Klar konklusion: Børn med handicap dyrker idræt for sjov og fællesskab – undtagen én gruppe

At være en del af et fællesskab og at have det sjovt er nemlig det vigtigste for børns idrætsdeltagelse frem for f.eks. at blive god til sin idræt, at konkurrere eller at vinde. Det er en af hovedkonklusionerne i en dugfrisk rapport fra Aalborg Universitet.

I undersøgelsen har forældre til børn imellem 6 og 18 år svaret på en række spørgsmål om børnenes begrundelser for at være idrætsaktive. Heller ikke det at lære nye færdigheder fylder meget for børnene. Det kan være vigtige at holde sig for øje for f.eks. forældre og fagfolk, fordi færdighedstræning og mestring ofte indgår som et markant element i bl.a. i rehabiliterings- og træningsforløb.

Færre oplevede barrierer for børn med fysisk handicap

I undersøgelsen er det tydeligt, og positivt, at især børn med fysiske handicap ikke oplever det samme niveau af barrierer som andre handicapgrupper. Det kan både skyldes at de danske idrætstilbud er blevet gode til at finde tilpasninger, der virker i praksis. Herudover er en mulighed også, at børnene med fysisk handicap i højere grad benytter idrætstilbud, der er tilgængelige eller tilpassede fra starten. Men en del af forklaringen kan også være, at spørgeskemaet især er besvaret af forældre til børn med fysisk handicap, der i forvejen er idrætsaktive, fordi det eksempelvis ikke synes relevant for forældre til inaktive børn at svare.

Noget tyder altså på, at det til en vis grad er lykkedes at inkludere børn med fysiske handicap i danske idrætstilbud, mens der stadig er et stykke vej for andre. Specielt for én gruppe er udfordringerne massive.

Børn med psykiske handicap falder udenfor

Særligt for børn med psykiske handicap (børn med ADHD og autisme indgår i denne målgruppe) er tendensen helt anderledes. I modsætning til andre børn svarer forældrene, at børnene netop ikke motiveres af at have det sjovt eller deltage i fællesskaber – faktisk tværtimod. Til gengæld motiveres gruppen som den eneste af at konkurrere og at gøre noget, som man er god til.

En forklaring på resultaterne kan være at mange børn med psykiske handicap i højere grad oplever, at det er svært at indgå i sociale fællesskaber. Forklaringen kan potentielt set også være mere simpel. Måske foretrækker børn med psykiske handicap ganske enkelt at dyrke individuelle sportsgrene, hvor fællesskab er mindre afgørende. Denne tendens ses f.eks. i undersøgelsen ’Danmark i bevægelse’.

Alligevel er det tankevækkende, at alle seks barrierer, der fremlægges i rapporten, opleves af børn med psykiske handicap. Børn med sensoriske og kognitive handicap møder også mange barrierer, da de slår ud på fire ud af seks parametre, mens børn med fysisk handicap hovedsærligt møder én af de seks mulige.

Videnscenter om handicap har produceret to videoer med modeller og råd til, hvordan man kan styrke fællesskaber, så der kan skabes bedre deltagelsesmuligheder for børn med handicap. Dem kan du se herunder, og læse mere om, herunder.

Deltagelsesspiralen: Den enkeltes deltagelsesproces

Se videoen og bliv klogere på processen børn og unge med handicap gennemgår, når de deltager i et fritidsfællesskab. Få også viden om, hvordan man som professionel i samskabelse med barnet eller den unge kan understøtte deltagelsen.