikanske organisation CAST grundlagt, og denne har siden været toneangivende i udviklingen af UDL. I 2008 bliver UDL første gang nævnt i en amerikansk lov, hvor det blev beskrevet som ”a scientifically valid framework for guiding educational practice…” (CAST, 2023a; Schreffler et al., 2019). Tilgangen bygger på et omfangsrigt forskningsgrundlag bl.a. inden for områderne neurovidenskab, pædagogik og didaktik samt kognitiv psykologi (CAST, 2023b).

UDL er primært udbredt i USA og Canada, men der er en stigende interesse også i andre lande, herunder i norden, og der er for nylig udgivet en dansk bog ’Universal design for learning – Fleksible og inkluderende læringsmiljøer for alle’. Bogen præsenterer erfaringer med UDL i en dansk sammenhæng, og giver eksempler på, hvordan man kan bruge UDL i undervisningen (Molbæk & Hedegaard-Sørensen, 2023).

Hvorfor er UDL relevant?

Støtte til unge med funktionsnedsættelser i uddannelsesmæssige sammenhænge bliver ofte tænkt og givet som individuel støtte (Specialpædagogisk Støtte (SPS)) og ofte adskilt fra undervisningen. SPS er værdifuld og ofte afgørende for, at unge med funktionsnedsættelser kan gennemføre deres uddannelse, men der er behov for i højere grad også at se på selve studiemiljøet, og hvordan det kan gøres mere inkluderende. Der er behov for at se på de miljøer, hvor undervisningen og læringsaktiviteterne sker, og ikke kun på den enkelte unge.

I en relationel forståelse af handicap, som den bl.a. kommer til udtryk i FNs handicapkonvention, opstår et handicap i mødet mellem den enkelte og omgivelserne. Der er således et stort potentiale i at se på omgivelserne for at give elever og studerende med funktionsnedsættelser bedre muligheder. En række nyere undersøgelser om studieliv (Poulsen et al., 2019; Stigemo et al., 2021; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022) peger desuden på en række presserende udfordringer, der kalder på, at uddannelserne i langt højere grad  sætter fokus på at styrke et inkluderende studiemiljø:

• Antallet af studerende med funktionsnedsættelser er stigende
• Studerende med funktionsnedsættelser oplever større frafald, lavere trivsel og et lavere tilhørsfold på studiet.
• Studerende med funktionsnedsættelser vurderer læringsmiljøet lavere end andre studerende, og mange oplever, at undervisningen og undervisningsmaterialerne ikke er tilgængelige, og oplever fx manglende fleksibilitet og manglende forståelse.
• Mange studerende har vanskeligheder, men får ikke individuel støtte (SPS), enten fordi de ikke har kendskab til den, ikke kan få tildelt den eller ikke ønsker den, da det ses som stigmatiserende.

En arbejdsgruppe nedsat af uddannelses- og forskningsministeren for at se på forholdende for studerende med handicap på videregående uddannelser konkluderer bl.a., at der ligger en stor opgave hos underviserne og uddannelsesstederne i at tilrettelægge læringsmiljøer, der er tilgængelige for studerende med handicap, og at der er potentiale i at gøre dette ud fra et universelt design princip (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). Universelt Design indgår bl.a. også som et centralt princip i FN’s handicapkonvention, hvor det fremgår, at det skal anvendes i produkter, omgivelser, ordninger og tilbud.

Inklusion og læringsudbytte
UDL giver, som tidligere beskrevet, redskaber til at tilpasse undervisningen og studiemiljøet til elever og studerendes forskellige forudsætninger, interesser og behov. Det bliver muligt at tilrettelægge undervisningen på en særlig måde for, at den enkelte kan få et større læringsudbytte. Dette er væsentligt, da det kan være afgørende for, at unge med funktionsnedsættelser kan deltage og få bedst muligt udbytte af undervisningen. Forskning viser imidlertid også, at en tilrettelæggelse af studiemiljøet efter elever og studerendes forudsætninger og behov også kan være til gavn for andre unge på uddannelserne (Molbæk & Hedegaard-Sørensen, 2023).

Et eksempel på en indsats, der er afgørende for fx studerende med hørenedsættelser, og som samtidig viser sig at være til gavn for andre studerende, er tekstning af videoer. En underviser havde for f.eks. tekstet alle videoer, der blev brugt på et kursus. 92 % af de studerende rapporterede efterfølgende, at tekstningen var hjælpsom, og kun 1 % af de studerende var tilknyttet en støtteordning. Desuden var der 13 %, som oplevede at de havde en funktionsnedsættelse, men ikke registreret som sådan (Tobin & Behling, 2018).

