Hvidbog: Flexuddannelsen skaber jobmuligheder for unge med kognitive handicap

RAPPORT

Uddannelse

Få viden om den toårige Flexuddannelse i ny hvidbog fra GLAD Fonden. Flexuddannelsen giver unge med en STU en overbygning inden for fx køkken og detail, og hvidbogen præsenterer bl.a. uddannelsens opbygning, pædagogiske grundlag og undervisningen i praksis. 80 pct. af eleverne på Flexuddannelsen har efterfølgende fået job.

På baggrund af positive resultater med Flexuddannelsen, som Glad Fonden har udviklet og drevet siden 2018, præsenteres erfaringerne med den toårige uddannelse i en ny hvidbog. Erfaringerne skal være med til at skabe grobund for udbredelsen af Flexuddannelse til resten af landet, en forankring af uddannelsen i lovgivningen og bidrage til at skabe bedre fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet for unge med kognitivt handicap. I dag er Flexuddannelsen en forsøgsuddannelse, der har optag i Århus, Esbjerg og København.

Flexuddannelsen består af et uddannelsesforløb inden for køkken, detail, lager, grøn service samt pleje- og omsorgssektoren. Uddannelsen er praksisorienteret og foregår på virksomheder.

Målgruppe med stort potentiale

Målgruppen for Flexuddannelsen er unge med kognitive funktionsnedsættelser, der har en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og forventes at kunne indgå på arbejdsmarkedet fx i et flexjob.

Hvert år afslutter 1.500 unge en STU, men pga. manglende muligheder for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse står mange af dem uden job og videre uddannelsesmuligheder. Det vurderes i hvidbogen, at ca. 500 af dem, der afslutter STU, vil være i målgruppen for Flexuddannelsen.

Om Flexuddannelsen

Læs mere om Flexuddannelsen her:

Udbytte både personligt, fagligt og jobmæssigt

En evaluering af Flexuddannelsen fra 2022 viser, at størstedelen af de unge trives og fastholdes i uddannelse, at elevernes kompetencer løftes og at de får styrket deres selvtillid ved at indgå i et socialt- og fagligt fællesskab. Langt de fleste elever, der har gennemført uddannelsen, opnår efterfølgende beskæftigelse. Både samarbejdsvirksomheder og kommunerne udtrykker desuden generelt stor tilfredshed med Flexuddannelsen, og herudover påviser evalueringen også en samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at investerer i uddannelse til målgruppen.

Praksislæring og del af et arbejdsfællesskab

Uddannelsen foregår som praksislæring på mindre hold med typisk 7 personer og en fast tilknyttet faglærer med branchefaglig baggrund samt en vejleder med erfaring fra det specialpædagogiske område. Undervisningen veksler mellem 4 timers praksislæring og 1 times teori pr. dag. På andet år er der desuden individuelle praktikforløb.

Undervisningen er karakteriseret ved en høj grad af differentiering, fokus på progression, ressourcer, motivation og anerkendelse og at eleverne oplever forudsigelighed og overskuelighed samt repetition med passende interval.

Praksislæring sker gennem opgaveløsning i samspil med faglæreren, de andre elever på holdet og med medarbejderne i virksomheden. Sidemandsoplæring indgår som en del af praksislæringen, hvor nogle af virksomhedens medarbejdere indgår i sidemandsoplæring efter dialog med faglæreren. Eleverne oplever herigennem at være en del af arbejdspladsens praksisfællesskab, ligesom virksomhedens medarbejdere får en relation til eleverne.

Erhvervsrettet handlekompetence

Flexuddannelsen arbejder ud fra en forståelse om erhvervsrettet handlekompetence. Dette indebærer, at de unge får: Viden knyttet til opgaveløsning. Fagrelevant kunnen ift. opgaveudførelse. En meningsfuld væren i en fagidentitet som er motiverende ift. arbejdet. Øget myndighed gennem deltagelse og mulighed for handling inden for et fagspecifikt fællesskab.

Konkret består undervisningsplanen for alle uddannelserne af 7-9 fagområder. Figuren viser et eksempel på fagområder inden for en konkret uddannelse.

Eksempel på fagområder – detailuddannelsen

Samarbejde med virksomheder

De virksomheder, der er en del af Flexuddannelsen, lægger vægt på, at der er tale om strukturerede forløb med læringsmål og en faglærer og vejleder, der står for sammenhængen i elevernes læringsforløb både ift. det faglige, det personlige og det sociale. De fremhæver også, at medarbejdere kan få vejledning om, hvilke skånehensyn og særlige behov eleverne kan have. For mange er det også vigtigt, at de er med til at give eleverne en uddannelse, og se deres udvikling. Virksomhederne har ofte ansat en del af eleverne efterfølgende, hvis det har været muligt.

Overgang til job

I uddannelsesforløbet er der sideløbende med 4. semester en kommunal afklaring af den unges arbejdsevne. Dette skal forberede overgangen til fx fleks- eller skånejob. Herudover er der i overgangen til job en støtteordning fra uddannelsesstedet, hvor de unge efter afsluttet uddannelsen kan kontakte deres vejleder, indtil de er ’landet’ i et samarbejde med en jobkonsulent og en ansat på den virksomhed, de har fået job på, samt et forstærket følgeskab for de elever, der ikke kommer direkte videre i job.

Fakta om Flexuddannelsen

Flexuddannelsen retter sig til unge, som:

er mellem 18-30 år
har et kognitivt handicap, som f.eks. generelle indlæringsvanskeligheder, autismespektrum forstyrrelse etc.
har afsluttet en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller lign.
forventer efterfølgende at indgå på arbejdsmarkedet f.eks. fleksjob.
kan efter en vis periode deltage i uddannelse ca. 25 timer om ugen.

108 elever har afsluttet Flexuddannelsen og 60 fortsat i gang i efteråret 2023.

25 uddannelsesvirksomheder og 145 praktikvirksomheder er tilknyttet uddannelsen.