Fire ud af 10 studerende med handicap har ikke søgt om specialpædagogisk støtte

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i to undersøgelser set på organiseringen af SPS og førsteårsstuderendes oplevelse af SPS på videregående uddannelser. Undersøgelserne bygger på hhv. interviews med SPS ansvarlige medarbejdere på 24 uddannelsesinstitutioner og en spørgeskemaundersøgelse blandt førsteårsstuderende på videregående uddannelser.

Fire ud af ti studerende med en funktionsnedsættelse har ikke søgt om SPS

En tidligere registerbaseret undersøgelse viser, at der i 2020 var 11 pct., der havde fået enten SPS eller handicaptillæg på videregående uddannelser (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen 2022). Der er således markant færre studerende, der får SPS / SU handicaptillæg, end der ifølge EVAs undersøgelse selv oplever, at de har en funktionsnedsættelse, og især er der en lavere andel af studerende med psykiske funktionsnedsættelser.

EVAs undersøgelse blandt førsteårsstuderende peger på, at fire ud af ti (38 pct.) studerende med funktionsnedsættelser angiver, at de ikke har søgt om SPS. Som begrundelse angiver

• 28 pct. at de er i tvivl, om de er berettigede
• 25 pct. at de ikke ønsker at modtage SPS
• 14 pct. at de ikke kender til ordningen
• 7 pct. at de ikke ved, hvordan man søger
• 24 pct. har svaret ”Andet”, bl.a. at de ikke finder SPS relevant ift. deres behov, at ansøgningsprocessen er for krævende, eller at de er i gang med at blive udredt.

Det er i overvejende grad studerende med psykiske funktionsnedsættelser (44 pct.) og andre funktionsnedsættelser (47 pct.), der ikke søger, ift. studerende med ordblindhed (13 pct.).

Positive oplevelser med SPS, men også kompleks ansøgningsproces

Undersøgelsen blandt de førsteårsstuderende viser, at en overvejende del, nemlig 68 %, af dem, der modtager SPS, oplever, at støtten imødekommer deres behov. Det er ligeledes over halvdelen af de studerende (58 – 61 pct.), der oplever, at ansøgningsprocessen har været ligetil, at de vidste, hvem de skulle gå til og at informationen har været fyldestgørende. Resultaterne viser imidlertid også, at der stadig er mellem 16 – 18 pct. af de studerende, der oplever, at dette gælder i mindre grad eller slet ikke.

Undersøgelsen af organiseringen af SPS viser, at ansøgningsprocessen er ganske kompleks med mange trin, der involverer en række forskellige aktører, og at den studerende selv skal stå for en række forskellige ting, fx være opmærksom på tidligt optag i de tilfælde, hvor det er relevant, henvende sig til SPS-medarbejder for at udarbejde ansøgning, fremskaffe dokumentation, løbende bekræfte at evt. støttetimer er afholdt mv. Herudover kommer, at studerende også selv skal søge om handicaptillæg og om dispensation til at gennemføre eksamen på særlige vilkår, hvis de har behov for dette, og at dette foregår i to andre systemer. På de fleste uddannelsesinstitutioner er det også den studerende selv, der skal videreformidle sit støttebehov til undervisere.

Ekstra arbejdsbyrde for studerende med funktionsnedsættelser og svært at overskue

Der peges i undersøgelserne på, at den komplekse ansøgningsproces, hvor mange af opgaverne varetages af den studerende, udgør en ekstra arbejdsbyrde for de studerende, og ofte i forbindelse med studiestart, hvor der er mange andre opgaver og nye ting at forholde sig til. Samtidig kan det være svært at skelne i mellem og navigere i de forskellige former for støtte. Det påpeges, at processen for nogles vedkommende er udfordrende på de samme områder, som de studerende i kraft af deres funktionsnedsættelse har behov for støtte til at kompensere, og at dette kan stå i vejen for, at studerende kan få støtten.

Oplevelsen af uoverskuelighed ser ud til at være særligt udtalt for studerende med psykiske funktionsnedsættelser. Hertil kommer, at der opstår flaskehalsproblemer, hvilket kan medføre, at støtten mangler i den vigtige overgang ved studiestart. På denne baggrund nævner SPS medarbejdere en række forslag til forbedring, bl.a.:

• at støtten i højere grad, end det er tilfældet i dag, skulle kunne bevilges til hele studiet
• at den studerende kunne fortsætte/genoptage tidligere SPS-støtte fra ungdomsuddannelse her over studiestart, selv om den studerende har holdt et eller flere sabbatår
• at studerende, som har modtaget SPS på deres ungdomsuddannelse, hvilket gælder ca. tre ud af fire, der søger om SPS, kunne have en lettere indgang til at genoptage støtten
• at det kunne give mulighed for større fleksibilitet ift. opstart af støtten for studerende, således at der kunne lave et tilbud til dem, der venter på en diagnose eller på at få tildelt støtte

Undersøgelsen af organiseringen viser også, at der er store variationer i, hvordan SPS-arbejdet er tilrettelagt, og at man derfor kan overveje, om det er hensigtsmæssig fx pga. lokale forhold eller om nogle former for organisering giver bedre opgaveløsning end andre. Det generelle billede i undersøgelsen er desuden, at uddannelserne ikke selv gennemfører systematiske evalueringer af støtten.

Hver femte studerende oplever i ringe grad forståelse for deres funktionsnedsættelse

Det fremgår desuden af undersøgelsen blandt de førsteårsstuderende, at selvom de fleste oplever forståelse fra deres undervisere, så er der 20 pct., der kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at deres undervisere viser forståelse for deres funktionsnedsættelse. For medstuderende og studievejledere er andelen 12 pct. Undersøgelsen viser også, at mellem fire og fem ud af ti ikke deler information om deres funktionsnedsættelse med studievejledere og undervisere. Hvorimod det kun er hver femte studerende, der ikke har delt denne information med medstuderende.

Det er især studerende med psykiske funktionsnedsættelser der er tilbageholdende med at tale åbent om deres funktionsnedsættelse. Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at de studerende, som taler åbent om deres funktionsnedsættelse, oplever fortsat at blive mødt med manglende forståelse, ikke mindst af underviserne.

Potentiale i at fremme mere universelle studiemiljøer

I undersøgelsen blandt SPS-medarbejdere fremgår det, at SPS-enhederne løbende arbejder med at fremme rummelige og universelle studiemiljøer, som rammer alle studerende, men at der også er et område, hvor medarbejderne oplever, at der er potentiale for styrke dette yderligere, og at behov for kompetenceudvikling af SPS-vejledere og undervisere på uddannelserne.

SPS-medarbejderne fremhæver også at særligt studerende med psykisk funktionsnedsættelse efterspørger muligheden for at læse på nedsat tid, og at en mere fleksibel adgang til at studere på nedsat tid i perioder i nogle tilfælde ville kunne mindske støttebehovet for grupper af studerende.