Unge med funktionsnedsættelser kan herved indgå både uden at særliggøres, og uden at blive usynliggjort ved, at deres behov ikke ses og imødekommes. Det betyder også, at inklusion og læring ikke ses som modsætninger eller adskilte processer, men som hinandens forudsætninger, hvor undervisningen, og ikke mindst tilrettelæggelsen af den, forbindes til de unges interesser, baggrunde og behov (Molbæk & Hedegaard-Sørensen, 2023).

Hvad er UDL?

UDL er en tilgang, der guider til systematisk at arbejde med at tilrettelægge fleksible og inkluderende læringsmiljøer, der kan reducere barrierer for at deltage og tilpasses individuelle behov (Molbæk & Hedegaard-Sørensen, 2023).

Universelt design er grundlaget for UDL
UDL udspringer af principper for Universelt Design udarbejdet indenfor arkitektur og design. Universelt design er defineret som “the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design” (Schreffler et al., 2019). I stedet for efterfølgende at overveje, hvordan også mennesker med handicap kan få adgang, og evt. tilføje særløsninger, så tænkes det fra start ind, at miljøet skal være tilgængeligt for flest mulige mennesker. Der er ikke nødvendigvis tale om én måde, der skal kunne rumme alt, men snarere fleksible og forskelligartede måder, der kan tilpasses den enkelte. Dette giver en integreret og ligeværdig adgang og tager højde for, at vi alle er forskellige og kan have behov for forskellige løsninger.

Universal Design for Learning Guidelines
Den amerikanske organisation CAST har udarbejdet UDL Guidelines, der er et redskab til at implementerer UDL i praksis. UDL Guidelines bygger på tre gennemgående principper:

• Giv flere muligheder for Engagement – læringens hvorfor
• Giv flere muligheder for Præsentation – læringens hvad
• Giv flere muligheder for Handling og udtryk – læringens hvordan (CAST, 2018).

Engagement
Det er forskelligt, hvad vi finder meningsfuldt, og hvad der motiverer os. Nogle motiveres af spontanitet og nye måder at gøre ting på, mens andre foretrækker rutiner. Nogle finder det inspirerende at arbejde sammen, mens andre foretrækker selv at kunne fordybe sig. Vi motiveres af forskellige ting på forskellige tidspunkter.  Det er derfor vigtigt at åbne op for flere forskellige muligheder for, at den enkelte kan motiveres og engagere sig.

CAST peger på, at det er væsentligt at give muligheder for at opnå interesse, bl.a. ved at optimere valgmuligheder og relevans og minimere trusler og distraktioner, at understøtte en vedvarende indsats, bl.a.  gennem fokus på mål, samarbejde, fællesskab og mestringsorienteret feedback og at give muligheder for selvregulering (CAST, 2018).

Præsentation
Vi lærer på forskellige måder og har forskellige præferencer og forudsætninger for at opfatte og forstå den information vi får. Nogle har nedsat syn og nogle lærer bare hurtigere gennem fx visuelle fremstillinger. Ved at give forskellige veje til information og viden understøttes mulighederne for, at den enkelte kan tilegne sig stoffet.

Det er derfor vigtigt, at der gives adgang gennem forskellige og fleksible formater (visuelle, auditive, mulighed for oplæsning mv.), at der kommunikeres tydeligt og forståeligt, eksempelvis ved at forklare centrale begreber og symboler på forskellige måder, samt give flere muligheder for forståelse fx ved at give baggrundsviden og fremhæve mønstre og nøgleelementer (CAST, 2018).

Handling og udtryk
Vi har også forskellige præferencer og forudsætninger for selv at kunne formidle vores viden. Her er opmærksomheden på at give forskellige muligheder for at kunne udtrykke sig og udvikle kompetencer og strategier til at kunne planlægge, justere og gennemføre sine opgaver.

Det kan understøttes gennem bl.a. variation i svarmuligheder, adgang til hjælpemidler og redskaber, mulighed for brug af flere medier til kommunikation samt at vejlede og støtte ift. målsætning, planlægning og håndtering af information og evne til at vurdere egne fremskridt (CAST, 2018).

Se model med guidelines fra CAST nedenfor – og klik på modellen for at læse mere.

Erfaringer med UDL på videregående uddannelser

UDL er relevant og bliver anvendt på alle uddannelsesniveauer, også på videregående uddannelser. UDL er oprindeligt udviklet ift. grundskolen og ungdomsuddannelser, og en netop udgivet bog på dansk om UDL anvender da også eksempler fra grundskolen (Molbæk & Hedegaard-Sørensen, 2023). Internationalt har videregående uddannelser imidlertid anvendt UDL på videregående uddannelser igennem de seneste to årtier, og der er en stigende interesse også i en dansk sammenhæng (Cumming & Rose, 2022).

