Hanne og Solsikken: Det lille symbol på usynlige handicap der giver hende ro til at tage tingene i sit eget tempo
For 15 år siden fik Hanne meningitis, en blodprop i hjernen og nedsat hørelse. Vi har mødt hende til en snak om, hvordan Solsikken gør en forskel i hendes hverdag. ”Jeg synes faktisk, den hjælper,” siger hun.
Det kan være svært for omverdenen at forestille sig de udfordringer, Hanne navigerer i hver dag. Da hun for 15 år siden blev ramt af meningitis, fulgte der en blodprop i hjernen og nedsat hørelse med. Konsekvenserne af hendes hjerneskade mærker hun i hverdagen blandt andet i form af dårlig balance og forvirring, når hun får for mange sanseindtryk på én gang.
Det er ikke unormalt, at hun begynder at græde – også i det offentlige rum – hvis hun får for mange sanseindtryk på én gang.
Derfor er hun fx meget opmærksom på at handle på de ”rigtige” tidspunkter, som hun siger – altså hvor der er få andre handlende.
For mens de udfordringer mærkes tydeligt for Hanne, er det ikke altid klart for omverdenen, hvad der er på spil. Derfor har hun valgt at bære Solsikken i form af den solsikkesnor, hun har om halsen. Solsikken er et symbol, man kan vælge at bære, når man gerne vil signalere til omverdenen, at ens usynlige handicap kan medføre et behov for ekstra tid, tålmodighed og støtte.
Kommer fra England
Solsikken, der skal gøre usynlige handicap synlige, blev opfundet i Gatwick Lufthavn i 2016, da lufthavnen fandt ud af, at de havde en kundegruppe med usynlige handicap, der havde nogle lidt andre behov end andre passagerer. ”Samlet set var det et behov for ekstra tid, ekstra tålmodighed og ekstra hjælp, når de kom igennem lufthavnen,” fortæller Stine Ringvig Marsal, som var med til at indføre Solsikkesnoren i Københavns Lufthavn, da hun arbejdede med kundeoplevelser i Københavns Lufthavn tilbage i 2019.
Siden er det gået stærkt, og mange virksomheder er i dag en del af Solsikkeprogrammet. De virksomheder som er med i Solsikkeprogrammet forpligter sig til at træne sine medarbejdere, så de ved, hvad det vil sige at have et usynligt handicap, og hvordan man bedst møder en person med usynlige handicap.
”Det er jo ikke fordi, jeg forlanger, at jeg skal før de andre i køen”
Hanne har et meget aktivt liv. Hun er lige begyndt til fysioterapi og laver også hjemmetræning, udstiller sin egen kunst, og i Hjerneskadeforeningen har hun også undervist i, hvordan man laver papirblomster. Desuden går hun på museer sammen med sin ledsager, men hun er meget opmærksom på at gøre det om formiddagen. ”Hvis vi når hen på eftermiddagen, så er jeg færdig,” forklarer hun.
Rammerne skal altså helst være de rigtige uden for mange mennesker og sanseindtryk. ”Man vil gerne deltage i det hele,” som hun siger. Men der er også dage, hvor hun slet ikke har overskud til at møde op.
Solsikkesnoren giver ikke nogle særlige fordele eller ret til fx at komme foran i køen. Men det er heller ikke det, det handler om, for Hanne. Det er fx en stor hjælp, hvis personalet fortæller hende, hvorhenne på museet, der er færrest mennesker, for så kan hun starte sit besøg der. Solsikken er også en påmindelse til hende selv om lige at tage den med ro og huske på sine egne behov.
Hør Hanne fortælle om Solsikken
I videoen fortæller Hanne, om hvordan det er at leve med en hjerneskade
Vidste du?
Ca. hver fjerde har et usynligt handicap. Gælder aldersgruppen 16-64 år. Udregninger baseret på VIVE's 2020 SHILD undersøgelse.
Solsikken giver ro til at tage tingene i eget tempo
Mange brugere af Solsikken fortæller, at det giver en tryghed at bære det lille symbol
”Vi oplever, at mange, der før de fik Solsikkesnoren, ikke turde gå ud iblandt mange mennesker. Det tør de nu, fordi de oplever, at Solsikkesnoren giver dem den ekstra tryghed,” forklarer Stine Ringvig Marsal.
Trygheden ved Solsikken kan Hanne genkende fra sit eget liv og sin egen hverdag.
”Jeg ved ikke, om det er noget psykologisk, men når jeg har solsikkesnoren på synes jeg selv, at jeg er blevet bedre til, at sige ’Jeg er lige lidt længere om det, fordi jeg har nogle handicaps at slås med,’” siger Hanne.
