Forberedende og særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser: Her er de vigtigste barrierer og potentialer

TEMAARTIKEL

Unge, der ikke kan tage en ordinær ungdomsuddannelse, eller unge, som har behov for en forberedende uddannelse for at komme videre i uddannelse eller job, kan tage hhv. en STU eller en FGU. Målinger viser, at trivslen generelt er høj blandt elever på både STU og FGU, men også at der er behov for fokus på rammerne og organiseringen af uddannelserne.

STU bidrager til at styrke trivsel samt sociale og personlige kompetencer, men der er behov for fokus på at styrke valgfrihed, kvalitet og mulighed for at komme godt videre

Barrierer

Unge i godt en tredjedel af landets kommuner har ikke mulighed for at vælge mellem forskellige STU-udbydere (Epinion, 2017).

24 % af forældrene til unge på STU er utilfredse med planen for udslusningen (Epinion, 2017).

I perioden 2012-2016 har 17 % afbrudt STU uden at komme videre i job eller anden uddannelse (Epinion, 2019).

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) bidrager positivt til at styrke de unges trivsel samt sociale og personlige kompetencer. En evaluering viser, at unge, der er i gang med en STU eller har gennemført en STU, har en trivsel, der svarer til den generelle befolkning, og at ca. halvdelen af de unge, oplever en meget positiv udvikling af deres sociale og personlige kompetencer (Epinion, 2017).

Det fremgår dog også, at unge, der skal på STU, ofte ikke mulighed for at vælge mellem forskellige STU’er, hvilket vanskelliggør en god matchning mellem den unge og STU, og at der er udfordringer med sikring af kvalitet.  For at undgå frafald og understøtte at de unge opnår en god udslusning fra STU peges der på, at særligt følgende har betydning:

  • Inddragelse af den unge og forældre og at sikre god matchning mellem den unge og STU-skole.
  • koordinering og særligt opmærksomhed på dette ved overgange.
  • En målrettet tilgang til praktik og beskæftigelse, hvor der bygges bro fra STU til tiden efter, og hvor der arbejdes systematisk med den unges progression og en tidlig inddragelse af jobcentrene.

STU Alliancen, der består af organisationer og interessenter i feltet omkring STU, har desuden påpeget, at det er nødvendigt at fokusere mere systematisk på at udvikle og understøtte god kvalitet gennem udvikling af en fælles kvalitetsmodel og tilsyn (STU Alliancen, 2019).

Nye STU-initiativer skal sikre overblik, relevante tilbud og meningsfulde overgange

Der er i 2022 vedtaget en ny politisk aftale på STU området, der bl.a. indeholder initiativer, der skal sikre at kommunerne i højere grad inddrager de unge, at de unge får ret til at vælge mellem flere relevante tilbud, et overblik over eksisterende STU-uddannelsessteder via en online-portal, og at de unge får etableret et godt fritidsliv, beskæftigelse eller videre uddannelse efter endt STU, herunder at deres perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker afklares inden de afslutter STU. Desuden skal bl.a. kommunernes myndighedsansvar tydeliggøres, og kommunerne skal understøttes i at skabe kvalitet i tilbuddene (Aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU, 2022).

Læs mere om den politiske aftale her

STU Alliancen efterlyser en overbygning til uddannelsen

Unge på STU er karakteriseret ved, at de ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser. STU Alliancen vurderer derfor, at langt de fleste unge har udfordringer i en sådan grad, at der vil være behov for andre uddannelsesforløb efter STU og efterlyser en mulighed for en overbygning til STU målrettet denne målgruppe, så unge på STU får mulighed for at videreuddannelse sig i lighed med andre unge (STU Alliancen, 2019).

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) er en treårig ungdomsuddannelse for unge med udviklingshandicap og andre med særlige behov, heriblandt unge med svære bevægelseshandicap, multiple handicap, autisme, ADHD, psykiske lidelse og erhvervet hjerneskade, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Unge i målgruppen for uddannelsen har ret til en STU, og en ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser til at få en STU.

Uddannelsen tilrettelægges individuelt. Der er ikke eksamener, men uddannelsen afsluttes med et kompetencepapir. Uddannelsen er ikke kompetencegivende til videre uddannelse. Det er kommunen, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af STU.

STUs formål er at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

I en evaluering af STU fra 2017 er der identificeret 234 udbydere af STU, hvoraf en del er kommunale, men der er også mange private aktører . Godt halvdelen af STU’erne var offentlige og resten private aktører. STU’erne er typisk små, med mindre end 25 elever.

I alt er cirka 5.500 elever i gang med en STU i 2020, hvilket er en lille stigning siden 2016, hvor der var cirka 5.400 elever. Antallet af elever, der har gennemført STU, er steget fra godt 1.500 i 2016 til knap 1.800 elever i 2020.

FGU-evaluering viser udfordringer med rammevilkår og inkluderende læringsmiljø

En evaluering af FGU, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, viser opbakning til uddannelsen, men også udfordringer med rammevilkår og med at skabe inkluderende læringsmiljø

Barrierer

36 % af medarbejderne angiver, at deres tilbud i mindre grad eller slet ikke kan rumme alle elevtyper på FGU (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022).