Et amerikansk litteraturstudie identificerer følgende karakteristika ved UDL på videregående uddannelser: Fleksibelt design af pensum, åbenhed udvist af fakultetet, flere forskellige undervisningsmåder, understøttende kommunikation og teknologi-forstærket instruktion (Coffman & Draper, 2022).

Høj tilfredshed med UDL
Internationale studier af UDL på videregående uddannelser viser bl.a. høj tilfredshed blandt studerende med implementering af UDL, både blandt studerende med og uden funktionsnedsættelser, at studerende er mere engagerede, positive og i kontrol ift. deres læring, ligesom de oplever en øget kapacitet i forhold til at deltage i læringsaktiviteter (Coffman & Draper, 2022; Cumming & Rose, 2022). Det fremgår dog også, at studerende kan blive overvældede af variationen af undervisningsaktiviteter. Mens et litteraturstudie viser en øget akademisk vækst, og at studerende klarer sig bedre i prøver efter implementering af UDL, peger et andet review på, at der er behov for yderligere forskning for at give svar på dette spørgsmål og påpeger desuden, at karakterer ikke er den bedste indikator på UDLs effekt, da målet med UDL er øget fleksibilitet og engagement.

Internationale studier viser, at også undervisere oplever, at UDL forbedrer deres undervisning, at UDL bl.a. betyder en bedre adressering af variation ift. læring og et forbedret forhold til de studerende (Coffman & Draper, 2022; Cumming & Rose, 2022). Undervisningen kan dog også indebære et større tidsforbrug, og der peges på underviseres holdninger, som en central barrierer, samt at uddannelse og supervision i implementering af UDL er afgørende og centralt for at opnå en god effekt (Coffman & Draper, 2022; Cumming & Rose, 2022). Ved implementering på uddannelsesinstitutioner er det desuden være væsentligt at have fokus på de afdelinger, som understøtter undervisere, fx pædagogiske centre, IT afdelinger mv. (Tobin & Behling, 2018).

Læringsressourcer målrettet videregående uddannelser

Den amerikanske organisation CAST, der har udviklet UDL Guidelines, har også udviklet ressourcer til videregående uddannelser, der giver redskaber til planlægning og udvikling af kurser, brug af digitale medier og materialer samt politikker.  Her findes bl.a. beskrivelser af, hvordan man kan udarbejde pensum, læringsmål, samspil mellem følelser og læring mv. Der er også eksempler på brug af fx video, lyd, billeder og tekst, der kan give studerende flere muligheder for adgang til og forståelse af information og for at demonstrere, hvad de ved og understøtte deres motivation.

Find læringsressourcer her

Litteratur

CAST. (2018). Universal Design for Learning Guidelines version 2.2. https://udlguidelines.cast.org/

CAST. (2023a). Timeline of Innovation. CAST. https://www.cast.org/impact/timeline-innovation

CAST. (2023b). UDL: Research Evidence. CAST. https://udlguidelines.cast.org/more/research-evidence

Coffman, S., & Draper, C. (2022). Universal design for learning in higher education: A concept analysis. Teaching and Learning in Nursing, 17(1), 36–41. https://doi.org/10.1016/j.teln.2021.07.009

Cumming, T. M., & Rose, M. C. (2022). Exploring universal design for learning as an accessibility tool in higher education: A review of the current literature. The Australian Educational Researcher, 49(5), 1025–1043. https://doi.org/10.1007/s13384-021-00471-7

Molbæk, M., & Hedegaard-Sørensen, L. (2023). Universal design for learning—Fleksible og inkluderende læringsmiljøer for alle. Dafolo.

Poulsen, S. A., Rieland, S., Schultz, V., & Pedersen, K. M. (2019). Nødvendigt for nogle, godt for alle—En undrsøgelse af vilkår for studerende med funktionsnedsættelser på lange og mellemlange videregående uddannelser. Tænketanken Perspektiv.

Schreffler, J., Vasquez III, E., Chini, J., & James, W. (2019). Universal Design for Learning in postsecondary STEM education for students with disabilities: A systematic literature review. International Journal of STEM Education, 6(1), 8. https://doi.org/10.1186/s40594-019-0161-8

Stigemo, A. T. B., Larsen, L., & Wulf-Andersen, T. (2021). “Hvis de først taber et skridt…”. Vejledere og rådgiveres perspektiver på mistrivsel blandt studerende i videregående uddannelse.

Tobin, T. J., & Behling, K. T. (2018). Reach Everyone, Teach Everyone: Universal Design for Learning in Higher Education. West Virginia University Press.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2022). Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser. Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser.