”Solsikkesnoren er en kæmpe lettelse i min hverdag”
Emilie lever med autisme og ADHD. Vi har mødt hende til en lille snak om, hvilken forskel Solsikkesnoren gør for hende og hendes familie. ”En af forbandelserne ved at have et usynligt handicap, det er, at folk kan jo ikke se det. Her hjælper Solsikkesnoren med at gøre det synligt,” siger hun.
Når man som Emilie lever med autisme og ADHD, kan hverdagen godt være udfordrende at komme igennem. Det mærker hun, uanset om hun kommer i en lufthavn, på hospitalet, i forlystelsesparker eller i supermarkeder.
”Vi bruger jo som autister enormt meget energi på at tolke, hvad er det andres intention med det her?”
Hun mærker også, at folk kigger skævt til hende, når hun kommer i supermarkedet med sin søn på 14, der har infantil autisme og ADHD.
”Han kan begejstres over forskellige ting, og der kan han virke voldsom, hvis man ikke kender ham,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg ved ikke, om der er ret mange andre familier, som kan bruge lang tid i vejselvteafdeligen i et supermarked, men det dufter jo forskelligt, og vi skal nogle gange dufte til det hele, og det kan godt se sært ud, når man kommer med en 14-årig.”
Vidste du?
Ca. hver fjerde har et usynligt handicap. Gælder aldersgruppen 16-64 år. Udregninger baseret på VIVE's 2020 SHILD undersøgelse.
Kommer fra England
Solsikken, der skal gøre usynlige handicap synlige, blev opfundet i Gatwick Lufthavn i 2016, da lufthavnen fandt ud af, at de havde en kundegruppe med usynlige handicap, der havde nogle lidt andre behov end andre passagerer. ”Samlet set var det et behov for ekstra tid, ekstra tålmodighed og ekstra hjælp, når de kom igennem lufthavnen,” fortæller Stine Ringvig Marsal, som var med til at indføre Solsikken i Københavns Lufthavn, da hun arbejdede med kundeoplevelser i Københavns Lufthavn tilbage i 2019. Siden er det gået stærkt, og i dag er hun nordisk ansvarlig for udbredelsen af Hidden Disabilities Sunflower eller på dansk Solsikkeprogrammet, der står bag Solsikken.
Hør Emilie fortælle om Solsikkesnoren
I videoen fortæller Emilie om, hvordan hendes usynlige handicap påvirker hende og hendes familie i hverdagen.
Relevant i mange brancher
Emilie hørte netop om, at man kunne få en Solsikkesnor i lufthavnen og talte med sin mand om, at det kunne være rart at få sådan en. Hun forklarer, at hvis hun eksempelvis står over for en tolder, som indimellem godt kan lyde lidt hård, begynder hun at tænke: Er hun vred på mig? Har jeg gjort noget forkert? Tanken kan sidde i hende i flere timer efterfølgende, og det får hendes stressniveau til at stige.
Samtidig mener hun, at Solsikken, og det, den står for er relevant i andre brancher. Det kan være på museer, fx Eksperimentariet hvor hendes søn kommer meget. Han kan indimellem komme til at overse forskellige skilte med adgang kun for personale, og hvis han så har Solsikkesnoren på, ved personalet, at de ikke bare skal råbe ad ham, siger Emilie og nævner også, at hendes søn, hvis han får at vide, at der er noget uhyggeligt på en tur i forlystelse i en forlystelsespark, kommer til at fokusere på, hvornår det uhyggelige kommer og ikke selve turen.
Solsikken fortsætter med at blomstre
Stine Ringvig Marsal glæder sig meget over den modtagelse, som Solsikkeprogrammet har fået i Danmark. ”Vi oplever, at mange, der før de fik Solsikkesnoren, ikke turde gå ud iblandt mange mennesker. Det tør de nu, fordi de oplever, at Solsikken giver dem den ekstra tryghed,” siger hun og forklarer, at virksomheder, der bliver en del af Solsikkeprogrammet, forpligter sig til at give Solsikkesnoren væk gratis og til at træne deres medarbejdere i, hvordan man kan spotte og møde personer med usynlige handicap. Træningsvideoerne får de, når de melder sig til. Hun tror på, at Solsikkeprogrammet går en lys fremtid i møde, og at Solsikken vil blomstre yderligere, efterhånden som den bliver mere kendt og udbredt. Hun mener også, at en del af succesen skyldes et godt samarbejde med Videnscenter om handicap, der står for at udbrede Solsikkeprogrammet til handicaporganisationer og patientforeninger i Danmark.
For Emilie og hendes søn er det en kæmpe lettelse at have Solsikkesnoren på: ”Vi behøver i hvert fald ikke gå og tænke på, om andre tænker noget om os,” afslutter hun.
