”Vi bider ikke. Vi er ikke farlige. Vi er ikke giftige. I dør ikke af at være sammen med os. Vi vil bare så gerne have et arbejde.”

FOLKEMØDET: Er corona en løftestang eller en katastrofe for mennesker med særlige behov på arbejdsmarkedet? Det var hovedspørgsmålet til Videnscenter om handicaps debat på Folkemødet, hvor der var gode svar fra målgruppen selv, forskere, virksomhedsledere, CSR-aktører og politikere.

Der var masser af lyst og vilje til at finde de gode løsninger, da Videnscenter om handicap sen eftermiddag d. 18. juni på Folkemødet afholdte en brandvarm debat om arbejdslivet efter corona for mennesker med særlige behov.

Cæcilie Nisbeth, som er kontormedarbejder i FH Hovedstaden og har cerebral parese, startede med at fortælle, hvordan hjemmearbejdet under corona krævede en større selvdisciplin og evne til at strukturere sin egen hverdag hjemme i stuen, men at der bestemt også var fordele ved at arbejde hjemmefra:

– Jeg kunne godt mærke, jeg fik et meget bedre arbejdsliv af at arbejde hjemme. Jeg fik meget mere ro på. Jeg har en diagnose som gør, at jeg både har gode og dårlige dage, og især dårlige nætter, fordi jeg har smerter og muskelspændinger i kroppen. Derfor var det af stor betydning, at hvis jeg havde en dårlig dag, så skulle jeg bare slæbe mig ind i stuen 10 meter væk og lave noget arbejde. Det gjorde, at min arbejdsgiver så, at jeg kunne præstere noget mere, end jeg kunne før, fordi jeg nu havde mulighed for at arbejde hjemme. Så jeg tror, at jeg er blevet en mere værdifuld medarbejder end før corona, sagde Cæcilie.

Hun afsluttede sit indlæg med en klar opfordring til arbejdsgiverne:

– Jeg synes, man skal tage de erfaringer, man har gjort sig de sidste 15-18 måneder, med videre, og man skal altså ikke være berøringsangste. Vi bider ikke. Vi er ikke farlige. Vi er ikke giftige. I dør ikke af at være sammen med os. Vi vil bare så gerne have et job.

Virksomhederne har brug for mod og lavpraktiske værktøjer

Netop virksomhedernes mod og vilje til at løfte et samfundsansvar er noget af det to af de andre deltagere i debatten, Sara Krüger Falk fra Global Compact Network og Peter Nørgaard fra Code of Care, arbejder med.

Sara Krüger Falk arbejder i Global Compact med at give ansvarlige virksomheder adgang til ekspertise, værktøjer og best practices inden for blandt andet verdensmålene. Princippet ”Leave no one behind” går på tværs af verdensmålene, og det betyder at udviklingen i samfundet skal omfatte alle, herunder mennesker med handicap.

– Det var stærkt at starte med Cæcilies historie, fordi den bliver lidt rørende, og man får lyst til at blive en del af løsningen. Det er det, jeg arbejder med – virksomheder, der har lyst til at blive en del af løsningen på mange forskellige områder. Der har vi brug for nogle helt lavpraktiske redskaber i forhold til, hvis man gerne vil have en som Cæcilie ind i virksomheden – hvordan laver vi så et passende jobopslag? Hvordan håndterer vi det? For der er jo også nogle praktiske udfordringer i at have en som kun er der 15 timer om ugen i stedet for 37 timer, fortæller Sara Krüger på bagkant af debatten og fortsætter:

– Det kræver meget af os alle sammen – virksomheder og virksomhedsledere – at turde. Fordi hvis man har travlt med bundlinjen, og man har travlt med at levere på nogle resultater, så kræver det også et overskud at tænke ud af boksen og turde ansætte anderledes end man plejer.

Den tilgang kan Peter Nørgaard støtte op omkring. Han har stiftet organisationen Code of Care, der arbejder for at virksomheder kan deres sociale ansvar ved at ansætte mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Hans råd til virksomhedslederne efter debatten lyder således:

– For mig er det vigtigt, at ledelsen giver klart udtryk for, at denne her beslutning er taget – vi vil det her. For ellers kan der komme modstand. Det er ikke altid, at det lykkes, og det bliver en succes, når man ansætter en fra kanten af arbejdsmarkedet. Men det er det heller ikke, når man ansætter folk på normale vilkår.

Liselotte Hyveled havde som Project Vice President i Novo Nordisk og formand for Det Centrale Handicapråd to kasketter på til debatten, og som virksomhedsleder tilsluttede hun sig budskabet om, at virksomhederne skal turde kaste sig ud i at ansætte mennesker med handicap:

– Min erfaring med at ansætte mennesker med autisme er, at det ikke altid har været rosenrødt, men at det er en fantastisk god idé at have en så stor mangfoldighed som muligt på en arbejdsplads. Det løfter rummeligheden, det løfter diversiteten, det løfter innovationshøjden, og der er ikke så mange ting, man skal gøre for at inkludere mennesker med handicap. Det kan godt være, at vi ikke tør, men lad os kaste os ud i det – corona eller ej, digitale arbejdspladser eller ej – vi er nødt til at gøre det både for samfundet og det enkelte menneskes skyld.

Mennesker med handicap på arbejdsmarkedet skal på dagsordenen – også politikernes

Charlotte Broman Mølbæk, Folketingsmedlem og Handicapordfører for SF, tog til debatten sin del af ansvaret for, at mennesker med handicap fremover skal mere på dagsordenen på Christiansborg.

– Det næste vi skal gøre, er at få sat det meget mere på dagsordenen. Særligt når vi snakker beskæftigelsespolitik, så har det ikke været mennesker med handicap, der har været særligt meget i fokus. Så nu er det på tide, at vi får gjort det, og får fjernet de lukkede døre og barrierer, der er igennem uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Men vi kan måske også prøve at kigge på nogle særlige initiativer, der gør, at man kan blive knyttet meget tættere på arbejdsmarkedet. Men det er på tide, at Christiansborg får øjnene op og får prioriteret mennesker med handicap, fortalte hun til debatten.

Den pointe er Michael Hockenhull, Postdoc. ved Center for Digital Velfærd på ITU, enig i. Udover at det er vigtigt at få taget debatten og sat mennesker med handicaps muligheder på arbejdsmarkedet på dagsordenen, så understreger han dog, at det er de konkrete politiske tiltag, der rykker noget. Og her er der stadig mulighed for at forbedre vilkårene, når vi arbejder online hjemmefra:

– En af de lavthængende frugter, man kan se nærmere på, er webtilgængelighed. EU’s tilgængelighedsdirektiv skal indfases i dansk lov i 2022, men det træder først i kraft i 2025. Der er ikke noget til hinder for, at danske politikere kan rykke den deadline frem set i lyset af erfaringerne fra corona. Det ville fx gøre det lettere for mennesker med handicap at arbejde i vidensjob, lyder opfordringen fra Michael Hockenhull.