Silke er autist med ADHD: Solsikken fremmer rummelighed og medfølelse
Når man som Silke Ena Svare Arbo lever med autisme og ADHD kan hverdagen være ekstra udfordrende. “I en ideelle verden behøvede vi jo ikke en snor for at respektere hinanden, men når det nu ikke er sådan, så synes jeg bare, at det er rart, at jeg kan gå med den.”
”Du er simpelthen nødt til at omformulere denne her opgave, så jeg forstår, hvad er det, du forventer af mig.”
Ordene er Silke Ena Svares. Hun er autist med ADHD, og hun husker tilbage på, hvordan hun ofte, mens hun var under uddannelse, måtte bede sin kemilærer omformulere opgaverne, så de blev mere konkrete. Hun forstod dem simpelthen ikke.
Eksamenssituationerne var også udfordrende. Til mundtlige eksamener kunne eleverne ofte trække fem-seks eksamensspørgsmål. Silke kunne have forberedt sig på dem alle, men det havde hun svært ved pga. sine diagnoser. Mens mange kan multitaske, fungerer Silkes autistiske hjerne lidt anderledes. Silke er god til at fokusere på den samme ting i lang tid, og kunne derfor først være rigtig effektiv, når hun havde trukket sit spørgsmål, og derfor er hun også rigtig glad for, at hun kunne ansøge om ekstra eksamenstid.
Vidste du?
Ca. hver fjerde har et usynligt handicap. Gælder aldersgruppen 16-64 år. Udregninger baseret på VIVE's 2020 SHILD undersøgelse.
Oplever udfordringer i mange situationer
Autismen var ikke kun en udfordring, mens Silke var under uddannelse. Den var og er en barriere, når hun skal opbygge relationer til andre uden autisme, fordi hun kommunikerer meget direkte, og hun forstår ikke, hvorfor mennesker uden autisme har behov for at pakke tingene ind. ” Hvorfor kalder vi ikke bare en skovl for en skovl og en spade for en spade?” som hun siger.
Silke har desuden et hypersensitivt sanseapparat. Hun tager alle indtryk ind og kan ikke sortere i dem. De mange lyde og lugte i supermarkeder og forlystelsesparker gør dem derfor til nogle udfordrende steder at besøge. Hun bruger støjdæmpende høretelefoner for at skærme sig selv, men Solsikken gør lige, at folk viser lidt mere hensyn. For nogen tid siden stod hun i kø til radiobilerne i Tivoli. Hun havde Solsikken på. Kontrolløren så den og viste hende hen et andet sted, hvor hun kunne stå i kø i nogle roligere omgivelser. Hun understreger, at hun ikke har noget imod at vente, men når hun skal vente sammen med andre i en kø, er hun mentalt drænet for energi bagefter og kan ikke nyde forlystelsen.
Bruges også til at signalere diversitet og inklusion
Solsikken, der skal gøre usynlige handicap synlige, blev introduceret i Danmark i 2020. Siden er det gået stærkt, og den har spredt sig til flere forskellige brancher, og i dag findes den både i supermarkeder, i transportsektoren og hos flere forskellige kulturinstitutioner. Man kan stadig forvente mere tid, tålmodighed og hjælp, men siden begyndelsen er mange virksomheder også begyndt at bruge Solsikken internt, fx når de ønsker at arbejde med diversitet og inklusion eller når de ansætter nye medarbejdere.
På job med autisme
Silke går ikke på uddannelse længere. I dag er hun kommet ud på arbejdsmarkedet. Mange af hendes udfordringer er dog de samme. Det er stadig vigtigt, at opgaverne bliver præsenteret på den rigtige måde – helst visuelt eller på skrift. Og så mener hun, at lederen har et ansvar for at skabe en kultur, hvor det er okay at tage flere pauser, og hvor sejrene – også de små – bliver fejret.
”At besvare tre telefonopkald på en dag kan for nogle være lige så krævende som at bestige Mount Everest. Derfor skal det fejres på linje med andre ting”, siger hun og opfordrer til, at man taler åbent om, hvorfor man har Solsikken på, og hvad man har brug for hjælp til.
”Min Solsikkesnor viser, at mine forudsætninger er anderledes, end gennemsnittets er, og det betyder også, at de ting, jeg gør, vil være anderledes, og det er okay.”