Hovedparten af kommunerne bruger nedsat tid til unge på FGU enten sjældent (33 %) eller af og til (64 %) (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021). Og når nedsat tid bruges er der desuden en tendens til, at det primært er, når helt særlige og tidsbegrænsede forhold gør sig gældende.

Forbedrende Grunduddannelse (FGU) er en ny uddannelse, der startede august 2019, og det er derfor begrænset, hvad der forelægger af undersøgelser. Første og anden delrapport i et evaluerings- og følgeforskningsprogram for FGU, der har fokus på hhv. den kommunale ungeindsats (KUI) og deres rolle i arbejdet med FGU samt implementeringen af FGU, er dog udkommet.

Hent Danmarks Evalueringsinstituts første og andel delrapport i Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU her

Evalueringen viser overordnet set, at et flertal af lederne og halvdelen af medarbejderne oplever, at FGU, som uddannelsen er tænkt, er en forbedring ift. tidligere tilbud, og de didaktiske principper, der sætter fokus på læring i praksis, struktur og progression samt et inkluderende læringsmiljø, opleves som meningsfulde.

Trivslen er også generelt høj blandt eleverne, hvor 69 % af eleverne svarer, at de er enige eller meget enige i, at de er glade for at gå på FGU. Det er dog en udbredt vurdering blandt ledere og medarbejdere, at rammevilkårene udgør en barriere for at indfri intentionerne med den Forberedende Grunduddannelse, og mange oplever at elevgruppen er mere kompleks end forventet, og at de har svært ved at inkludere alle elevtyper inden for de nuværende rammer.

Samarbejdet mellem den Kommunale Ungeindsats (KUI) og FGU-skoler vurderes hovedsageligt som velfungerende, men der kan være udfordringer med uenigheder om, hvorvidt en ung passer ind i målgruppen for FGU, mål og længde på forløbet.

Ikke i mål med at skabe et inkluderende læringsmiljø

Størstedelen af lederne vurderer, at de er i nogen grad (73%) eller i høj grad (12 %) er lykkes med at implementere principperne om et inkluderende læringsmiljø. 23 % af medarbejderne oplever dog, at man i mindre grad eller slet ikke er lykkes med at implementere et inkluderende læringsmiljø, 32 % af medarbejderne angiver, at ressourcerne til at skabe et ordblindevenligt miljø i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelige og 36 % af medarbejderne angiver, at deres tilbud i mindre grad eller slet ikke kan rumme alle elevtyper på FGU.

Der peges på, at det er en udbredt oplevelse, at elevgruppens sammensætning og behov sammenholdt med medarbejdernes kompetencer og strukturelle aspekter ved FGU-konstruktionen vanskeliggør at skabe et inkluderende læringsmiljø.

Brug af kontaktpersonordning, nedsat tid og SPS slår ikke til i praksis

Evalueringen peger på, at der er stor variation i forhold til, hvor meget kontaktpersonordningen bliver brugt i kommunerne, samtidig med at flere fremhæver, at ordningen i praksis ikke altid slår til. Ledere og medarbejdere i KUI vurderer dog, at der er et behov for ordningen, der særligt gør en forskel ift. en sammenhængende indsats og med hensyn til at forebygge fravær og frafald.

Brug af mulighed for nedsat tid til elever anvendes kun i meget begrænset omfang, selvom nogle ser nedsat tid som en træningsbane og mulighed for fastholdelse og gradvis progression.

Der peges også på et behov for øget SPS til unge med funktionsnedsættelser. Det opleves som frustrerende, at det ikke er muligt at få tilskud til støttetimer med henblik på kompensation af psykiske funktionsnedsættelser på FGU. Dette er ikke muligt på FGU, da intentionen er, at disse elever skal understøttes via det inkluderende læringsmiljø.

Forberedende grunduddannelse (FGU)

Den forberedende grunduddannelse (FGU) er for unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, og som har brug for et uddannelsestilbud efter grundskolen for at komme videre i uddannelse eller job. Det er kommunen, som vurderer, om den unge hører ind under målgruppen til FGU.

Uddannelsens varighed afhænger af den enkelte unges forudsætninger og behov i forhold til at komme i uddannelse eller job, men kan normalt ikke overstige to år. Der er i alt 27 FGU-institutioner med tilhørende 86 skoler, og der startede ca. 13.000 elever på FGU, da uddannelsen åbnede i 2019. FGU består af tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu). Uddannelsen skal tage udgangspunkt i den enkelte unges progressionsmål og have fokus på, at alle unge skal inkluderes i fællesskabet.

34 % af de unge på FGU har været i berøring med psykiatrien.

Litteratur

Aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU, (2022).

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021). Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. Første delrapport: Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022). Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU Anden delrapport: Implementering af FGU.

Epinion. (2017). Evaluering af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet.

Epinion. (2019). STU Benchmarkanalyse. Undervisningsministeriet.

STU Alliancen. (2019). Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse—En uddannelse vi skal værne særligt om.